Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

  1. 7 hr ago

    Sulten teknologi: Så meget strøm koster det at skabe tekst, billeder og video med AI Skjulte svar Prompts Tekst Billeder Video

    Brugen af kunstig intelligens er eksploderet i de senere år, og ifølge en ny stor FN-rapport bruger AI nu mere strøm end Belgien og Finland. Det galopperende energiforbrug er summen af milliarder af daglige interaktioner med sprogmodeller, chatbots og billedskabende AI-modeller. Men hvor meget energi bruger vi egentlig hver især, når vi som det mest naturlige i verden benytter kunstig intelligens til at skabe tekst, billeder og video? Det undersøger vi i denne artikel. "Det er et svært spørgsmål at svare på," siger Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i AI's miljøaftryk. "Det skyldes først og fremmest, at de store tech-virksomheder, der udvikler nye og stadig større AI-modeller, ikke vil afsløre deres energiforbrug i detaljer," fortsætter han. "Ofte ved vi for eksempel ikke, hvilke datacentre de store private generative AI-modeller som ChatGPT og Claude benytter sig af, og hvor centrene får deres energi fra. Det gør det meget vanskeligt at beregne deres reelle forbrug." I stedet må forskere og eksperter lede efter svaret på en indirekte måde. En populær vej går via Hugging Face, en open source-platform, hvor forskere og udviklere deler data og blandt andet beregner energiforbruget hos tusindvis af AI-modeller, der lægger deres energiforbrug åbent frem. Disse beregninger kan siden bruges til at lave mere eller mindre realistiske skøn for, hvor meget energi de store, dominerende AI-modeller som ChatGPT bruger på forskellige opgaver. "Det er et fjollet navn, men en meget nyttig platform," siger Raghavendra Selvan, der selv bruger den i sin forskning. Sidste år lavede magasinet MIT Technology Review en stor undersøgelse af energiforbruget ved AI-genereret tekst, billeder og video. Undersøgelsen bygger netop på et samarbejde med forskere fra Hugging Face. Det er blandt andet data fra den undersøgelse, vi gengiver i denne artikel. Prompts er helt grundlæggende for brugen af AI. En prompt er det spørgsmål, man stiller en chatbot, eller den instruks, man giver en billed- eller videoskabende AI-model. Hver eneste lille prompt kræver strøm – omkring 0,42 watt-timer i gennemsnit ifølge den nye FN-rapport. Det svarer nogenlunde til at have en 10 watts LED-pære tændt i et par minutter. I stor skala bliver det til rigtig meget strøm. Ifølge FN-rapporten behandler ChatGPT omkring 2,5 milliarder prompts om dagen. Det svarer til 383 gigawatt-timer om året, nok til at dække strømforbruget for næsten tre millioner mennesker i Afrika syd for Sahara i et år. Og det er altså bare forbruget hos én af de mange chatbots, der findes på markedet i dag. Når man har skrevet en prompt til en chatbot, leverer den en tekst som svar. Og hvor meget energi kræver det så at skabe den tekst? Ifølge undersøgelsen hos MIT Technological Review kan en enkelt tekstskabelse æde strøm svarende til at køre 120 meter på elcykel eller at bruge en mikrobølgeovn i otte sekunder. For at nå den konklusion har dataforskere regnet på energiforbruget hos en af Metas store AI-modeller, der udkom i 2024 og er delvis open source. Det er populært at skabe billeder med kunstig intelligens. Vi har selv brugt ChatGPT til at generere dele af illustrationerne i denne artikel, og det koster også energi. Èt billede kan kræve cirka lige så meget strøm at generere, som mobiltelefonens batteri sluger på en opladning. "Forbruget varierer meget afhængig af AI-modellen og billedets opløsning, men de mest energikrævende billeder bruger omtrent den samme mængde energi som opladningen af en standard smartphone," siger Raghavendra Selvan med henvisning til et studie fra 2024. AI-genererede videoer er den helt store energisluger. I undersøgelsen fra MIT Technology Review lyder det, at elregningen for én video af fem sekunders varighed i en middelgod opløsning svarer til energiforbruget ved at køre over 61 kilometer på en elcykel eller bruge mikroovnen i en time. Bruger man de mest avancerede modeller som Sora 2 fra OpenAI, der genererer h...

