Smerteuniverset

Smertevidenskab.dk
Smerteuniverset

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk

  1. Episode 68: "Fra begrænsning til mestring: Mettes rejse med hovedpine og migræne"

    5 DAGE SIDEN

    Episode 68: "Fra begrænsning til mestring: Mettes rejse med hovedpine og migræne"

    🎙️ Episode 68: "Fra begrænsning til mestring: Mettes rejse med hovedpine og migræne" I denne episode af Smerteuniverset møder vi Mette, der har kæmpet med hovedpine og migræne i mange år. Hendes oplevelser med svære anfald førte til smerterelateret angst og en følelse af at være depressiv og begrænset. Men Mette fandt en indre styrke og besluttede sig for at tage kontrol over sin situation. Hun opsøgte Smertevidenskab.dk for at starte sin rejse mod smertemestring, hvor fokus blev ændret fra at undgå sin hovedpine til at opnå de livsmål, hun ønskede. I denne episode vil du høre om: De udfordringer, Mette mødte med sin hovedpine, og hvordan disse påvirkede hendes hverdag og humør. Det nye fokus i hendes behandling, hvor hun begyndte at prioritere sine livsmål og aktiviteter, som hun ønskede at genoptage. Den positive effekt af at være mere fysisk aktiv og træne, samt hvordan hun nu bedre håndterer sine katastrofetanker. Den tålmodige proces med at bryde gamle vaner og indføre nye strategier for smertemestring. Lyt med, når Mette deler sin inspirerende rejse fra at føle sig fanget af hovedpine og angst til at genvinde kontrol over sit liv og opleve øget livskvalitet. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Har du også udfordringer med hovedpine eller migræne, eller har du brug for hjælp til at håndtere dine smerter? 👇 🤝 Book 30 minutters gratis, afklarende og uforpligtende konsultation allerede i dag 🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/

    1 t. 11 min.
  2. Episode 67 - Fysioterapeut og elitehåndboldspillers vej ud af kroniske ankelsmerter - Rolf Møller Ravn

    4. NOV.

    Episode 67 - Fysioterapeut og elitehåndboldspillers vej ud af kroniske ankelsmerter - Rolf Møller Ravn

    Episode 67: Fysioterapeut og elitehåndboldspillers vej ud af kroniske ankelsmerter I denne episode af Smerteuniverset møder vi Rolf, en elitehåndboldspiller og fysioterapeut, der deler sin inspirerende rejse ud af kroniske ankelsmerter. Rolf fortæller, hvordan disse smerter påvirkede hans liv som sportsudøver og behandler, og hvordan han arbejdede på at forstå smerter for at hjælpe både sig selv, håndboldspillere fra sin klub og sine patienter. Vi taler om: Rolfs oplevelser med kroniske ankelsmerter, og hvordan de påvirkede hans håndboldkarriere. Den transformation, han har gennemgået i sin opfattelse og håndtering af smerter. De etiske dilemmaer, han møder i sin praksis: ønsket om at skabe uafhængighed hos sine patienter kontra arbejdsgivernes forventninger om gentagne besøg. Hvordan Rolf hjælper andre sportsudøvere i sin klub med at håndtere deres smerter og stræbe efter uafhængighed. Nøglebudskaber: At forstå smerter er essentielt for både at håndtere dem selv som atlet og for at være en effektiv behandler. Der er en balance mellem at lytte til kroppens signaler og at udfordre sig selv. Uafhængighed i behandlingen er vigtig for at hjælpe patienter med at opnå bedre livskvalitet – noget, der kræver mod og nye perspektiver på behandling. Lyt med for at høre Rolfs utrolige historie og få indsigt i, hvordan vi som behandlere og sportsudøvere kan navigere i smerternes komplekse verden. Links til nævnte episoder: Episode 49: "Hvorfor gør det ondt? - Tre forskellige årsager til, at du mærker smerter"     Har du brug for hjælp til dine smerter? 🤝 Book en gratis, afklarende og uforpligtende 30-minutters konsultation i dag. 🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/

    1 t. 11 min.
  3. 7. OKT.

