Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah

Mannah

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere, kunstnere og tankeledere - eller mig selv - om livsmestring, helingsformer, inspirerende livsfilosofier og altid gerne om det følelsesstof der bølger under overfladen. Emnerne spænder vidt. Lyden af et bedre liv (LYB) er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg vil elske at have dig med på hvert et skridt af vejen!! Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Jeg håber i det hele taget, at du her vil møde nogle indsigtsrige perspektiver på eksistensen - måske mere udsyn, mere forståelse for emner du ikke kendte så meget til før eller bare en sætning der rammer en nerve hos dig. Personligt er jeg evolutionær astrolog, okkult studerende og inde i den mystiske erfaringspraksis. LYB hed engang Yogapodcasten og jeg faciliterer da stadig yoga/qigong indimellem, men astrologien kan bedre komme på tale, så gæstens horoskop er blevet den naturlige afrunding på hvert afsnit. Mit motto har ikke ændret sig: "Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du selv er med." Du er så ønsket her. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ Mystiker: https://www.youtube.com/@Mystiker-OkkulteStudier (KUN audio) Læs mig her: https://substack.com/@mannahguldager/posts LYB på film: https://www.youtube.com/missmannah Podimo: https://podimo.dk/lydenafetbedreliv (LYB) https://podimo.dk/therapeuticastrologypodcast (den engelske podcast TAP) https://podimo.dk/mystikerbymannah (bare mig)

  1. 1d ago

    #448 - Erhvervspsykolog Michala Schnoor: I Sprækkerne Mellem Os - Ensomhed i Ledelse

    "Ensomhed er ikke bare er en individuel privat følelse, der kommer indefra. Men den følelse af ensomhed- Det er faktisk noget, der bliver skabt i organisationen. I den kultur, der er i organisationen. I de strukturer og de rammer, man arbejder i. Det er i virkeligheden et komplekst samspil mellem en masse forskellige faktorer, men som jo ligger ude af kroppen på den enkelte leder" - Sådan siger min gæst i dag, psykolog Michala Schnoor, i dette interview om hendes nye bog, der tager lederens ensomhed op. Lyt med, når vi taler om: – Hvorfor vi skal gøre op med forestillingen om, at det nødvendigvis er ensomt på toppen! – Ensomhed som et relationelt og organisatorisk fænomen frem for udelukkende et individuelt problem – Hvordan organisationskultur skabes gennem hverdagens små handlinger, samtaler og måder at møde hinanden på – Hvad der sker med gruppedynamikker, når en organisation kommer under pres, og gamle magtkampe og silotænkning vender tilbage – Hvordan ledere kan blive reduceret til en rolle eller funktion – Tavshedskultur, psykologisk tryghed og de usynlige mekanismer, der afgør, hvem der bliver hørt – De mange forventninger til ledere – og dilemmaet mellem at rumme egne følelser og samtidig skabe ro og tryghed for andre – Hvorfor ledelse er en faglig disciplin, der kræver udvikling, refleksion og psykologisk forståelse – Betydningen af kollegial sparring og rum, hvor ledere kan dele tvivl, frustrationer og usikkerhed – Den nødvendige sociale distance i ledelsesrollen. – Hvordan reel nysgerrighed, respekt og oplevelsen af at blive lyttet til kan skabe bedre samarbejde – også når der skal træffes upopulære beslutninger Af hjertet tak for at lytte med    LINKS: Bogen vi taler om hedder "I sprækkerne mellem os – En fortælling om ensomhed i ledelse" af Michala Schnoor, Content Publishing, 2026 og findes her https://contentpub.eu/produkt/i-spraekkerne-mellem-os/ Michala: https://michalaschnoor.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ tjek dette afsnit på youtube: https://youtu.be/XXnp792NLUA

  2. 5d ago

    #447 - Psykolog Delfina C. Christiansen: Homo sine Deo – Mennesket Mellem Universelle og Menneskeskabte Love