    5 min
  2. 12 hr ago

    Super-El Niño lurer: Sådan kan det ekstreme fænomen påvirke vejret Usædvanlig havstrøm i Stillehavet Et hav- og atmosfærefænomen Værste El Niño i det 20. århundrede Hvordan vil den næste kraftige El Niño udvikle sig?

    El Niño er et tilbagevendende klimafænomen, der kan mærkes over hele kloden. Den har tre faser: en kold fase, kendt som La Niña, en neutral fase og en varm fase, El Niño. I 2026 lå foråret på den nordlige halvkugle i en neutral fase efter en relativt mild La Niña. Det har været forventet, at vi går ind i en El Niño-fase omkring midten af året, og 11. juni bekræftede den amerikanske vejrmyndighed NOAA, at El Niño er dannet i Stillehavet. Den kan udvikle sig til at blive meget kraftig hen mod årets slutning, og der tales ligefrem om en 'super-El Niño'. Men hvilke konsekvenser kan det få? Og har vi set noget lignende før? Denne periodiske, usædvanligt varme havstrøm i Stillehavet blev oprindeligt bemærket af peruvianske fiskere i 1800-tallet. De kaldte den El Niño, hvilket betyder 'drengen' på spansk – her i betydningen'Jesusbarnet', fordi fænomenet ofte dukkede op omkring juletid. Klimafænomenet opstår, når varmt vand fra det ækvatoriale Stillehav fortrænger det normalt kolde vand ud for kysterne ved det nordlige Chile, Peru og Ecuador syd for byen Guayaquil. Her er havvandet normalt ret koldt på grund af Humboldtstrømmen, der løber fra syd mod nord langs denne del af Sydamerikas kyst, og på grund af opstrømning af koldt dybvand. Betydningen af disse strømme er markant. Tag for eksempel den chilenske by Antofagasta ved Stillehavskysten og Rio de Janeiro ved Atlanterhavskysten. De ligger næsten på samme breddegrad, omkring den sydlige vendekreds, men deres gennemsnitlige havtemperaturer er meget forskellige: omkring 18 °C i Antofagasta og 24 °C i Rio de Janeiro. For peruvianske fiskere betød den varmere El Niño-strømmens ankomst, at deres mest talrige og eftertragtede fisk, anchoveta, som hedder peruansk ansjos på dansk, forsvandt. Den trives nemlig i koldt, planktonrigt vand. I 1920'erne gjorde den britiske fysiker og klimatolog Gilbert Walker en overraskende opdagelse. Da han analyserede enorme mængder data om lufttryk, indså han, at når trykket steg over den sydamerikanske del af Stillehavet, faldt det i det nordlige Australien og Indonesien — og omvendt. Med andre ord var to områder af kloden, der lå tusindvis af kilometer fra hinanden, forbundet gennem deres lufttryksmønstre. Det er det, vi i dag kalder en 'telekobling': en meteorologisk forbindelse over store afstande. Denne koordinerede svingning i lufttrykket på tværs af det sydlige Stillehav fik navnet Den Sydlige Oscillation. Men hvad har havstrømmen El Niño egentlig at gøre med det atmosfæriske fænomen Den Sydlige Oscillation? Ud over at have negative konsekvenser for fiskeriet i Peru fører El Niño også regn med sig, og nogle gange endda voldsom regn, til de tørre områder i Peru og det nordlige Chile, hvor verdens tørreste ørken, Atacamaørkenen, ligger. I 1957-1958 førte en meget kraftig El Niño til voldsom regn i Peru og andre lande samt alvorlig tørke i Indien og Sydøstasien. Det satte yderligere gang i forskningen i fænomenet. I 1960'erne opdagede den norske meteorolog Jacob Bjerknes, at opvarmningen af den sydamerikanske del af Stillehavet under El Niño hang sammen med Den Sydlige Oscillation. Dermed påviste han en tæt forbindelse mellem havet og atmosfæren. Når den tropiske højtrykszone over det sydlige Stillehav svækkes sammen med det tilhørende passatvindsmønster, hvor vindene blæser fra Sydamerika mod Australien og Indonesien, bliver vandet i det ækvatoriale Stillehav varmere og begynder at bevæge sig mod Mellemamerika. Her deler strømmen sig og fortsætter sydpå langs dele af kysterne ved Ecuador, Peru og Chile. Det er sådan, El Niño opstår. Jacob Bjerknes viste, at atmosfæren og havet hænger tæt sammen, og at det, der sker ét sted i klimasystemet, kan få betydning andre steder. Da man kombinerede navnene på den oceaniske og den atmosfæriske del af fænomenet, fik El Niño sit officielle navn: El Niño-sydlig oscillation, ofte forkortet ENSO. I 1982-83 førte den kraftigste El Niño i det 20. århundrede til ekstremt vejr verden over, blandt andet oversvømmelser ...

