Plantetinget

Casper Christiansen

I Plantetinget diskuterer vi primært mad, samfund, sundhed og kultur. Med godt humør, fængende historier, gode interviews og en lille smule selvironi, vil Plantetinget inspirere dig til at leve mere grønt og bevidst.

  1. Er vegetarisk røvsygt? Konfrontation, kød og kærlighed til naturen med Sebastian Klein

    28/12/2025

    Er vegetarisk røvsygt? Konfrontation, kød og kærlighed til naturen med Sebastian Klein

    Hvem gider spise en kogt porre? Er det taberagtigt med plantebøffer? Og ændrer oplysning overhovedet noget, hvis vaner, kultur og pris trækker i den modsatte retning? I denne episode møder vi Sebastian Klein til en intens og bramfri samtale om kød, natur og alt dét, der står i vejen for reelle forandringer. Med Danmarks EU-formandskab som bagtæppe bevæger vores snak sig mellem EU-politik og supermarkedets køledisk – og mellem tvivl og håb. Sebastian argumenterer for mere konfrontation, tydeligere oplysning og mærkninger, der ikke er til at overse. Vi udfordrer ham på, om chok og viden er nok, når vaner er dybt kulturelle, og når det grønne valg sjældent er det strukturelt letteste. Vi kommer blandt andet ind på: Hvorfor vegetarisk stadig ofte bliver opfattet som kedeligt. Veganernes ansvar i den grønne omstilling. Om vi overvurderer vores egen handlekraft Hvorvidt skræmmende billeder på kødpakker ville ændre noget. Om mærkning af klima, biodiversitet og dyrevelfærd kan flytte adfærd. Hvorfor kostråd ofte preller af i hverdagen. Om den dovne sofatype i virkeligheden belaster planeten mindst. Glæd jer til en samtale med uenigheder og klare holdninger, hvor ingen nødvendigvis får det sidste ord, men alle forhåbentligt bliver klogere undervejs. Podcasten er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

    57 min
  2. Hvordan får man andre til at ændre vaner? Med Morten Elsøe

    20/11/2025

    Hvordan får man andre til at ændre vaner? Med Morten Elsøe

    Vil du gerne få andre til at ændre deres vaner? Eller vil du gerne ændre dine egne? Uanset om du er en aktivistisk veganer, et sundhedsbekymret familiemedlem eller er fagprofessionel (som læge, sundhedsplejerske, sygeplejerske, SOSU eller lignende), vil du i denne episode blive langt klogere på, hvad der rent faktisk virker, når det kommer til vaner... Og hvad der helt bestemt ikke gør. Morten Elsøe giver en praktisk og brugbar tilgang til at skabe forandringer – både hos sig selv og hos andre. Du får blandt andet svar på: Om man skal bede om tilladelse til at blande sig i andres liv. Hvad man kan gøre for at vinde folks tillid (opbyg en stærk terapeutisk alliance!) Hvorvidt plantekød kan være mere sundhedsfremmende end animalsk kød. Om soyaprotein har en feminiserende effekt (det har det ikke :)) Hvordan motivation og ændringer af vaner spiller sammen. Hvor meget man kan nå i en samtale på kun 3 minutter. Hvorfor mellemmåltidet er konge, når det gælder gode madvaner (og hvad det kan indeholde). Om vi burde spise flere færdigretter, og hvordan vi nemt kan gøre dem sundere. Hvornår en chokoladebar med ekstra protein er helt genial. Hvordan man buster myter sammen i stedet for at skabe konflikter. Om der overhovedet findes sunde og usunde madvarer. Teknikkerne og tankerne bag er simple. Men når gode intentioner møder virkeligheden, kan der alligevel opstå udfordringer. Dem tager vi selvfølgelig også fat i, så vi både kan hjælpe os selv og andre med at spise og leve mere i overenstemmelse med deres intentioner og værdier. Mere om Morten Elsøe her: https://www.mortenelsoe.com/ https://detoxdinhjerne.dk/ https://www.instagram.com/morten.elsoe/

    1h 1m
4.8
out of 5
156 Ratings

About

I Plantetinget diskuterer vi primært mad, samfund, sundhed og kultur. Med godt humør, fængende historier, gode interviews og en lille smule selvironi, vil Plantetinget inspirere dig til at leve mere grønt og bevidst.

You Might Also Like