Elsker The Beatles

Elsker The Beatles

Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles

  1. EPISODE 3

    Birthe og Beatles. Live fra Ragnarock i Roskilde

    Man kan ikke lave en podcast The Beatles i Danmark uden at tage livtag med "Birthe og og Beatles". Den fantastiske udstilling på Ragnarock i Roskilde der handler om unge Birthe Skrydstrup.  Birthe fra Sønderjylland havde været optaget af The Beatles i flere år inden hun lavede drømmen om til virkelighed ved at rykke til London som au pair.  Udstillingen viser både Birthes liv før London odysseen, og i særdeleshed de mange ting hun fik med hjem fra området omkring Abbey Road og 7 Cavendish Avenue, hvor Paul McCartney holdt til. Episoden her er en live optagelse fra den 3. september 2025 i Roskilde. Vi havde besøg på scenen af Rasmus Rosenørn og Emilie Arleth Vork der kunne løfte sløret for udstillingens tilblivelse og give publikum en masser detaljer om overvejelser og anekdoter på vejen mod "Birthe og Beatles" som den står i dag. Vi fik også besøg af Gunner Gamborg der kastede lys på Beatlernes tilgængelighed i slut-60´erne og Søren Mathiesen der satte os ind i værdien på nogle af de udstillede effekter. Og så spillede Poul Vincent en flot og herlig melodika - for der er også lagt et par sange ind i episoden. 1968 var et år der ændrede The Beatles som band, og måske kastede dem mod opløsning. Det skal vi blive klogere på i dette efterår. Nikolaj Muldkjær har indvilliget i at være trofast rejsefølgesvend i 1968 landskabet. Nikolaj som du kender fra en del andre  episoder i "Elsker the beatles"- podcasten har taget sin tropehjelm på for at begive sig ind i en jungle, der rummer en masser spændende facetter. Nikolaj Muldkjær kender du også fra "Sangskatten" og flere fine soloudgivelser.    https://museumragnarock.dk/birthe-og-beatles/ https://www.facebook.com/nikolajmuldkjaermusik   buymeacoffee.com/elskerthebeatles

    1h 10m
  2. EPISODE 4

    The Beatles og Indien. Med Andreas Smedegaard og Nikolaj Muldkjær

    Hvordan havnede The Beatles egentlig i Indien? I Februar, 1968 drog først George, John, Paul og Ringo -  med følge - til Indien. Nærmere betegnet Rishikesh hvor de i forskellige grader skulle bruge tiden på at lære meditationens kunst. Guruen var Maharishi Mahesh Yogi der havde bjergtaget The Beatles siden sommeren 1967. Populært sagt var det en forandret gruppe der kom tilbage til England. Og muligvis var opholdet i Indien en udslagsgivende faktor i opløsningen af The Beatles - måske mere end de grunde der altid hives frem når bruddet diskuteres. I denne første del af to dykker vi ned i vejen til Indien. En vej der starter helt tilbage på Arnold Grove i Liverpool, hvor George Harrison allerede før fødslen måske blev påvirket af den indsiske musik og dermed mystik. Vi skal forbi optagelserne til "Help"- filmen, vi skal dybt ind i skabelsen af "Within You Without You", og med til Bangor hvor nyheden om manager Epsteins død skabte en helt ny virkelighed for The Beatles. Og kan det virkelig passe at Paul McCartney også kunne lide indisk musik, og kan det passe at et flyselskab videresolgte Beatlernes pladser i et fly fra Indien til London? I et mørkt rum med røgelse, godt mætte af indisk mad og med en stemningsfuld skumring som kulisse, mødtes Nikolaj Muldkjær og jeg med vores guru for en aften, Andreas Smedegaard for sammen at blive klogere på Indiens rejsen - på vejen mod "The White Album". Andreas og Nikolaj er kendte deltagere i "Elsker The Beatles" - og heldigvis for det. Andreas har jeg kendt i snart 35 år, og det antal timer vi har spillet, talt om og optrådt med Beatles sange kan ikke gøres op. Det er mange - og det er jeg lykkelig for. Andreas er vidende, men også en vidende og underholdenede kommunikator. Nikolaj er sammen med mg, Niels Harild, opdagelsesrejsende i 1968 dette efterår. Vi er på en fælles mission, der til tider kan udvikle sig til særdeles tidskrævende læsning, lytning og læring. Og så er han jo en formidabel musiker og musikformidler - bl.a. med "Sangskatten" og flere fine udgivelser bag sig. https://www.facebook.com/nikolajmuldkjaermusik   buymeacoffee.com/elskerthebeatles

    1h 30m
  3. EPISODE 6

    Prolog: Toppermost – "The Beatles" "AKA" "The White Album". Med Nikolaj Muldkjær.

    The Beatles kom hjem fra Indien som et forandret band. I perioden fra midten af april til slutningen af maj 1968, hvor indspilningerne til "The Beatles" begyndte, ændrede deres dynamik og fælles verden sig på mange, afgørende måder. Apple selskabet begyndte for alvor at få luft under vingerne, hverdagen kom tilbage og John Lennon proklamerede at han var Jesus Kristus. Og så fandt Lennon sammen med Yoko Ono, der fysisk eller psykisk ville være med ham resten af livet. Læg dertil George Harrison med depression, McCartney som businessman og ivrig "player" samt Ringo Starr der kæmpede med at færdiggøre "Don´t Pass Me By". Verden var også at lave: Vietnam krigen kom for alvor ind i folks stuer, studenteroprøret tog fart og Sovjet Unionen raslede med sablerne overfor Østeuropa. Med andre ord: Pladerne bevægede sig i den store verden udenfor The Beatles-land. Og hvad med musikken: Beatlerne sad sammen på en gigantisk skat af sange fra Indien, der voksede videre efter hjemkomsten til England. Der blev lavet demoer i Esher hos Goerge Harrison – med kurs mod indspilningen af "The Beatles", "The White Album", "Det hvide dobbeltalbum" – kært barn har mange navne… Nikolaj Muldkjær er igen med opdagelsesrejsende i 1968 – og lad os være ærlige: Denne episode skulle have været den første i "Toppermost" om "The Beatles"-albummet,  men der er SÅ MEGET at vende, som har afgørende betydning for pladernes endelige udtryk. Derfor denne prolog.

    58 min
4.9
out of 5
134 Ratings

About

Kærlig podcast om The Beatles . Rundt i, og omkring The Beatles fanbasen i Danmark. Samtaler, musik og masser af kærlighed til The Beatles

You Might Also Like