    7 min
  3. 1 day ago

    Google vil udsætte 32 millioner myg i Florida og Californien

    Det kan lyde som et sommerligt mareridt, hvis Google får lov til at sætte 32 millioner myg fri i naturen, men frygt ej: Det drejer sig om hanmyg, der hverken stikker eller bærer på sygdomme, skriver The Guardian. Myggen er ellers den skabning i verden, som har flest menneskeliv på samvittigheden, når de med deres blodsugende snabler spreder sygdomme som zika, malaria og denguefeber. Det kan Google måske have løsningen på, hvis techgiganten får lov til at teste deres metode, hvor 32 millioner hanmyg (Aedes aegypti) med wolbachia-bakterien – en bakterie, som forhindrer dem i at få afkom med vilde hunmyg – bliver sat ud i Californien og Florida, USA, over en toårig periode. Hvis en hanmyg, der bærer wolbachia-bakterien, parrer sig med en hunmyg, klækkes hendes æg ikke. Og dermed bliver "populationen mindre med hver generation", som Google selv forklarer det. Selvom det lyder mærkeligt, at Google pludselig interesserer sig for myg og bekæmpelsen af dem, er det ikke så utraditionelt, som det måske kan lyde. Alphabet, selskabet bag Google, benytter nemlig teknologi og datavidenskab til at bekæmpe sygdomme og andre globale sundhedsproblemer. Årsagen til den lidt utraditionelle metode med at frisætte millioner af bakterieinficerede hanmyg sker ifølge Google som et resultat af fejlslagne indsatser overfor myg, hvorfor de nu vil gøre brug af den videnskabelige metode kaldet 'den sterile insektteknik', som eksperter har brugt mod en række problematiske insekter i flere år. Det har nemlig ikke hjulpet at sprøjte myggene med giftige pesticider, ligesom det er svært at finde og rense alle vandkilder, hvor myggene yngler. Derfor bruger Googles ingeniører og forskere dataanalyse og sensorer til at bygge automatiserede vækstsystemer til myggene. En del af det indebærer brugen af AI til præcist at adskille hanner fra hunner og sætte hannerne fri på det rigtige sted og i det rigtige antal. Projektet har vist sig at fungere i Singapore, hvor Aedes aegypti-myggeartein blev voldsomt reduceret, ligesom Singapore oplevede et fald på 70 procent i antallet af denguefeber-tilfælde efter 6-12 måneder.