    Episode 66 - Kan man blive ultraløber, med kroniske smerter? – Stig Mosegaard Madsens rejse

    Episode 66: Kan man blive ultraløber med kroniske smerter? – Stig Mosegaard Madsens rejse I denne episode af Smerteuniverset møder du Stig Mosegaard Madsen, formand for ALOT, Albertslund løb og triathlon, som ikke blot har overvundet smerter i achillesene, knæ, hofter og ryg, men også blev ultraløber som en del af processen mod smertefrihed. Stig deler sin inspirerende rejse fra at være sat på sidelinjen i ni måneder på grund af smerter, til at finde en vej ud gennem ny viden om smerte og en ændret tilgang til sin krop. Men Stigs historie stopper ikke der – som ultraløber har han lært nye ting om sin krop og smerter, hvilket har fået ham til at revurdere, hvornår og hvordan han skal lytte til kroppen, samtidig med at han har fået en dybere forståelse og respekt for kroppens utrolige evne til at tilpasse sig ekstreme udfordringer. Vi taler om: Hvordan Stig gik fra at have kroniske smerter til at blive smertefri Hans vej til at blive ultraløber og de erfaringer, han gjorde sig undervejs Hvordan periodiske smerter kan være en naturlig del af ultraløb, og hvordan han ser smerte som en del af tilpasningsprocessen Stigs aktive tilgang til restitution efter ultraløb, og hvordan andre ultraløbere som Emil Ingerslev, Stine Rex og Jesper Kenn Olsen håndterer deres restitution Aflivning af myter omkring løb og smerter Nøglebudskaber: Kroppen er robust og tilpasningsdygtig, men det betyder ikke, at man skal presse sig selv gennem smerter, især ikke ved kroniske smerter. Det er vigtigt at forstå smerternes bagvedliggende mekanismer og finde måder at arbejde med dem på, uden at ignorere dem. Stig viser os, at det ikke handler om, hvorvidt vi kan forandre os, men om hvordan vi kan skabe positive forandringer – uanset om målet er færre smerter, smertefrihed, eller at kunne løbe 200 km. Lyt med for at høre Stigs utrolige historie og få indsigt i, hvordan kroppen kan tilpasse sig og overvinde udfordringer – også når det ser svært ud. Links til nævnte episoder: Episode 49: Hvorfor gør det ondt? – Tre forskellige årsager til, at du mærker smerter Episode 50: Kroniske smerter: Hvorfor opstår de, og hvordan kan de behandles? Har du brug for hjælp til dine smerter? 🤝 Book en gratis, afklarende og uforpligtende 30-minutters konsultation i dag 🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/

    1 t. 14 min.
  4. Episode 65 - Invalideret af hjernerystelse, fra kaos til håb

    22. SEP.

    Episode 65 - Invalideret af hjernerystelse, fra kaos til håb

    🎙️ Episode 65: "Invalideret af hjernerystelse: Fra kaos til håb" I denne episode af Smerteuniverset møder vi to veninder og kollegaer, Fini og Michelle, der begge har oplevet deres liv blive vendt på hovedet af en hjernerystelse. Begge arbejder til dagligt som sygeplejersker, er aktive og sociale, men en pludselig hjernerystelse satte en stopper for alt det, de elskede. Fra den første tid med smerter og angst, til lange sygemeldinger og besøg hos forskellige behandlere, har deres rejse været fyldt med udfordringer, men trods alt har de fundet en vej tilbage til livet. I denne episode vil du høre om: Hvordan Fini og Michelle håndterede den initiale krise efter deres hjernerystelser. De fysiske og mentale udfordringer, de mødte undervejs, og hvordan misinformation om hjernerystelse påvirkede deres rejse med hjernerystelser. De metoder og strategier, de brugte for at genfinde håbet og styrken til at genoptage deres liv efter hjernerystelsen. Den inspirerende rejse fra handlingslammelse til at genvinde troen på bedring og et aktivt liv efter en hjernerystelse. Lyt med, når Fini og Michelle åbent deler deres oplevelser, kampe og sejre i en historie, der vil røre og inspirere dig til at finde nye muligheder, uanset hvilke udfordringer du står overfor. I episoden nævnes følgende ressourcer du kan bruge i din rejse mod smertefrihed: 1) podcast episode 55 - Behandling og håndtering af hjernerystelse m. Ronni fra Commotio Danmark 2) Podcast episode 46 - Metakognitiv terapi og kroniske smerter med psykologi Pia Callesen 3) Gratis Artikel: Metakognitiv terapi og smerter Har du udfordringer efter en hjernerystelse eller har du brug for hjælp til dine smerter? 👇 🤝 Book 30 min. gratis, afklarende og uforpligtende konsultation allerede i dag 🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/

