Nationalbankens podcast om økonomi

Nationalbanken

Velkommen til Nationalbankens podcast om økonomi. Her fortæller Nationalbankens økonomer om deres arbejde med at analysere økonomien og overvåge den finansielle stabilitet.

  1. 4D AGO

    Sådan gik det med SLOG’en i 2025 - Mathias Petersen fortæller, hvad Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken brugte sidste år på

    Statsgælden steg for første gang siden 2020 – med 18 mia. kr. til 235 mia. kr. – efter et år med store og ekstraordinære investeringer. Det er samtidig lykkedes Nationalbanken, Finansministeriet og KommuneKredit i fællesskab at skære én mia. kr. de fremtidige, årlige rentebetalinger på kommunernes gæld. Statsgældsforvaltningen ligger i Nationalbanken, men varetager forvaltningen af Danmarks statsgæld på vegne af Finansministeren. Hvordan det er foregået i 2025 taler Mathias Petersen, senior treasury manager i Statsgældsforvaltningen, med Peter Levring om i den nye episode af Nationalbankens podcast om økonomi.  ”Hvis man skal fremhæve en ting, som der både er dansk og internationale interesse om, og som også har en samfundsmæssig betydning, så er det, at vi har overtaget finansieringen af kommuner og regioner via kommunekredit,” siger Mathias Petersen i podcasten, som Nationalbanken udgiver i anledning af den årlige publikation SLOG’en – eller Statens Låntagning og Gæld, der blev udgivet 5. februar. Statsgældsforvaltningen hovedopgave er at hente finansiering i markedet ved at sælge statsgæld, når Staten har brug for det. Men man arbejder også med såkaldt genudlån, hvor staten henter penge i markedet for at låne pengene videre ud til flere statslige selskaber og socialt boligbyggeri – og nu også KommuneKredit. På den måde bruges Danmarks Aaa-kreditvurdering og lave gæld til at sikre at andre dele af den offentlige sektor kan finansiere sig til de samme meget lave renter som staten.

    20 min

About

Velkommen til Nationalbankens podcast om økonomi. Her fortæller Nationalbankens økonomer om deres arbejde med at analysere økonomien og overvåge den finansielle stabilitet.

You Might Also Like