    2 min
  4. 1 day ago

    Studie peger på, hvornår i livet det kan være farligst at blive overvægtig Risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdom og kræft Drømt om at lave sådan et studie To vigtige pointer

    Det er velkendt, at overvægt kan føre til en lang række sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. I et nyt studie peger forskere i Sverige på, at det ikke er tilfældigt for ens helbred, hvornår i livet man bliver overvægtig. "Hvis man har fået svær overvægt tidligt i sit liv og fortsat har det, tyder det på, at man har en stærk risiko for at udvikle mere sygdomsfremkaldende svær overvægt," siger professor og forsker i overvægt Signe Sørensen Torekov til Videnskab.dk. Hun er ansat ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og har læst det nye studie for Videnskab.dk. I studiet har de svenske forskere fulgt vægten hos flere end 620.000 svenske mænd og kvinder over tid. På baggrund af arbejdet konkluderer de følgende: Deltagerne havde større risiko for en tidlig død, hvis de blev overvægtige i 20'erne, end hvis de tog på sent i voksenlivet. En forklaring går på, at kroppen udsættes for den negative effekt af overvægt i længere tid, hvis man har kæmpet med overvægt i sine unge år, end hvis man for eksempel først bliver overvægtig som 60-årig. Overvægt blev i studiet defineret som et BMI på 30 eller højere. Det klassificeres også som svær overvægt eller fedme af Sundhedsstyrelsen herhjemme. Forskerne tog højde for ting som rygning, uddannelse, civilstand og flere andre forhold, der kan have betydning for ens sundhed gennem livet. I studiet har forskere fulgt forsøgsdeltagernes vægt i voksenlivet mindst tre gange baseret på 50 års data. Forsøgsdeltagerne, som udviklede overvægt, mens de var mellem 17 og 29 år, havde statistisk set 70 procent højere risiko for at dø tidligt, end dem, der ikke var overvægtige, før de fyldte 60 år. Resultaterne er også i tråd med anden forskning. Et studie med en halv million kinesiske voksne viser for eksempel, at et højere BMI som 25-årig øgede risikoen for tidlig død som følge af kræft, hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme. "Når du tager meget mere på, end hvad der er inden for normalvægt, så øger du ikke kun din risiko for type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme." "Men kræft er også en af de store risikofaktorer," siger Signe Sørensen Torekov. Kræft kommer naturligvis ikke over natten, men risikoen vil øges med overvægt, forklarer hun. Forsker i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen har også kigget nærmere på studiet for Videnskab.dk. Han kalder det for spændende forskning: "Jeg har faktisk selv drømt om at lave sådan et studie," siger Rasmus Køster-Rasmussen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. "Men jeg har afholdt mig fra det, fordi det er et meget kompliceret design og svært at fortolke," siger han også. På grund af kompleksiteten mener Rasmus Køster-Rasmussen også, at "man skal tage resultaterne med et gran salt". Tidlig overvægt kan ganske rigtig kobles til en øget risiko for sygdom og død, men præcis hvor stor eller lille den risiko vil være, er stadig usikkert. Overordnet set bekræfter forskningen dog den viden, vi har i forvejen om, at højt BMI er kan være usundt, siger Rasmus Køster-Rasmussen. Men fordi forskerne følger mennesker fra forskellige generationer over lang tid, kan der være noget usikkerhed i analysen, siger Rasmus Køster-Rasmussen. For eksempel er den gruppe mænd i studiet, der er tyndest gennem livet, også de dårligst uddannede. Og den slags støjer for den danske forsker: "Det går stik imod, det vi ved med social ulighed og vægt," siger han. Hvis man ikke justerer denne type analyser for den slags detaljer, vil BMI få skylden for dødeligheden, selvom der i virkeligheden kan være andre faktorer. Trods forbehold og usikkerhed cementerer studiet en vigtig pointe, siger Signe Sørensen Torekov: "Svær overvægt handler ikke primært om, hvordan man ser ud. Men der er et direkte fokus på, hvad det betyder for ens sygelighed, og hvor længe man lever." Samtidig retter studiet vores opmærksomhed mod to vigtige pointer, siger den danske forsker: 1. Vi bør være særligt opmærksomme på unge, som tager meget på ...