    1 t. 14 min.
  5. 9. SEP.

    Episode 64 - kroniske lægsmerter tackler fodboldspiller Martin Spellman

    🎙️ Episode 64: "Kroniske lægsmerter tackler fodboldspiller Martin Spellmann" I denne episode af Smerteuniverset møder vi Martin Spellmann, en professionel fodboldspiller med tusindvis af spilleminutter i Superligaen og en karriere i udlandet. For Martin har fodbold altid været en livsstil og en passion, men i 2018 ændrede alt sig. En tilsyneladende harmløs fibersprængning i læggen blev begyndelsen på en lang og udfordrende rejse med uforklarlige, kroniske smerter, der truede med at sætte en stopper for hans karriere. I episoden deler Martin åbent sin personlige kamp for at finde en løsning på smerterne, som ingen behandlinger eller genoptræning kunne afhjælpe. Vi dykker ned i Martins historie fra de første symptomer, gennem de mange forskellige behandlinger og scanninger, til frustrationerne over at stå over for smerter, der konstant flytter sig og nægter at blive forstået eller behandlet. I denne episode vil du høre om: Hvordan Martins smerter startede, og hvordan de udviklede sig over tid. De forskellige behandlingsmetoder, han har prøvet – og hvorfor de ikke virkede. De fysiske og mentale udfordringer ved at være professionel atlet med kroniske smerter. Martins kamp for at finde en løsning og opnå smertefrihed. Hvordan han navigerede gennem en uforudsigelig situation, der ændrede hans liv for altid. Lyt med, når vi udforsker en personlig rejse fyldt med op- og nedture, modgang og håb, og hvordan man kan finde en vej frem, selv når det virker umuligt. _________________________ Har du kroniske smerter og skal vi hjælpe dig?👇 🤝Book 30 min. gratis, afklarende og uforpligtende konsultation allerede i dag 🔗 Smertevidenskab.dk/book-gratis-konsultation/

    1 t. 17 min.
  6. 21. MAJ

    Episode 63 - Overbelastning ledte til kroniske smerter og stop med elitesport - En ny forståelse gjorde Aksel Fuglsbjerg fri fra begrænsninger af kroniske knæsmerter, og nu lever drømmen igen.

    I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel, som er 25 år og til dagligt studerer fysioterapi og spiller volleyball med fokus på at komme tilbage på eliteplan igen. Men det har ikke altid været sådan. Da Aksel blev ramt af knæsmerter under en volleyballtræning, spillede han på eliteplan og havde store drømme om landshold og mesterskaber. Da Aksel ikke fik det bedre af at holde pause fra volleyball og styrketræne sit knæ, blev han tilbudt en operation, som han takkede ja til. Under operationen fik han fjernet arvæv, som man mente var årsagen til hans smerter. Men smerterne varede ved og han fik af vide at det var fordi knæet skulle have tid til at hele igen og han derfor også skulle genoptræning. Men på trods af at Aksel efterfølgende gjorde alt hvad hans behandlere fortalte ham han skulle, og at han rent faktisk blev stærkere i musklerne omkring knæet, blev smerterne blot værre og begrænsede hans liv endnu mere. Aksel var så langt ude, at han, i forbindelse med en ny scanning af sit knæ, sagde til sin læge, at hvis de fandt noget, de ikke kunne gøre noget ved, ville han gerne have, at de amputerede ham, så han i det mindste kunne fjerne det, der gav ham smerter, og vende tilbage til et liv igen. Heldigvis kom det aldrig så langt, og efter anbefaling fra Aksels familie valgte han at starte i et forløb hos Smertevidenskab. Hos Smertevidenskab fik han en ny forståelse af sine smerter, som var startskuddet til, at Aksel kunne tilrettelægge sit behandlingsforløb til sin situation og gradvist vende tilbage til den dagligdag, han drømte om igen. Aksel havde længe set sine smerter som værende grundet en skade, men efter en ny forståelse kom han frem til, at smerterne var grundet et overfølsomt alarmsystem, en viden som ændrede tilgangen til sine behandlingsstrategier. God fornøjelse! Vært: Mikkel Vinder, fysioterapeut og medejer af Smertevidenskab. ___________________________________________________