    "Ud fra min egen erfaring med både kommunisme og kapitalisme ser jeg en tydelig psykologisk parallel, som jeg ofte vendte tilbage til i mit arbejde som psykolog. Under kommunismen oplevede jeg, hvordan systemet aktivt modarbejdede, at mennesker tænkte selv - man måtte ikke stille spørgsmål eller udfordre autoriteten, der havde tiltaget sig retten til at tænke for dig. Det mindede på mange måder om en slags mental ensretning, standardisering. Kapitalismen, som jeg senere kom til at leve i, tilbyder på overfladen mere frihed, men den frihed er ofte betinget: Du bliver belønnet, hvis du tænker "rigtigt"- altså på måder, der gavner systemets logik, effektivitet og konkurrence." Citatet er fra dagens gæst, psykolog Delfina Christiansens bog "Homo Sine Deo" og vi har i dette interview aftalt at tale ud fra om overskrift om fremtidens menneske og hvilken virkelighed vi hører til. Delfina Christiansen deler generøst ud af både sin egen fortælling og sine perspektiver på, hvad vi som mennesker virkelig har brug for. Lyt med, når vi taler om: Den anden halvdel af "Gud ser os" er at vi også ser Gud (som en indre kerne) At samle modsætninger Den indre seer Læsninger af Mircea Eliade Cirkler og mandalaen – at skabe orden i kaos Når noget er smukt, men kunstigt Hvorfor der ikke behøver at være en modsætning mellem videnskab og religion Hvem har lært et menneske at blive til det, det er? Vi kan ikke blive til noget, vi ikke er Idoler versus idealer Dogma og ideologi Lidt astrologi som en måde at udforske verden på Totalitaristiske regimer  Drømme som en åbning til at huske at vi ikke kun hører til kronos men ogs kairos tid At overgive til Gud uden at måtte sige det til kommunisterne Kommunismens fjender Mennesket er ikke et teknologisk projekt Når vi splittes i mange dele, søger vi helhed Ung og gammel i det psykiske univers Kommunismen kom om natten og forsvandt om natten Naturlovene og hvad der sker når mennesker overskrider de love Destruktionen i mennesket Ondskabens akse Ego-dyrkelse   Tak så meget for at lytte med!!   LINKS her: Bogen vi taler om og som består af de her 30 essays:  https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:142980029?scrollToEdition=true Delfinas hjemmeside: https://delfinabooks.com/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/   Youtube: https://youtu.be/gguPaBYNTMM

  3. Oct 27

    #446 - Katrine Berling & Eva Lauridsen: Giv Plads til NYDELSE - Brud med den Normale Forestilling om Orgasme & Sex

    "Der er fire forskellige større nervegrene, som er forbundet med kvindens køn. Det er pudendal-, pelvis-, hypogastric- og vagusnerven. Det er derfor, det føles forskelligt, alt efter om det er G-punktet, klitoris eller livmoderhalsen, der stimuleres. Forskellige nerver – forskellige fornemmelser. Klitorisorgasmen udløses ved vedvarende stimulation af selve klitorishovedet. Det er nok den orgasme, som de fleste kvinder får, har lettest adgang til og kender bedst, og det er også klitoris, de fleste kvinder stimulerer, når de onanerer." Citatet er fra "En lille bog om Nydelse" af mine to gæster i dag, Katrine Berling og Eva Lauridsen, der begge er psykoterapeuter, parterapeuter og sexologer. Bogen er netop udkommet her september 2026 på Lindhardt og Ringhoff. Vi kommer helt ind i det intime rum, og på en fantastisk måde, vil jeg tilføje, men vil lige forberede dig på at den altså handler om seksualitet på godt og ondt! Først taler vi om årsagerne til, at kvinder får færre orgasmer end mænd, og allerede her taler vi lige ud af posen om privatsfæren. Jeg spørger også ind til den blufærdighed, der kan opstå i disse samtaler og når man læser sådan en bog her. Glæd dig : Det er et generøst interview med masser af information, refleksioner og genkendelige scenarier, som man kan relatere til på et personligt plan, vil jeg mene. Her er nogle af de emner, vi kommer omkring: -Hvad en orgasme egentlig er, og de forskellige veje til den og til sidst kommer de med en re-definition af orgasme! -Forskellige former for seksuel nydelse -Sex som noget, man lærer, efterhånden som man bliver klogere på sin egen krop og som ændrer sig med alderen -Hvilken betydning vores kulturelle forestillinger om sex har -Måden, vi har sex på -Forstyrrende tanker, man kan opleve under sex, og som kan stå i vejen for hengivelsen -Kvinder, der har svært ved at tage deres plads, mærke deres behov og give udtryk for, hvad de ønsker  -Stop med sex, der ikke er nydelsesfuldt! Men hvor meget skal man egentlig nyde det? -Hvad seksuel tilfredsstillelse er, og om sex behøver at føre til orgasme for at være tilfredsstillende? -Seksuel ophidselse, der naturligt stiger og falder. Hvordan kan vi følge nydelsen frem for at forsøge at nå et bestemt mål? -Forskellen på at spænde op, presse ud og slappe af i skeden -Hvordan man kan udforske nye former for nydelse ved at gøre noget andet end det, man plejer -Vi oplever ingenting ens- heller ikke orgasmen! -De 5 forskellige seksual-typer -Det historiske omkring hvad der er "rigtig sex" -MINDRE SKAM -Ejakulation og at man selv definerer om man havde en orgasme -Hvorfor det her område er sårbart og hvorfor fokusset på NYDELSE er så vigtigt -Obs, jeg nævner prostitution i den her, og jeg vil lige understrege, at jeg i dag ser det som et traume-respons, ikke som noget der på nogen måde kan anbefales. Tak fordi du var med  Her er et par LINKS: Til bogen vi taler om:  https://www.lindhardtogringhof.dk/sundhed-og-livsstil/produkt/en-lille-bog-om-nydelse Katrine Berling: https://www.katrineberling.dk/ Eva Lauridsen: https://evalauridsen.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/   Se den på youtube: https://youtu.be/AOK8whnOTk4