    4 min
  5. 2 days ago

    Sådan lærte vi at hente mennesker tilbage fra døden Tid er afgørende Danmark er blandt de bedste i Verden Med hjertet i hånden Samme opskrift - nye tiltag Det næste skridt

    Lad os stille tiden præcis fem år tilbage. Det er 12. juni 2021. Åbningskampen til EM mellem Danmark og Finland kører på 42. minut. Hele Danmark ser med, mens Christian Eriksen løber frem for at modtage bolden. Glæden i stuerne får dog en brat ende, da den unge fodboldspiller uden varsel synker sammen i græsset, tilsyneladende bevidstløs. Hans hjerte er stoppet med at slå. En dramatisk episode, som næsten genudspillede sig for få dage siden, da Christian Eriksen igen faldt om under en landskamp. Heldigvis sørgede en pacemaker for, at hans hjerte ikke stoppede, og han kunne selv gå fra banen. Men faktisk er hjertestop en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Hvert år rammes 5.000 mennesker af hjertestop uden for hospitalerne – det svarer til 14 mennesker dagligt. Statistisk vil kun omkring to af de 14 ramte overleve. Og det på trods af, at overlevelseschancerne i Danmark er blandt de højeste i verden – ikke mindst fordi vi har et rigtig godt beredskab, når ulykken rammer. Chancen for at overleve afhænger af, hvor hurtigt der bliver opstartet genoplivningsforsøg. For hvert minut der går fra hjertet stopper, til hjertemassagen påbegyndes, mindskes chancen for at hjertet kan komme i gang med cirka 10 procent. Forskning viser da også, at udøvelse af hjertemassage, og kvaliteten af den, er det, der har den største positive effekt på overlevelseschancen hos et menneske med hjertestop. Desværre kan traditionel hjertemassage fra selv de bedst uddannede fagpersoner kun genskabe op til 40 procent af den blodgennemstrømning, som vores hjerter normalt yder. Derfor vil der ofte opstå akut iltmangel i de livsvigtige organer, hvor særligt hjernen og hjertet kan tage skade. Overlevende efter et hjertestop vil derfor i mange tilfælde få følgeskader som nedsat funktion af hjertet og/eller skader i hjernen, og deraf følgende handicap og nedsat livskvalitet. Det kan virke som en nedslående historie. Men historien om hjertemassage er også historien om, hvordan vi som mennesker fik den nødvendige viden, som gør os i stand til at hjælpe mennesker tilbage fra dødens greb. Lad os tage tilbage til Parken den 12. juni 2021. I 12 lange minutter ligger Christian Eriksen livløs på plænen, en hel nation holder vejret, imens holdkammeraterne slutter ring om ham og skærmer for kameraer og tilskuere. På jorden udkæmpes en anden kamp. Læger gør, hvad de kan for at få det stillestående hjerte til at slå. Det er en kamp mellem liv og død. Historisk set blev døden defineret ved ophør af hjertets pumpefunktion og vejrtrækning, og ud fra denne beskrivelse var den blot 27-årige fodboldspiller kortvarigt død på denne dag, da hans hjerte pludselig stoppede med at slå. Der ligger mange års forskning bag den genoplivende behandling, som Christian Eriksen modtog i Parken. Faktisk kan forskning i genoplivning af døde dateres tilbage til 1700-tallet. Her forsøgtes genoplivning på forskellig vis – blandt andet ved at puste røg i den afdødes endetarm. Fra denne tid foreligger de første beretninger om succesfuld genoplivning efter drukning ved indblæsning af luft i den druknedes mund. Denne praksis blev i Paris i 1740 den første officielle anbefaling for genoplivningsforsøg rettet mod druknede. Lidt mere dramatisk begyndte man i 1700-tallet også at eksperimentere brug af elektricitet til at genoplive døde dyr, og angiveligt skulle det i slutningen af 1700 være lykkedes at genoplive en lille pige ved brug af strøm. De første forsøg med massage af hjertet blev udført på dyr i 1874, hvor man åbnede ind til brysthulen for med hænderne at trykke hjertet sammen. Denne praksis blev første gang anvendt med succes på et menneske i 1901. Denne åben-bryst-massage til behandling af hjertestop, blev herefter brugt frem til år 1960, hvor W. B. Kouwenhoven sammen med kolleger udgav den første artikel, der beskrev vellykket udførelse af lukket-bryst-massage. Artiklen beskrev fem cases, hvor de ved hjælp af tryk mod brystkassen havde genoprettet hjerterytmen hos patienter med hjertestop. De...

