Hvis du vil vide mere

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. Følg med alle hverdage kl. 04.30. Hvis du vil vide mere. Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk

  1. -1 h

    En ven af familien 1:7 – En ulykkelig hændelse

    Ny true crime-dokumentar om grooming i syv afsnit – find serien her. En døende mand ligger på den kolde asfalt, da braget fra hans brændende bil vækker naboerne til Horsens Regionshospital i februar 2021.  I dagene forinden har manden, som vi kalder “Frank”, tømt sit hus og brændt breve, fotos og bøger på et bål i baghaven. Kort efter bliver sagen lukket som en ulykkelig hændelse.  Men da journalisten Jamilla Sophie Alvi får kontakt til Klavs, der er vokset op hos "Frank", ændrer alt sig. Klavs ligger inde med mere end 300 skjulte lydoptagelser.  Optagelserne åbner døren til en mørk familiehistorie og et mønster af manipulation, der har været skjult i årevis. Samtidig giver de et sjældent indblik i, hvordan en krænker manipulerer sine nærmeste – mens det sker.  Frank er ikke “Franks” rigtige navn. Han døde kort før retssagen mod ham. Ifølge sin forsvarer nægtede han sig skyldig i alle anklager, herunder voldtægt af mindreårige.  Hør alle episoder nu med et Digital Plus-abonnement. Læs mere om sagen her. Redaktion: Jamilla Sophie Alvi, Pernille Skytte og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen  Redaktør: Jacob Grosen Dandanell  Illustration: Thorgerd Broni  Serien omtaler overgreb og selvmord.  Er du i krise eller har tanker om selvmord eller selvskade, kan du anonymt kontakte Livslinien på 70 201 201.  Bryd Cirklen (65 90 90 90) tilbyder anonym rådgivning til personer med seksuelle tanker om mindreårige.  Hos Center for Seksuelt Misbrugte kan du få hjælp, hvis du har været udsat for overgreb som barn eller ung. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    En ven af familien 1:7 – En ulykkelig hændelse
  2. 20 juil.

    Efter drabet 1:3 – Forbrydelsen

    Henover sommeren deler vi nogle af vores bedste serier med dig.   En mørk aften i november 2023 mødes to 15-årige drenge på en øde perron på Grenaa station. Vito har aldrig før lavet kriminalitet eller gået med kniv, men den aften er han bange for at få tæsk, og derfor træffer han en beslutning, der skal vise sig at få fatale konsekvenser. I første episode af ’Efter drabet’ spoler vi tiden tilbage til perioden op til den aften, hvor alt ændrer sig. Det hele er ellers lige begyndt at gå bedre for Vito. Han har lige mødt Freja – og så har han startet et nyt band. Men så ringer telefonen. Det er den jævnaldrende Malthe, der vil mødes. Over flere måneder har Jyllands-Posten fået unik adgang til ungdomsfængslet og besøgt Vito, og gennem samtaler med ham og Vitos egne indtalte dagbøger fortæller vi nu hans historie. For hvad skete der på perronen på Grenaa station i de skæbnesvangre sekunder? Og hvad gør det ved en helt almindelig teenager at begå den værst tænkelige forbrydelse?   Malthes bonusmor har lyttet til serien. Hun siger, at det er en vigtig historie, Vito fortæller, og et vigtigt budskab, han kommer med. Læs interviewet med hende her. Du finder hele Jyllands-Postens afdækning af sagen fra Grenaa her. Hvad kan vi lære af drabsmanden Vito? Hør journalist Morten Pihl fortælle om arbejdet med serien i Jyllands-Postens nyhedspodcast, 'Hvis du vil vide mere', her.   Der er lånt klip fra DR og TV2 Østjylland   Research og samtaler: Morten Pihl og Helene Kristine Holst Manuskript og tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen Podcastredaktør: Jacob Grosen Dandanell Indholdsredaktør: Lars Nørgaard Pedersen Foto: Joachim Ladefoged   Hør Efter drabet her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Efter drabet 1:3 – Forbrydelsen

À propos

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. Følg med alle hverdage kl. 04.30. Hvis du vil vide mere. Har du spørgsmål eller idéer til redaktionen? Så skriv til podcast@jp.dk

Plus de contenus par Jyllands-Posten

Vous aimeriez peut‑être aussi