  4. Oct 24

    #445 - Stress-Coach Lisbeth Fruensgaard: Bliv Stressfri Med Hjertet Forrest

    "Sjælens stemme har altid ret. Og når vi mærker modstand mod den, er det ofte, fordi hovedet endnu ikke har forstået, hvorfor vi skal en anden vej." og: "Du kan ikke tænke dig frem til, hvordan du skaber nærende grænser for din sjæl. Men du kan erfare det via dit hjerte." Citaterne er fra stressekspert og Stressmaster Uddannelses-leder Lisbeth Fruensgaards bog "Med hjertet forrest: Vejen til mere glæde & mening i dit liv". I dette afsnit deler hun ud af sin lange erfaring med at hjælpe mennesker ud af stress. Nøglen ligger i nærende grænser for sjælen, og vejen dertil går gennem hjertet, som hun beskriver som en følelseshjerne med sit eget energifelt. Når vi får kontakt med hjertet, kan vi bedre høre sjælens stille hvisken frem for "den indre roommate" i hovedet, et begreb hun låner fra Michael A. Singer. Lisbeth er on fire i den her – jeg anbefaler den varmt!! -Hvad stress er, og er det kun pga arbejdet mest? -Nærende grænser -Plus-aktiviteter på energi-kontoen -Hvordan hjertet afspejler vores følelsesmæssige tilstand -De lukkede hjerter -Hvordan hører man hjertets stemme  -Hjerne-kohærens fx under konflikt -Sociale mediers effekt på vores stress-niveau -Det er så nemt at forsvinde ud i andres verden -Hvordan var det i gamle dage? -Sammenligninger og hele online-verdens behov for grænser -Stress er forbundet med skyld og skam og dårlig samvittighed (og hvorfor vi ikke behøver det) -Stresskassen når der ikke er feedback -Placer dine JA og NEJ de rigtige steder! HVad er vigtigt for dig?? Lyt med og mærk flow fra start til slut - del endelig med nogle, der vil have støtte selv til at forebygge stress PS Vi taler lidt om aksen jomfru-fisk, men altså astrologien er på vej ud af podcasten, her snart, det tror jeg i hvert fald. kh Mannah LINKS: https://www.lisbethfruensgaard.dk/ bogen vi taler om: https://bibliotek.dk/materiale/med-hjertet-forrest_lisbeth-fruensgaard-f-1970-/work-of:870970-basis:136175807 mig: https://www.mannahguldager.com/ Dette afsnit på youtube: https://youtu.be/TTRpA7x2Ee0

  5. Oct 15

    #444 - Anette Vinston Ritz: Seksuelle Overgreb -Aftryk i Krop, Følelser og Relationer - Somatisk Terapi

