Den levende

Politiken

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale. Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store spørgsmål til de mennesker, der tænker bedst over dem, og tænker videre over deres svar sammen.

  1. 10 HR AGO

    Hvad gør vi nu, lille Danmark? (PREMIUM)

    H​er i den relative stilhed efter seneste politiske storm over Danmark og Grønland og før den næste rammer, bevæger Den Levende sig op i helikopteren – op over Rigsfællesskabet og Norden og Europa, hvor vi trækker vejret og forsøger at danne os et overblik over, hvor vi befinder os, og hvordan vi kan navigere i det nye geopolitiske landskab. Spoiler alert: Norden er klemt – »skviset« som vores norske geopolitiske ekspert Cecilie Hellestveit siger det – mellem stadigt stærkere stormagter, som USA, Kina og Rusland, der alle er Europa militært overlegne, og som på forskellig vis kan have interesse i et Arktis, hvor isen smelter, og nyt muligt hav-territorie opstår. Men hvad er det for en ny magtbalance, vi skal vænne os til? Hvilke alliancer, strategier og (ikke mindst digital) infrastruktur må Norden opbygge? Hvordan forsvarer vi os mod den hybride krigsførsel, som vi som småstater udsættes for? Og hvad risikerer det at koste vores åbne, demokratiske velfærdssamfund, hvis vi opruster og militariserer? Alle disse spørgsmål og flere til giver ugens gæst Cecilie Hellestveit, der er et powerhouse af viden om folkeret, geopolitik og den globale politiske magtkamp, svar på. Hun har en doktorgrad i ’krigens folkeret’ fra universitetet i Oslo og har skrevet en lang række bøger om krig, fred og folkeret. Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs, lyt og se videre:  Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: ’Krigens folkerett : Norge og vår tids kriger’, Universitetsforlaget, 2020. Cecilie Hellestveit: ’Dårlig nytt fra Østfronten’, Spartacus, 2022. Cecilie Hellestveit: ’Ulykkelige Arabia’, Spartacus, 2021. Cecilie Hellestveit: ’Syria : en stor krig i en liten verden’, Pax, 2017. Lottes anbefaling: Den norske serie ’Nepobaby’, som kan ses på TV2 Play. Evas anbefaling: Dokumentarserien ’Udenrigsministeren’, som kan ses på TV2 Play.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

    6 min

  2. 29 JAN

    Mennesker i Grønland har altid overlevet under pres (PREMIUM)

    Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres. Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde. Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu. »Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist. Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof ’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk ’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk ’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk Anbefalinger Eva: Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal Lotte: Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget Atlanten See omnystudio.com/listener for privacy information.

    6 min

  3. 16 JAN

    Sindslidelser og bekendelsestvang

    Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om. Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre. Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«. Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider. Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’. Læs, lyt og se videre: Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal. Anbefalinger Eva: Museum Ovartaci Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay af Amia Srinavasan i London Review of Books See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1h 7m

  4. 9 JAN

    Fik du hørt? Grønland ligger i USA's interessesfære - med Bo Lidegaard

    Dette afsnit blev oprindeligt publiceret i foråret 2025.  Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse. I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply. Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om. Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære? Læs videre Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk Anbefalinger Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump? Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads Forlag See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min

  5. 25/12/2025

    RADIKALISERING: For 100 år siden blev danskerne ekstreme

    Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1h 4m

  6. 25/12/2025

    RADIKALISERING: For 100 år siden blev danskerne ekstreme (PREMIUM)

    Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix See omnystudio.com/listener for privacy information.

    7 min

  7. 12/12/2025

    Remigration: Hvor kom det ord lige fra?

    Det var en kæmpe sejr for en højreorienteret og ganske gøgleragtig aktivistbevægelse, da danske politikere og kommentatorer for nylig begyndte at diskutere »remigration« – et ord, der for nogle klinger af massedeportationer og lejre, og for andre vækker en eksistentiel bekymring for, om nogen vil fratage dem muligheden for at findes i deres eget land. For selv om en række politikere endte med at sige fra overfor ordet »remigration«, var det, at det blev brugt i samtalen, i sig selv målet for Generation Identitær, den lille gruppe med rødder i det franske ’Nye Højre’. Det fortæller seniorforsker ved DIIS Manni Crone om i dagens afsnit af ’Den levende’. Trods sin højreorienterede dagsorden arbejder gruppen nemlig med inspiration fra den marxistiske tænker Antonio Gramscis begreb om »metapolitik«, der målrettet flytter diskursvinduet for, hvad et samfund og dets politikere betragter som legitimt at debattere. Eva Eistrup har interviewet Manni Crone, og Lotte Folke har tidligere interviewet Generation Identitær. I afsnittet taler de om remigrations-begrebets vandring gennem samtalen i de seneste år og ser nærmere på den flossede højrekant i dansk politik, hvor migrationsstrammere i etablerede partier som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver sårbare over for overhalinger højre om. Læs, lyt og se videre:  ’’Hitler-klovnen’ talte teatralsk og med rullende r’er ligesom Adolf Hitler. Unge så måbende til’. Artikel af Erik Jensen på pol.dk ’Alexander Eichwald: Wirrer Auftritt sorgt für Spekulationen’. Indslag fra AFP Deutschland på YouTube. ’For Generation Identitær er det en sejr, at politikerne nu diskuterer remigration’. Interview med Daniel Nordentoft af Johanne Lerhard på pol.dk ’Er det 10.000, 150.000 eller 200.000?’ Christian Bennikes interview med Morten Messerschmidt på weekendavisen.dk ’Tilbagetoget fra Dannevirke’ leder af Klaus Wivel på weekendavisen.dk Dansk Folkepartis hjemrejseudspil på danskfolkeparti.dk Deadline 2. februar 2018 med blandt andet Zaki Youssef og Aurelija Aniulyte hos kb.dk Lektor: Kontroversiel bevægelse har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt i den danske udlændingedebat. Kronik af Jesper Hjarsbæk Rasmussen på pol.dk Mathias Hee Pedersen: ’Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Baggrund Rasmus Hage Dalland: ’Identitær - en rejse ind i Europas nye højre’. Forlaget Atlas Anbefalinger: Eva: ’Come See Me In The Good Light’ på Apple+ Lotte: ’Pivot’ - podcast med Kara Swisher og Scott Galloway See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1h 14m

  8. 27/11/2025

    Fortællingens magt #8: Kampen om eftermælet

    »Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Læs, lyt og se videre:  Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1h 9m
See All (95)

4.4
out of 5
72 Ratings

About

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale. Hver uge stiller Folke og Eistrup tidens store spørgsmål til de mennesker, der tænker bedst over dem, og tænker videre over deres svar sammen.

Information

  • Channel
    Politiken
  • Creator
    Politiken
  • Years Active
    2023 - 2026
  • Episodes
    95
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © 2026 Copyright 2018, Politiken
  • Show Website
    Den levende

More From Politiken

You Might Also Like