Radio Information Dagbladet Information
-
- News
-
Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.
-
Sult i Gaza, tvang i psykiatrien og en (forhåbentlig) grøn Mona Juul
Radio Information handler denne uge om sult i Gaza, om tvang i psykiatrien og om den nye konservative leder, der måske kan gøre partiet til det grønne håb i blå blok.
25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge.
Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne.
Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller.
Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne.
-
Gazas gravide kvinder, ’Kalak’ som film – og Rune Lykkeberg om Medinas storhed
Nour, Amna og tusindvis af andre gravide kvinder i Gaza ved ikke, hvor de skal føde. Omkring 50.000 gravide kvinder befinder sig lige nu midt i krigen, vurderer de lokale sundhedsmyndigheder. Man ved ikke, hvor mange kvinder der har født uden medicinsk hjælp, siden krigen begyndte i starten af oktober, men ifølge Læger uden Grænser sker det både, at kvinder må føde i telte eller ude i offentligheden. Natalie Barrington Rosendahl og Lilas Hatahet har talt med tre af dem.
Lone Nikolajsen har set filmatiseringen af Kim Leines debutroman Kalak, der fik premiere i denne uge, og hun er begejstret. Ikke mindst for valget af svenske Isabella Eklöf, der viser sig som den helt rette instruktør, fordi hun forløser bogen »uden det mindste strejf af undergangsromantisering, men med klare valg og gode enkle greb«. Lone er i studiet og uddyber.
Og så er Rune Lykkeberg her med sin faste optur. Og denne gang også for at forsvare sig mod mistanken om, at han ikke var helt oprigtig, når han i forbindelse med Informations lille selskabsleg 'Den smukkeste danske sang' pegede på Medinas »Kun for mig«. Men det mener han altså. Som han skriver:
»Vi bliver ved med at gå i stykker hele livet, og Medinas sang er så fin, fordi den er en trøst. Så nu er musikken kun for mig.« -
Dansk overforbrug, amerikansk antiracisme og kvindelig overgangsalder
Ugens Radio Information handler om klimarådets dom over regeringens klimaindsats, den nye kloge komedie American Fiction og den kvindelige overgangsalder, der har indtaget kulturen.
Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned og konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller.
Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction. Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur.
Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen hvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse. -
Landbrugets fremtid og Trumps succes
I ugens Radio Information taler vi om landbrugets rolle i samfundet efter Svarer-udvalgets resultater. Og så har Rune Lykkeberg været i USA, hvor han har hængt ud med Trump og Haley
Lad os starte med et par tal: Landbruget bidrager med bare to procent af Danmarks samlede velstand mod industriens 22 procent; med kun tre procent af beskæftigelsen over for industriens 18 procent; og syv procent af Danmarks eksport over for industriens 25 procent. Alligevel vil landbruget, så fremt der ikke sker noget drastisk, stå for hele 46 procent af de samlede danske CO2e-udledninger i 2030, hvis ikke man gør noget.
Og hvad der præcis skal gøres, fik det såkaldte Svarer-udvalg til opdrag at komme med bud på. Onsdag fremlagde de tre modeller til, hvordan man kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Marie Sæhl og Sebastian Gjerding gennemgår modellerne, balancerne og dilemmaerne.
Rune Lykkeberg er lige kommet hjem fra USA, hvor han blandt andet har været til rallys med Donald Trump og hans eneste overlevede modstander i kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat, Nikki Haley. Hør hvordan Lykkeberg synes, at temperaturen var, og det - vil jeg sige, og det er ikke for at fedte – imponerende resultatet af hans intensive træning i at tale som Donald Trump. -
Ny podcast: Lykkeberg og Corydon diskuterer sikkerhed i verden og organdonation
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation.
Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller -
Hayao Miyazaki, dansk våbeneksport og olieindustriens tvivlproduktion
Denne uges Radio Information handler om, hvordan olieindustrien i årtier såede tvivl om videnskaben, selv om de godt kendte til klimaforandringerne. Og om Hayao Miyazakis mesterværk ’Drengen og hejren’
Hayao Miyazakis Drengen og hejren er ikke den japanske animationsmesters mest enkle værk. Men det er en vidunderlig og magisk oplevelse, der kildrer sanserne og fortæller en gribende historie. Sådan lyder dommen fra filmredaktør Christian Monggaard. Han uddyber og deler sin store viden (og kærlighed) til den 83-årige japanske mesterfortæller.
I 1950’erne udviklede tobaksindustrien ’tvivlens håndbog’, der handlede om, hvordan man strategisk kunne så tvivl om videnskabelige resultater, man ikke brød sig om. Og i 1990’erne fik olieindustrien brug for den. Johanne Pontoppidan Tuxen fortæller om, hvordan lækkede dokumenter og rapporter de seneste år har tegnet et billede af en fossilindustri, der i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben.
Og så skal det handle om den seneste udvikling i sagen om den kritiserede danske eksport af våbenkomponenter, der bliver anvendt af Israel i krigen i Gaza. En hollandsk domstol har nemlig beordret et stop for eksport af dele til F-35-fly, som risikerer at blive brugt til at krænke folkeretten under Israels krig i Gaza. Danmark bør også revurdere eksport af dele til flyene, advarer juridiske eksperter. Sebastian Gjerding forklarer.
Customer Reviews
Tove Meyer.
Tak til Skyum for en spændende intro til Tove Meyers forfatterskab og for en tur ned af Memory Lane til Klingspor og Ellen Schrøder.
Tak for 👍 radio
Altid vedkommende, det er skønt at blive klogere i godt og veloplagt selskab. Tak for god formidling med en god energi 😊👍👏
Den bedste nyhedspodcast
Anna von Sperling er verdens bedste vært. Og Rune Lykkeberg helt fænomenal.
Altid nogle nye og kloge perspektiver på tingene.