Häng med till Danmark och Koncerveringscenter Veijle. Vi pratar med Lise Ræder Knudsen och Michael Højlund Rasmussen om centrets verksamhet och lågenergimagasin där samlingar från en mängd museer samsas under samma tak. De berättar också om Danska museers initiativ för att driva på en miljövänlig omställning, Museernes grønne akademi. Danska ord som kan vara bra att ha med sig när man lyssnar är: Amt kan på svenska översättas till län eller region. Bang betyder rädd eller orolig.Fälles betyder gemensamt och fällesmagasin är det samma som gemensamma magasin. Vidareutdannelse betyder fortbildning eller vidareutbildning. Bärdygdighet betyder hållbarhet. Längst ner i den här texten är intervjun transkriberad på danska för att göra det lättare att hänga med. Länkar: Artikel om national undersøgelse af alle danske museers magasiner: https://www.icom-cc-publications-online.org/5645/The-road-to-a-national-plan-for-sustainable-preservation-and-care-of-collections-in-Denmark fremlagt på ICOM-CC’s møde i Valencia 2023. Artikel om danske lav-energimagasiner: https://www.icom-cc-publications-online.org/5645/The-road-to-a-national-plan-for-sustainable-preservation-and-care-of-collections-in-Denmark Konserveringscenter Vejle: www.konsv.dk Boken som Nina recenserar: Cultural Heritage Microbiology https://archetype.co.uk/our-titles/cultural-heritage-microbiology/?id=385&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR257W2fop4EP0ViekNLifImQtdoXW_lVP7VowK4820xKq1PnhlERiz9G2A_aem_ZmFrZWR1bW15MTZieXRlcw Musik: Marcus Frenell Transkribering av intervjun (notera att transkriberingen är gjord i ett verktyg så den är inte perfekt): Jeg hedder Mikael Højlund Rasmussen, og jeg er uddannet konservater, bachelor i konservering fra 1986 og kandidat i 2001. Jeg har arbejdet det mest af mit liv her på Konserveringscenter Vejle, dog afbrugte en periode på 9 år i et andet konserveringscenter, der ligger i Vestjylland, og det er i dag, at konserveringscenteret lå i sin tid under de danske amter, men de blev jo nedlagt i 2006 og i en lang periode på ca. 10 år, hvor vi så finansierede af staten. Men det stoppede sig, og vi blev privatiseret, så nu fungerer vi på Vilko, som et privat virksomhed, men er egentlig organiseret som en, det man i Sverige vil kalde en, stiftelse. Jeg har så været leder af den her konserveringscenter i Ølgod i de her 9 år, og nu er jeg tilbage på min gamle arbejdsplads og fungerer som almindelig konservater. Mit speciale er papirkonservering, men i dag laver jeg projekter af alle mulige slags, hvor jeg er venlok som slags projektleder på mange af dem. Og så har jeg arbejdet en hel del med preventiv konservering i forbindelse med vores magasinvirksomhed her på stedet. Så underviser du på det grønne akademin her? Ja, jeg skal være med til et af kurserne her på det grønne akademi, og det er ud over, så underviser jeg også på UDMS efteruddannelse. Jeg har et fast kursus om ringgøring på museerne. Så har jeg en periode veret formand for den danske afdeling af nordisk konservatorforbund i cirka 10 år, tror jeg det var. Og jeg har også siddet i bestyrelsen i organisationen Danske Museer i en period. Og det skyldes al sammen en meget målrettet ide om, at vi vil prøve at søge politiske indflydelse til fordel for vores farvelighed, fordi det havde vi ikke rigtig gjort før. Og det var noget jeg gik ind i i slutningen af 1990'erne, 90 årne. Og det har haft, det har været godt for faget, tror jeg. Jeg synes ikke altid, at vi får så meget ud af det, men vi bliver da kendt og hørt. Og det er vigtigt for alle professioner i virkeligheden. Jeg hedder også Lisa Redder Knudsen, og jeg er uddannet Kulturhistorisk Konservator i 1986. Og jeg har så siden hentaget en PhD, hvor jeg arbejde med archéologisk textil. Og jeg har først været 10 år på Silkeborg Museum, hvor jeg var den eneste Kulturhistorisk Konservator, og hvor det var et mindre museum, men med mange besøgene, hvor jeg har lavet udstillinger. Og jeg har haft ansvar for at lave en udsting, for eksempel fra Lætland, lige da der blev åbnet efter Murans fald. Så det var rigtig spændende, hvor jeg havde en helt flok ledder over og samarbejde med at lave udstillinger. Det er et stort kongeslåt fra El Gamel, som ligger ved Kolding, syd for Vejle. Og der er vi så flyttet af flere omgange, fordi der var ret dårlig arbejdsmiljøforhold og dårlig forhold til at have et konserveringscenter. Så den meget kortige historie er, at vi i 2003 flyttede her til konserveringscenter Vejle på Maribowvej, der ligger i et industrikvarterer nord for Vejle. Det ligger tæt op af motorvej E-45, der går nord og syd, men også E-20, der går øst-vest. Og det vil sige, at der er rigtig mange museer, som har nemt ved at komme hotel. Og allerede dengang i 2000. Ja, det var faktisk, da vi skulle flytte. Da vi kom fra