    7 min
  6. 2 days ago

    Mennesker verden over foretrækker at gå mod uret – men årsagen kendes ikke

    Hvis du skulle løbe 400 meter rundt om en atletikbane, ville du så løbe med eller mod uret? Et studie, publiceret i tidsskriftet Nature Communications, viser, at når folk går rundt, har de en tendens til at dreje til venstre og gå mod urets retning, skriver The Guardian. "Hvis man blot beder nogen om at begynde at gå, uanset om de vandrer rundt på et museum, i et supermarked eller i et tomt rum, er det overvejende sandsynligt, at de vil bevæge sig mod uret," siger Iñaki Echeverría-Huarte, der er en af studiets forfattere. Forskningen er et resultat af coronapandemien, hvor forskere undersøgte, hvor mange mennesker, der kunne være i et rum, samtidig med at de holdt en sikker afstand til hinanden. Det var her, da forskerne gennemgik videoerne, at de lagde mærke til, at folkemængderne i høj grad gik mod uret. Og derfor satte forskerne gang i nye eksperimenter med spanske forgængere og mindre menneskemængder, for at undersøge om vi mennesker virkelig har en præference i forhold til at gå med eller mod uret. Samtidig samarbejdede forskerne med japanske forskere, for at undersøge om der kunne ligge kulturelle forklaringer bag fænomenet. Men også i Japan stod det klart, at vi mennesker foretrækker at gå mod uret. Forskerne ved ikke, hvor fænomenet kommer fra, men det er ikke en egenskab, mennesker er ene om. Også den sydvesteuropæiske myre (Temnothorax albipennis) går mod uret, når den undersøger ukendte reder. Iñaki Echeverría-Huarte mistænker i stedet, at biomekanik spiller ind, selvom han efter flere forsøg ikke har fundet den egentlige årsag til, at mennesker foretrækker at gå mod uret. Tilbage står spørgsmålet, om du vil løbe med eller mod uret, hvis du skulle løbe 400 meter rundt om en atletikbane. Faktisk blev det spørgsmål besvaret for over 100 år siden. Tidligere har man ved De Olympiske Lege løbet med uret. Men i 1913 tilkendegav et flertal af atleterne, at de ønskede at løbe mod urets retning, da de fandt det unaturligt at løbe med urets retning – hvilket nu også fremgår af de officielle atletikregler.

    2 min
  7. 2 days ago

    Havene får alarmerende diagnose i stor rapport: "Det står meget værre til, end mange aner" Nærmer os kritiske tipping points Døde zoner på størrelse med EU Danmark afspejler de globale problemer 'Der er nok at tage fat på'

