
38 episodes

Følsom Lykke Rix
-
- Education
-
-
4.8 • 41 Ratings
-
En podcast om ikke at kunne mærke. Og mærke alt for meget. Om at være bange for at mærke følelserne, men længes efter at mærke livet. Lykke Rix går forrest på opdagelse i det følsomme. For når vi tør mærke mere, tør vi være mere.
-
Skru op for glæden [værktøj]
I denne episode dykker vi ned i glæden. Det her er en særepisode, hvor du du får en smagsprøve på det spritnye onlineprogram Skru op for glæden. Programmet kommer til at handle om grundfølelserne, hvor vi dykker ned i følelserne én for én gennem praktisk øvelse og indblik.
I denne episode får du et lille indblik i grundbogen i glæde. Og glæde kan vi alle bruge mere af.
Du får også en helt særlig premierepris og rabatkode i afsnittet.
Du kan læse mere om programmet på lykkerix.dk
Vær med i facebookgruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 -
Glasloftet – lægger du låg på glæden? [værktøj]
I denne nye serie om grundfølelserne lægger vi ud med at tale om glæde.
Glæde er den følelse, de fleste af os længes allermest efter. Samtidig er glæde måske den sværeste følelse af alle grundfølelserne, fordi den er sårbar og flygtig. Det gør ondt, når vi mister den, og derfor kan vi have en tendens til at skrue ned for glæden, så det ikke gør så ondt, når den forsvinder. Men sådan fungerer det desværre ikke.
I denne episode handler det om glasloftet og glæde. Hvorfor lægger vi låg på glæden? Du får redskaber til at gå på opdagelse i glædesfølelsen i dig selv og til at skrue endnu mere op for glæden, begejstringen, fjollerierne og legen i dit liv.
Du kan også finde en introducerende episode til Glasloftet tidligere i podcasten. Den kan du høre her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/glasloftet-en-indre-termostat-for-k%C3%A6rlighed-gl%C3%A6de-succes/id1541053869?i=1000513533185
Vær med i facebookgruppen Følsom:
https://www.facebook.com/groups/380957053216140
-
Tilknytning og ansvar i relationer [samtale med Anne Hartung]
Farer du også vild i dine relationer? Løber panden mod en mur med din partner eller dine børn?
I denne episode er dagens tema ansvar. Ansvaret kan føles tungt, men det er også det, der giver dig din frihed, fordi der altid er noget, der er inden for vores indflydelse. Vi kan ikke undgå at rende ind i konflikter og uoverensstemmelser på vores vej, men vi kan selv bestemme, hvordan vi reagerer på dem, og hvilke grænser vi sætter.
Anne Hartung er for anden gang gæst i podcasten Følsom. Anne Hartung er par- og psykoterapeut med et bankende hjerte for det sammenbragte familieliv.
I denne episode taler vi om tilknytning. Tilknytningen er nemlig kimen til mange af vores reaktioner og det, der ofte bliver vores besvær i relationen.
Vi kommer omkring:
Hvordan vi kan skabe forbindelse til både os selv og til andre
Hvordan vi kan øve os på forskellige følelser
Hvordan vi får det, vi har brug for i et parforhold – og hvad vi gør, hvis vi ikke kan få det
Hvordan forbliver vi i kontakt, når vi har forskellige tilknytningsmønstre
Hvordan vi kan blive på vores egen ø, når vi er uenige – og give hinanden en håndsrækning over broen
Anne Hartung har også været med i en tidligere episode af Følsom. Den handler om forbudte følelser, og du kan finde den her:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/de-forbudte-f%C3%B8lelser-interview-med-anne-hartung/id1541053869?i=1000512514396
Find Annes profil på Instagram her:
https://www.instagram.com/sammenbragtfamilieliv/
Vær med i facebookgruppen Følsom:
https://www.facebook.com/groups/380957053216140
-
Sådan rydder du op baglæns [værktøj]
Kender du det? At du er endt i et skænderi, er kommet med en uheldig bemærkning, eller måske er du kommet til at såre en anden. Det var aldrig din intention. Men nu er det alligevel sket.
Denne episode handler om at rydde op baglæns. Og det er aldrig for sent. Faktisk kan det nogle gange give god mening ikke at tage samtalen med det samme, hvis den ene eller begge parter er meget aktiverede.