det, der var der nogle store bygninger ved siden af, hvor Amtsborg Mesteren spurgte mig om jeg kunne bruge dem til noget. Og jeg sagde, at museerne har rigtig dårlig magasiner, det er jeg sikker på, at vi kan bruge til magasiner. Og det var så gamle bygninger, som var brugte til psykisk handicapede personer, hvor det var værelser. Og det gjorde det meget svært at anvende til magasiner. Så sammenlignede vi dem med andre typer magasiner, man kunne lave. Og så blev det faktisk til, at vi begyndte at arbejde på at lave et nybygget magasinhåb. Og der sagde jeg, at det var et armtid, der var der syv kulturhistoriske museer. Det var dem, vi arbejde for dengang. Og jeg spurgte dem, hvis vi kan skaffe penge til at bygge et nyt magasin, hvor mange har så lyst til at være med i det. Og det var der mange, der havde. Vi troede, vi kunne skaffe penge til det. Det viser, at den her bavside af museerne, som magasinerne er, det viser ekstremt svært at skaffe penge til. Folkene ville ikke give til det. Men vi arbejde på det på andre måde, og det endte med, at vi fik finansieret, så vi kunne bygge 5.000 m2. magasin i første omgang. Så det var det, og det er det fortfarende. Men det var et magasin for flere museer. Det er et fælles magasin. I begyndelsen var der 16 bruger, der nu er nogen af 20 museer og andre kulturarvstillusioner, arkiver, kirker, andet, hvor vi har i magasinet. Hvorfor gjorde man så? Hvad var det for, at man havde dårlig magasin Men det blev også meget transporter. Men det var enda en fordel at gøre så? Ja, det var en stor fordel. Med de kulturhistoriske museer er der ikke så voldsomt brug af deres samlinger. I begyndelsen var det noget, hvor man var bange for, hvad ville det betyde med den transporttid. Men det har viset, at det er ualmindeligt fornuftigt. Vi begyndte allerede dengang, da vi lavede et stort arbejde for, at det skulle blive så energie neutralt som muligt. Der begyndte vi at udvikle på det der. Vi fik kontakt med en ingenjør, som lavede POD om passive klimatisering af gamle bygninger. Han så på gamle bygninger, blandt andet skog Kloster slott i Sverige. Kælderen under Domkirken i Kølen har en helt fantastisk opbevejskvalitet. Den har en naturligt godt opbevejsklima for kulturhavn. Det ville han gerne undersøge. Hvad var det, der gjorde det i byggematerielerne Hvordan kunne man overse det til moderne byggematerielerne? Han fandt ud af, at det var, blandt andet, rigtig tykke mure i teil. Det gjorde, at det blev en meget langsom klimaforandring herover. Temperaturen varierer langsidigt? Det holdede ned og lovfolkigheden hjem. Så var det virkelig vigtigt, at guldvægene ikke var isoleret, men at de var tætte. Det betyder, at jorden er 8-9 grader rundt. Når du ikke har isolering i guld, så er guldet de der 8-9 grader. Det betyder, at du har en kæmpestor varmeflade, når det er koldt om vinteren, og en kæmpestor køleflade om sommeren, hvilket gør, at temperaturen bliver jævnet ud. Til en rolig kurve, der ud i magazinet går fra omkring 8-9 grader, når det er koldt om vinteren, og så omkring en 15-16 grader. Og så kan vi med en ganske lille affolkning holde til lovfolkigheden på det, vi ønsker. Der har vi i rum, der er 40 % lovfolkighed, og i rum, der er 50-50 %. Det er bra, at det siger 50. Men har ni successivt uddørket storleken på magazinen? Ja, og vi har jo også blivet lagt sammen. Vores to konserveringscenter er nu 23 ansatte. Vi er 23 ansatte nu, hvor de 20 er konservatorer, og så har vi et administrative medarbejder, og vi har to medarbejder i magazinet, som er forvældre. Og er det fortfarende, er det flere museer ansløg? Ja, og vi er rigtig mange museer nu. Vi har fast samarbejdsaftale, hvor vi i deres bevaringsaftaling får 22 museer, og så har vi yderligere 8 museer i magazinet, som udover. Så vi arbejder for med fast aftale for omkring 30 museer. Og det vil sige, at i Danmark er det her med statsanarkendelse og statsanarkendte museer. Der findes 97 statsanarkendte museer og 6 statslige museer. Og vi arbejder for de der omkring 30 museer, der er statslige eller statsanarkendte. Og det betyder, at det er næsten en tredje del af museerne i Danmark, vi arbejder for. Men findes det ikke den riske at have så mykke på et sted? Jo, det var også en issue dengang, da vi skulle sætte det i gang. Det var noget, man tænkte over, hvor man netop var bekymret for, at hvis det brænder, så er det hele. Men det visste sig, at genstandene kom fra så dårlig magasiner, og der var så lidt styr på brændalarmer og alt muligt andet. Og vi har gjort alt, hvad vi kan for, at det ikke brænder forbygelser på alle leder, plus at vi ligger, vi har lagt sted, så det kun er 4 km fra brændstationen, og vi laver for eksempel termofografering af vores elinstallationer i magasinet hver dårl, som man kan se, hvis der er ledninger, der b
