Brydningstid

Aetheon

Samtaler med ledere om det at skabe og navigere i forandring. Hvordan bliver man stående i turbulente tider? Hvordan får man forandring til at ske, og hvad lærer man om sig selv og sin organisation af processen?Værter: Annelise Vedel og Klaus Silberbauer

Episodes

  1. Jacob Søndergaard: Om at udgive litteratur i en AI-tid

    4 days ago

    Jacob Søndergaard: Om at udgive litteratur i en AI-tid

    Hvordan leder man en virksomhed gennem en teknologisk omvæltning, der rammer selve fundamentet for det, man sælger?  Klaus Silberbauer har inviteret Jacob Søndergaard, adm. direktør og forlægger på Gutkind. Han er en af de tydeligste stemmer i den danske debat om kunstig intelligens og ophavsret, og sidder blandt andet i PEN International og IPA's Freedom to Publish-udvalg. Vi taler om forlæggeriet som en klassisk, kapitalistisk forretningsmodel, og om den balancegang mellem "børs og katedral", økonomisk og kulturel kapital, som enhver kulturvirksomhed skal mestre. Jacob fortæller om sit første møde med ChatGPT i efteråret 2022, der ramte ham med både fascination og skræk, og om hvorfor han ser de store sprogmodellers brug af ophavsretligt materiale som en krænkelse, han er forpligtet til at sige fra over for. Men episoden er lige så meget et kig ind i en forretningsstrategi: Hvor små spillere ofte forsøger at adoptere ny teknologi hurtigst muligt, har Jacob og Gutkind valgt den modsatte vej og gjort det menneskeskabte indhold til Gutkinds varemærke og konkurrencefordel i et marked, der bliver mættet med AI-genereret indhold. Vi kommer omkring grænserne for, hvor AI hører hjemme i en virksomhed (administration og analyse, ja; redaktion og tekst, nej), den nylige fusion med imprintet Alpha, og hvorfor det organisatoriske er den sværeste opgave i en sammenlægning. Til sidst deler Jacob sit råd til ledere i turbulente tider: Begrebet "negative capability" fra digteren John Keats: Evnen til at omfavne det uvisse og give slip på illusionen om, at alt kan styres målrationelt. Jacob er aktuel med brevvekslingen "Mørk Energi", skrevet sammen med forfatteren Christina Stoltz (forlaget Atlanten). Medvirkende Gæst: Jacob Søndergaard Vært: Klaus Silberbauer Kapitler 00:00  Intro: Velkommen til Jacob Søndergaard00:59  Hvorfor er du forlægger?02:44  Fra litteraturen ud i erhvervslivet03:48  Forlæggeri som klassisk forretningsmodel05:32  Børs og katedral: økonomisk og kulturel kapital07:55  Kunstig intelligens rammer forlagsbranchen08:33  Første møde med ChatGPT: fascination og skræk11:32  Ophavsret, hælergods og forlæggerens pligt13:15  Lille spiller mod tech-giganterne14:06  Gutkind, Bonnier og armslængdeprincippet16:33  Vi udgiver menneskeskabt indhold18:03  Det menneskeskabte som konkurrencefordel19:46  Hvor går grænsen for AI i forlaget?21:25  AI trækkes væk fra slutproduktet23:44  Fusionen med Alpha25:54  Værdibaseret ledelse som helhed27:21  Bogen Mørk Energi: brevvekslingen med Christina Stolz30:08  Modstand mod den algoritmiske tvang32:25  Råd til ledere: negative capability34:52  Outro --- Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af konsulenthuset Aetheon. Vi arbejder i og med forandring hver eneste dag og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan ledere håndterer turbulens, ny teknologi og kravet om konstant at følge med markedet.  Derfor inviterer vi ledere med forandringserfaring og som selv sidder midt i udefra- eller interne forandringer til en ærlig snak om teknologien, der ændrer os, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan man selv bliver stående, når alt andet ryster. Værter er Annelise Vedel og Klaus Silberbauer Abonnér på Apple Podcasts, Spotify eller hvor du finder dine podcasts. Følg os på LinkedIn: Aetheon Consulting.