Når du rydder op baglæns, går du tilbage til den person, du tilbage til den person, du havde en konflikt eller uoverensstemmelse med, eller hvor du har en fornemmelse af, at relationen ikke er helt ren længere.
I episoden hører du om, hvad vil det sige at rydde op baglæns, og hvordan man gør. Du hører også mere om, hvorfor det kan være en fordel at vente med at rydde op i relationen.
Lykke Rix guider til hele vejen igennem oprydningsarbejdet: Sådan regulerer du dig, sådan relaterer du dig, og sådan ræsonnerer over situationen. Du lærer blandt andet metoder til at regulere dit nervesystem og til at rammesætte den samtale, som kan være svær for mange at tage hul på.
I episoden refererer Lykke Rix til en bog af Bruce Perry. Den hedder What Happened to you? Og den er skrevet sammen med Oprah Winfrey.
Lykke Rix refererer også til episoden med Sille Kløvedal om sekundære, primære og instrumentelle følelser.
Den kan du finde her: https://foelsom.libsyn.com/kan-man-navigere-efter-sine-flelser-samtale-med-sille-klvedal -
Kan man navigere efter sine følelser? [samtale med Sille Kløvedal]
Sille Kløvedal er tilbage i studiet, og i denne episode udvider vi vores emotionelle ordforråd og bygger videre på vores følelsesmæssige fundament. Du får nogle vigtige grundbegreber på plads for vores forskellige følelser. Vi taler om de primære, de sekundære og de instrumentelle følelser.
Med de tre begreber får du et helt nyt redskab til at oversætte dine egne og andres følelser og på den måde få en meget større omsorg for os selv og andre.
Når du bliver bedre til at identificere og skelne primære og sekundære følelser, bliver du også bedre til at navigere i dine følelsesmæssige reaktioner og aflæse, hvad der ligger under din reaktion. For det er ikke sikkert, at det er en primær følelse, du reagerer på.
Men denne episode bliver du bedre til at sætte ord på, hvordan du har det, sætte grænser, være tydelig og sige dine behov.
Sille Kløvedal er yogalærer, cand.mag i psykologi og EFT-psykoterapeut.
SHOWNOTES:
Sille Kløvedal har også tidligere gæstet podcasten. Hør episoden her: https://directory.libsyn.com/episode/index/show/foelsom/id/19203749
Facebook-gruppen Følsom: https://www.facebook.com/groups/380957053216140 -
Sådan skaber du et solidt fundament [personlig samtale med Morten]
Det er meget svært at være glad og utryg. I denne repremiere bliver Lykke Rix interviewet af sin kæreste, Morten, og samtalen handler især om at skabe et solidt fundament.
Et solidt fundament er afgørende for, at du kan få kontakt til en større palette af følelser. Et fundament kan både være en tryg base derhjemme, trygge relationer, et lavt konfliktniveau, økonomisk tryghed og meget mere.
Følsom er tilbage efter en lang pause, og i denne første episode taler vi om:
* Hvorfor det er så længe siden, der er udkommet nye episoder af podcasten
* Hvad de næste episoder kommer til at handle om
* Hvorfor et solidt fundament er så vigtigt
* Hvordan man kan skabe et fundament for sig selv og sin udvikling
* Mænd og følelser
* Mænd og selvudvikling
Show notes:
Vi taler også om Brené Browns Netflix-serie: The Call to Courage.
Samtalen er allerede i gang ovre i Facebookgruppen Følsom - et fællesskab omkring podcasten. Lad os skrives ved derinde indtil næste episode udkommer om 14 dage.
Customer Reviews
En ærlig og vedrørende podcast
Lykke er en fantastisk formidler, der med sin fine indlevelse formår at gøre et hvert emne vedrørende. Følsom er en bundærlig podcast, som giver ro og støtte til dig, der er følsom - og er vi ikke alle det ❤️
Er vild med podcasten!
Hvorfor har jeg først fundet den nu!? Gode emner, god stemme og brugbare værktøjer. Tak:)
Ærligt og evigt aktuelt
Dejlig personlig og enkel tilgang til det at udvikle sig og lære sig selv og sin følsomhed bedre at kende🙏🏼