    1 t. 8 min.
  7. 6. MAJ

    Episode 62 - Behandling af kroniske knæsmerter hos cykelryttere på eliteplan med Aksel Bech Skot Hansen og Rasmus Perto

    I denne episode af Smerteuniverset har vi besøg af Aksel og Rasmus, der kæmpede med kroniske knæsmerter samtidig med de cyklede på eliteplan. Smerterne blev en så stor gene, at de begrænsede deres træning og konkurrence i cykelsporten, og deres historier afspejler den udfordring, det er at leve med smerter, der truer ens passion og karriere. Begge drenge modtog traditionelle forklaringer på deres smerter, såsom fysiske skader eller svagheder i kroppen, hvilket førte til fokuseret træning på disse områder. Desværre oplevede de ingen varig bedring af den behandlingsstrategi. For Aksel og Rasmus blev den traditionelle tilgang til smertebehandling en barriere i deres bedring. At blive fortalt at "passe på" deres knæ øgede deres bekymring og fokus på smerten, hvilket forværrede deres tilstand og skabte følelsen af magtesløshed. Det var først gennem Smertevidenskabs forløb, at de indså, at mekanismen bag deres smerter ikke var en fysisk skade, men i stedet overfølsomhed i deres krops alarmsystem. Den nye forståelse for smerter Aksel og Rasmus fik under forløb hos Smertevidenskab, lærte de at forstå de fysiske, psykologiske og sociale faktorer der var med til at fastholde dem i smerter. Den nye viden gav dem redskaber til bedre at forstå og håndtere deres smerter hensigtsmæssigt, og var afgørende for at de fandt vejen ud af smerter.  I elitesporten er skader ofte den primære årsag til smerter, hvilket fører til en fokuseret behandling af de fysiske årsager til smerterne. Men når smerterne er bliver langvarige og ikke skyldes en specifik skade, kan de traditionelle metoder være utilstrækkelige, da de primært sigter mod at løse fysiske problemer. Dette overser de andre faktorer, der kan fastholde smerten og kan føre til en følelse af magtesløshed hos atleten. Aksel og Rasmus historie illustrerer vigtigheden af at se smerter i en helhedsorienteret og holistisk kontekst selv i et miljø med elitesport. God fornøjelse! Vært: Simon Roost Kirkegaard, Cand. Scient. Fysioterapi, stifter og medejer af Smertevidenskab. ___________________________________________________

    1 t. 2 min.
4,9
ud af 5
61 vurderinger

Om

I Smerteuniverset vil du lære at smerter ikke altid er så simple som mange tror og hvorfor det er muligt at have smerter selvom man ikke har nogen skade. Dette er en podcast for alle der gerne vil lære mere omkring smerter og for dig med kroniske smerter, som søger viden til hvordan du kan få en bedre hverdag eller blive smertefri. Vi tager dig på en rejse i smertens univers og interviewer både forskere, klinikere og patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Velkommen i Smerteuniverset Og på www.smertevidenskab.dk

Måske vil du også synes om

Log ind for at lytte til episoder med anstødeligt indhold.

Følg med i denne serie

Log ind, eller tilmeld dig for at følge serier, gemme episoder og få de seneste opdateringer.

Vælg et land eller område

Afrika, Mellemøsten og Indien

Asien/Stillehavsområdet

Europa

Latinamerika og Caribien

USA og Canada