    36 min
  2. Katrine Sperling: Om stress og den strategiske nødvendighed af langsom ledelse

    5 days ago

    Katrine Sperling: Om stress og den strategiske nødvendighed af langsom ledelse

    Hvordan leder man vidensarbejde, når mængden af opgaver kun vokser, og teknologien lover, at vi kan nå endnu mere, endnu hurtigere?   Annelise Vedel taler i denne episode med Katrine Sperling, der brugte 23 år i Novo Nordisk, de sidste seks som Corporate Vice President og global kommunikationsdirektør med ansvar for over 400 medarbejdere. Hun sad med fortællingen om en af verdens mest omtalte virksomheder, da den eksploderede i vækst med Ozempic og Wegovy. Midt i det hele, under coronaforåret 2020, gik hun selv ned med stress.   Vi taler åbent om forløbet: De oversete kropslige tegn, den voldsomme hovedpine, og det øjeblik hvor hendes chef satte foden ned og sendte hende hjem. Katrine sætter ord på den skam, der ofte rammer ressourcestærke ledere først, og på hvorfor hun valgte at være åben om sin sygemelding, da hun kom tilbage.   Men episoden handler mindst lige så meget om, hvad der kom bagefter. Katrine gentænkte ledelse af vidensarbejde og stod i spidsen for en kulturel transformation i sin egen afdeling, som gav målbare resultater på stressreduktion. Vi kommer omkring hendes konkrete greb: Eksperimenter på fire uger uden deadline, fokustid, en ny møde- og pausekultur, og en aftabuisering af travlhed. Og vi taler om det begreb, hun har udviklet sammen med Pia Hauge, "langsom ledelse", med dets syv dogmer, blandt andet at trække tempoet ud af de svære beslutninger og prioritere kvalitet frem for kvantitet.   Endelig taler vi om AI ud fra et ledelsesperspektiv: Hvorfor teknologien ikke bare skal proppes oven i en i forvejen presset hverdag, hvorfor det kræver ro og nye vaner at hente det reelle potentiale, og hvorfor fordybelse og kritisk tænkning bliver menneskets vigtigste bidrag, når maskinen leverer output. Medvirkende Gæst: Katrine Sperling Vært: Annelise Vedel Kapitler 00:00  Intro: Velkommen til Katrine Sperling01:18  Brydningstiden: et før og efter i arbejdslivet02:18  Ny rolle som global kommunikationsdirektør i 201904:08  Da corona ramte og arbejdspresset eksploderede05:34  Hovedpinen og de oversete tegn på stress09:28  Chefen sætter foden ned: starten på sygemeldingen12:01  Skammen ved at gå ned med stress14:05  At gentænke ledelse af vidensarbejde17:18  Transformation af arbejdskulturen i afdelingen20:42  Eksperimenter med fokustid, møder og pauser23:20  AI uden at bare skrue tempoet op24:23  Fordybelse som superpower27:13  Langsom ledelse og de syv dogmer29:06  Hvorfor ledere ikke ændrer tempoet30:21  At beskytte sin tid i en travl hverdag32:00  Sunde vaner der sætter fri34:19  Ét konkret sted at starte i morgen34:46  Outro--- Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af konsulenthuset Aetheon. Vi arbejder i og med forandring hver eneste dag og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan ledere håndterer turbulens, ny teknologi og kravet om konstant at følge med markedet.  Derfor inviterer vi ledere med forandringserfaring og som selv sidder midt i udefra- eller interne forandringer til en ærlig snak om teknologien, der ændrer os, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan man selv bliver stående, når alt andet ryster. Værter er Annelise Vedel og Klaus Silberbauer Abonnér på Apple Podcasts, Spotify eller hvor du finder dine podcasts. Følg os på LinkedIn: Aetheon Consulting.

    36 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
2 Ratings

About

Samtaler med ledere om det at skabe og navigere i forandring. Hvordan bliver man stående i turbulente tider? Hvordan får man forandring til at ske, og hvad lærer man om sig selv og sin organisation af processen?Værter: Annelise Vedel og Klaus Silberbauer