    Freud mente først, at seksuelle overgreb i barndommen lå bag al "hysteri". I dag taler vi om et UDBREDT men også FØLSOMT et emne. Citat fra min gæsts bog: "Som voksne er vores følelser og intellekt ikke altid indstillet 'på samme kanal'. For eksempel forstår vi godt intellektuelt, at en seksårig ikke har ansvaret for, at det bliver krænket. Men følelsesmæssigt er der ofte en stemme i os, der hvisker eller nærmest råber: 'Det var jo min egen skyld'. […] Når vi som børn udsættes for seksuelle overgreb, lagres det i vores krop og sind med den forståelsesramme, vi havde på det tidspunkt aldersmæssigt. Og det vil ofte være den opfattelse, vi bærer med os omkring overgrebene igennem livet, indtil vi på ny åbner ned til overgrebene og får dem bearbejdet." (fra bogen "360 grader rundt om seksuelle overgreb" som vi taler om i dag) Således budt velkommen til et afsnit om seksuelle overgreb og følgerne af det som voksen. Jeg taler med Anette Vinston, kropsterapeut i Rosenmetoden og TRE og cand. idræt & sundhed med speciale i somatiske praksisser. Sammen med Camille Somaya Darre har hun skrevet bogen "360 grader rundt om seksuelle overgreb" fra 2025 hvori de også beskriver deres egen tilgang til heling. Lyt med når vi taler om: "Vitam" (af det latinske "Vi Vere Vitam", "Du LEVER virkelig") Hvordan fagpersoner kan møde senfølgeramte med større tryghed og mindre berøringsangst Tabuet i det Kaos og rigiditet Beskyttelsesmekanisme i form af depersonalisering og behagesyge/ appeasement  Skammens rolle Sorgen over at have mistet sig selv Hvilke forskellige slags flashback man kan lide af Flashbacks som en venlig hjælper Traume-forståelse Når livet bliver mindre og mindre for senfølgeramte og hvordan det kan undgås, så du i stedet VIRKELIG KAN LEVE Lyt med når psykoterapeut, Anette Vinston, også med egne erfaringer står som en stærk talsperson, for mange i lignende situationer. Anbefal gerne videre til andre, for hvem emnet er relevant. LINKS: BOGEN vi taler: Titel: 360 grader rundt om seksuelle overgreb. Aftryk i krop, følelser og relationer Forfattere: Anette Vinston Ritz og Camille Somaya Darre År: 2025 (1. oplag) Forlag: Wadskjær Forlag -- https://wadskjaerforlag.dk/vare/360-grader-rundt-om-seksuelle-overgreb/ Anette Vinston: https://somatisk-terapi.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ youtube linket: https://youtu.be/NJXphopIj5w

  6. Oct 12

    #443 - Sara Skaarup - Fanget af Fantasier eller Fri til at ELSKE? - Den Forblændede Hjerne på Forelskelses-Stoffer

    LYT LIGE til denne "Øjenåbner" af et interview! Påtrængende vigtigt særligt for singler med en romantisk længsel! Hør her: "At dosere fysisk kontakt med omhu, mens vi lærer ham at kende, handler om at vide, hvad berøringer kan igangsætte, så vi undlader at lade os 'hooke kemisk op' på de forkerte. Har vi i forvejen tendens til idealisering, har vi i den indledende fase brug for kritisk sans og ikke en lyserød tåge af fokusforvrængende feel good-hormoner." OG  "Når vi forelsker os, handler oplevelsen ikke bare om den anden. Det føles måske sådan, men i virkeligheden er den anden en katalysator, der aktiverer det anlæg for kærlighed, der bor i os: Nok sætter dette menneske os i forbindelse med oplevelsen af at elske, men det er vores eget potentiale for kærlighed, vi mærker." Det er citater fra "Lyserøde Luftkasteller" fra 2022 af min gæst i dag, Sara Skaarup, som har så præcise beskrivelser af de mønstre, vi falder i, når vi forelsker os: det at spille kostbar, at vente på den næste sms og at drømme sig væk i et crush, der ikke er en reel partner for at nævne nogle. Hun er forfatter til bl.a. "Kærlighedskontrakten" om åbne forhold og "Lyserøde luftkasteller " som vi taler om i dag, mere om at blive bestyrer af sit eget kærlighedsliv. Hendes ærinde er ærlighed og mod i kærligheden, det ægte eventyr frem for det strategiske spil og jeg føler mig ikke spor ked af at hun hjælper mig til at se virkeligheden - kun ked af jeg ikke havde denne information før, og alt det meget jeg kunne have undgået, hvis jeg havde vidst de ting - men nu kan vi vide det sammen, okay? Del den med dem du elsker - eller andre!  Lyt med som vi går ind i emner om: -Forelskelse og romantiske drømmerier af biologiske årsager! -Cyklus, berøring og stoffers påvirkning på KVINDER mere end mænd (altså biologi som styrer mange kvinder og kan binde dem følelsesmæssigt til mænd, som reelt er dårlige partnere) -Kulturens myter der øger vores fantasi om romantisk kærlighed -Skyggen under skyggen i et kærlighedsmønster -Tiltrækning, begær, og fascination versus den blivende kærlighed der kommer senere -Fikseringer og stalkingtendenser pga afhængigheden i dating, sex og romantik -Illusioner og hvordan du i stedet skal opnå det kærlige møde -Svaret er så ikke nødvendigvis flere partnere, men i en særlig kontekst kan flere forskellige dates være en hjælp -Tjek om du forfører dig selv eller om I vitterligt begge er lige om at ville forholdet -SIGNALERNE versus overtilpasning -Gode ordsprog som "Hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre ordentligt" og "Det du gør eet sted, gør du alle steder" -og så også en hyldest til at vi alle er forbundne og hvem var vi dog uden andre! Og en del mere, tag godt imod et fantastisk vigtigt afsnit synes jeg selv PS i dette interview referer jeg et par gange til dette udenfornummer afsnit: https://lydenafetbedreliv.libsyn.com/lydbeskeder-om-dating-og-fantasier-med-anne-kirstine-dyrvig LINKS: Sara Skaarup: https://www.saraskaarup.dk/ Mannah: https://www.mannahguldager.com/ BOGEN vi taler om:  https://politikensforlag.dk/produkter/lyseroede-luftkasteller-9788740073904/ (jeg har også overskriften fra den bog) Link til youtube versionen: https://youtu.be/y7twzNLYono