    70 procent af kloden er dækket af hav. Hver anden gang, du trækker vejret, kommer ilten fra havet. Uanset hvor langt væk du bor fra kysten, er du afhængig af og forbundet til klodens oceaner, lyder det i en ny FN-rapport om havenes tilstand. Den 1.600 sider tykke rapport, som 550 eksperter har bidraget til, kortlægger "alvorlige og accelererende" trusler mod verdenshavene. Den "tiltagende" belastning af verdenshavene skyldes blandt andet forurening, overfiskeri og klimaforandringer – og det resulterer i omfattende tab af biodiversitet og sætter verdenshavene under "alvorligt pres", lyder det. "Det er noget, befolkningen skal til at tage alvorligt, for det står meget værre til, end mange aner," siger Arne Redsted Rasmussen, som er biolog og forsker på Det Kongelige Akademi og medforfatter til rapporten. Han har bidraget med sin viden om havslanger og andre marine krybdyr. Det overordnede budskab fra den nye rapport lyder, at havenes "sundhed er alvorligt truet, da økosystemer og levesteder nærmer sig eller overskrider kritiske tipping points". Tipping points kaldes også 'vippepunkter'. Når de overskrides, ryger naturens systemer ud af balance, og udviklingen løber løbsk. På Danmarks Tekniske Universitet fortæller havforsker og professor Colin Stedmon, at rapportens alvorstunge billede af havenes tilstand stemmer overens med øvrig forskning på området. "Det passer med, hvad vi ser i andre studier, men her tegner de et samlet billede for verdens have, og desværre går det den forkerte vej," siger Stedmon, som er professor ved Sektion for Oceanografi og ikke er involveret i FN-rapporten. "Der sker store forandringer i havene, og de sker hurtigere og hurtigere. Hastigheden af forandringerne er steget siden sidste rapport." Blandt de fund i rapporten, som bliver fremhævet i FN's opsummeringer, er blandt andet: Havniveauet fortsætter med at stige i et stadigt hurtigere tempo – fra 2 mm om året før 2015 til 4,3 mm om året i 2023. 'Døde zoner' - områder med iltsvind, hvor niveauet af ilt er så lavt, at det meste marine liv ikke kan overleve - dækker nu samlet set et areal på omkring 4,5 millioner km²: Et område på størrelse med hele EU's areal. Livet i havet er under "alvorligt pres," hvilket blandt andet afspejles af, at 80 procent af Caribiens koralrev er forsvundet siden 1970'erne. Forureningen af havet stiger. Hvert år ender omkring 52 millioner ton plastaffald i havet, og man ved nu, at mikroplast påvirker mere end 4.000 marine arter. Kemisk forurening fra lægemidler og personlig pleje er også stigende. Der er fortsat store huller i vores viden om havet. Kun 27 procent af havbunden var kortlagt i 2025, og dybhavets økosystemer er fortsat dårligt forstået. I de hjemlige farvande er bølgerne i de seneste år også gået højt i debatten om havmiljø og forurening fra blandt andet landbrug og industri. "Mange af de problemer, som bliver påpeget globalt set, har vi også herhjemme. På den måde er Danmark et af de mere ekstreme eksempler på, hvor skidt det står til for havene," siger Colin Stedmon. "Der er ingen havområder i Danmark, som ligger uberørt hen. Vi har en lang tradition for at udnytte havet, og det kan ses på vores havmiljø." En af rapportens hovedforfattere påpeger, at på det globale plan er klimaforandringer en af de helt store motorer bag havets forandringer. "Klimaændringer skiller sig ud som den mest betydningsfulde drivkraft," lyder det ifølge Times Magazine fra Rafael González-Quirós fra Oceanografisk Center i Gijón i Spanien, som er koordinator af bidragene fra de mange hundreder af forskere bag rapporten. "De forårsager stigende temperaturer, stigende havniveauer, forsuring og iltsvind samt en øget hyppighed og intensitet af ekstreme hændelser, såsom marine hedebølger." På Danmarks Tekniske Universitet hæfter Colin Stedmon sig blandt andet ved, at rapporten som noget nyt også indikerer, at de forskellige belastninger af havene – såsom forurening, industrielt fiskeri, ødelæggelse af marine levesteder og klimaforandring...

    5 min

About

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

You Might Also Like