Støjbergs instruks Dagbladet Information

Støjberg blev smidt ud af Folketinget og måtte leverede sit kommandørkorps tilbage til dronningen. Sådan sluttede sagen om adskillelse af asylpar. Og nu slutter også podcasten ’Støjbergs instruks’, hvor Anton Geist og Ulrik Dahlin uge efter uge har analyseret rigsretssagen mod Inger Støjberg.
I den sidste episode diskuterer d’herrer afstemningen i Folketinget om Inger Støjbergs værdighed. De vender også en hård kritik af den forhenværende ministers advokater. Den handler om, at advokaterne ifølge juridiske eksperter har baseret en central del af forsvaret i rigsretssagen på en fejlfortolkning af retskilderne.
Og så svælger de i deres yndlingshistorier fra deres egen årelange dækning af sagen om adskillelse af asylpar.

Inger Støjberg skulle pure frifindes, sagde hendes advokater under rigsretssagen. Men sådan gik det som bekendt ikke, og i denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ taler Anton Geist og Ulrik Dahlin med advokat René Offersen om, hvad der gik galt.
René Offersen fortæller, hvordan det var at være advokat for en af landets mest profilerede og kontroversielle politikere i en danmarkshistorisk sag med enorm medieopmærksomhed.
D’herrer dykker også ned i sagens substans og ser blandt andet nærmere på, præcis hvor dominobrikkerne ifølge René Offersen begyndte at falde. Nemlig da rigsretten valgte at tilsidesætte forklaringerne fra Inger Støjberg og de øvrige deltagere i et centralt møde, der fandt sted den 10. februar 2016.
Desuden taler de om forsvarernes påstand om en såkaldt alvorlighedsbetingelse, der ifølge dem burde have betydet, at Inger Støjberg slet ikke ville kunne idømmes en straf. De troede, de i alvorlighedsbetingelsen havde en slags livsforsikring, som ville redde Inger Støjberg, hvis alt andet gik galt. Men det så rigsretten anderledes på.

Inger Støjberg besluttede sig tilbage i februar 2016 for, at Udlændingestyrelsen skulle foretage en undtagelsesfri adskillelse af alle asylpar i Danmark, hvor den ene part var under 18. Det på trods af at hun var blevet advaret om, at en sådan praksis ville være ulovlig.
Derfor har Inger Støjberg med forsæt overtrådt ministeransvarlighedsloven, og derfor skal hun straffes med 60 dages fængsel. Det konstaterer 25 ud af 26 dommere i den længe ventede dom fra rigsretten, der mandag kl. 13 blev bekendtgjort af retsformand og højesteretspræsident Thomas Rørdam.
Anton Geist og Ulrik Dahlin har simpelthen glædet sig så meget til dommen, som de gennemgår i denne særudgave af podcasten ’Støjbergs instruks’.
De forklarer, hvad dommerne især lægger vægt på. Og også hvad de ikke har valgt at lægge vægt på.
De fortæller også, hvorfor rigsretten landede på lige netop 60 dages ubetinget fængsel. Og hvorfor Støjberg formentlig havde fået en endnu hårdere dom, hvis hun også var blevet anklaget for vildledning af Folketinget. 

Når højesteretspræsident Thomas Rørdam mandag kl. 13 afsiger dom i rigsretssagen, vil al fokus være på Inger Støjberg. Med god ret. Det er hende, der står anklaget, og det er hendes omdømme og fremtidige muligheder i dansk politik, der er på spil.
Men uanset, om Inger Støjberg bliver frifundet eller fundet skyldig, er det en tabersag for embedsværket. Og dét er temaet for denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’.
Podcasten bliver den sidste inden dommen mod Inger Støjberg, og Anton Geist og Ulrik Dahlin benytter altså stilheden før stormen til at fokusere på, hvor sagen stiller embedsfolkene – som i flere tilfælde risikerer at blive draget til ansvar ved disciplinærsager efter rigsretssagen.

Efter Udlændingestyrelsens daværende direktør, Henrik Grunnet, den 10. februar 2016 havde deltaget i et møde med Inger Støjberg og en række chefer fra hendes ministerium, skrev han en kortfattet mail.
Denne mail skulle senere komme til at spille en central rolle i sagen om adskillelsen af asylpar. Men i lang tid blev den hemmeligholdt for ombudsmanden og Folketinget.
Og da dens indhold endelig blev afsløret af Information i begyndelsen af 2019, sørgede en række topembedsmænd for, at opsigtsvækkende oplysninger om Inger Støjbergs mulige kendskab til indholdet af mailen fortsat blev mørklagt.
Hemmeligholdelsen af mailen og af ministerens viden om den har ikke spillet nogen større rolle under rigsretssagen mod Inger Støjberg. Men mens vi venter på dommen i sagen, dykker Anton Geist og Ulrik Dahlin i denne episode af podcasten ’Støjbergs instruks’ ned i det betændte forløb og fortæller historien om, hvordan Folketinget blev ført bag lyset. Og hvordan toppen af centraladministrationen var involveret i mørklægningen.

Retsmøderne i den sjette rigsretssag i danmarkshistorien sluttede af med stærke procedurer fra både anklagere og forsvarere. Det var den sidste armlægning efter afhøringen af 38 vidner og gennemgangen af tusindvis af siders dokumentation.
Begge hold hævdede, at det vil gå hårdt ud over det danske folkestyre, hvis ikke rigsretten giver dem medhold.
Anklagerne mente, at det ikke længere vil være muligt at holde ministre ansvarlige for deres gerninger, hvis Inger Støjberg bliver frikendt. Og forsvarerne advarede imod et embedsmandsvælde, hvis en minister ikke må lægge et vist pres på sit embedsværk for at få dem til at indfri hendes politiske ønsker. 
I denne udgave af podcasten ’Støjbergs instruks’ peger Anton Geist og Ulrik Dahlin på styrker og svagheder ved anklagernes og forsvarernes fremstilling af sagen.
Blandt andet kommer de omkring en ny og opsigtsvækkende fortolkning af den meget omtalte pressemeddelelse, som Inger Støjberg fik udsendt om sin adskillelse af asylpar. Og de diskuterer, om det virkelig giver mening, når anklagerne hævder, at sagen om adskillelse af asylpar er værre end Tailsagen.