  7. Oct 10

    Lydbeskeder om Dating og Fantasier med Anne-Kirstine Dyrvig

    Et afsnit helt uden for nummer. Min veninde og jeg sender lydbeskeder frem og tilbage om dating-gamet og parforholdskonstruktioner og what not to do. Du er inviteret med på vores lydbeskeder sprængfyldt med god nymåne Vægte energi, der åbner for nye begyndelser i venskaber og parforhold - Vi taler om: -Monogame forestillinger -Swingerklub - livet -Unge og umodne forhold versus senere hen!  -Spørgsmålet: Will you be there for me? -Samtykke-land -Dealbreakers og muligheden for at ryge ud  -At date flere mænd og blive mindre forelsket i den enkelte -Lang-distance forhold? -Relevansen af uddannelsesbaggrund for match -Når en mand siger han har en kæreste, men stadig svarer dig tilbage begejstret og hurtigt på sms  -Spontan lyst eller modtagelyst -Åbne forhold eller monogame forhold hvor man dater sammen -Sexting og upassende spørgsmål på tinder -En fræk historie fra en swinger-roman -Værdien af at kunne lave en aftale -En helt masse kontekst som jeg syntes var relevant ... -Prinser og frøer -Polyamori og samværsordninger -Måske er swingerklub svaret på alt... Eller er homoseksualitet eller polyamori ..? Samtalen fortsætter - det her er bare et par beskeder frem og tilbage lavet i en tid med stærk astrologisk fokus på relationer, særligt dem man virkelig kan vokse af Kh Mannah Links Anne-Kirstine: https://publipro.dk/  Mannah: https://www.mannahguldager.com/ Anne-Kirstines podcast: https://open.spotify.com/show/3yb147DgR28US8VzPMZq2i Mannahs podimo: https://podimo.com/s/F9odNimN

About

Velkommen til et livsfilosofisk samtalemagasin, hvor jeg, Mannah, taler med forfattere, undervisere, healere, kunstnere og tankeledere - eller mig selv - om livsmestring, helingsformer, inspirerende livsfilosofier og altid gerne om det følelsesstof der bølger under overfladen. Emnerne spænder vidt. Lyden af et bedre liv (LYB) er på den måde en podcast, du kan stemple ind og ud af, alt efter hvilke emner der fanger din interesse. Men jeg vil elske at have dig med på hvert et skridt af vejen!! Mit håb er at samtalerne vil inspirere dig til at finde den vej, kun du kan gå. Jeg håber i det hele taget, at du her vil møde nogle indsigtsrige perspektiver på eksistensen - måske mere udsyn, mere forståelse for emner du ikke kendte så meget til før eller bare en sætning der rammer en nerve hos dig. Personligt er jeg evolutionær astrolog, okkult studerende og inde i den mystiske erfaringspraksis. LYB hed engang Yogapodcasten og jeg faciliterer da stadig yoga/qigong indimellem, men astrologien kan bedre komme på tale, så gæstens horoskop er blevet den naturlige afrunding på hvert afsnit. Mit motto har ikke ændret sig: "Det er dit liv, vi taler om! - Derfor er det jo sjovere, når du selv er med." Du er så ønsket her. Kærligst Mannah, Terapeutisk Astrolog og Interviewer Kontakt mig her: Lydenafetbedreliv@gmail.com Web: https://www.mannahguldager.com/ Mystiker: https://www.youtube.com/@Mystiker-OkkulteStudier (KUN audio) Læs mig her: https://substack.com/@mannahguldager/posts LYB på film: https://www.youtube.com/missmannah Podimo: https://podimo.dk/lydenafetbedreliv (LYB) https://podimo.dk/therapeuticastrologypodcast (den engelske podcast TAP) https://podimo.dk/mystikerbymannah (bare mig)

You Might Also Like