Op til midtvejsvalget i USA taler Rune Lykkeberg med den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit om håb som en offensiv strategi og om nødvendigheden af at søge ud i mørket for at få øje på forandringen. --- Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit. Hun er en af de stemmer på den amerikanske venstrefløj, som for alvor har vist, hvordan man kan kombinere gadeprotester med intellektuelt arbejde og demonstrationer med idéer. Solnit har skrevet adskillige bøger, som er blevet moderne klassikere. Blandt dem er essaysamlingen Men Explain Things to Me (2014), der lagde grunden til begrebet ’mansplaining’ – men også Hope in the Dark (2004), som er en af de vigtigste bøger om, hvorfor man aldrig må eller kan afskrive håbet. Sagen er nemlig, skriver hun, at det nye altid kommer fra dem, man ikke kan se – ellers ville det jo ikke være nyt. Magthaverne står allerede i rampelyset. Man må i stedet søge ud i mørket, hvor det nye spirer, og så man må lave sit arbejde – ligesom vi skriver artikler, holder foredrag og ja, fører langsomme samtaler. Man må sende sit arbejde ud i verden som en flaskepost og stole på, at nogen samler det op, hvis det er vigtigt nok. Solnit står også bag bøgerne Wanderlust (2001), der handler om vandringens filosofi, og senest Orwell's Roses (2021). Her fortæller hun historien om den store antifascistiske forfatter George Orwell, der også dyrkede en rosenhave – og hun minder os om, at den progressive fløj på samme måde ikke kun skal vide, hvad den kæmper imod. Den skal også huske, hvad den kæmper for, og insistere på skønhed, glæde og fornøjelse midt i den politiske modstand. Nu er Solnit aktuel med essaysamlingen Begyndelsen kommer efter enden: Noter om en verden af forandring (2026), som netop er udkommet på dansk hos Vinter Forlag. Her genbesøger hun analyserne fra Hope in the Dark for – midt i en mørk tid – at minde os om alt det lys, der faktisk er blevet tændt, og om alle de fremskridt, der reelt er blevet gjort. Kort før USA står over for et dramatisk midtvejsvalg, spørger Rune Lykkeberg forfatteren, hvordan man bevarer kampgejsten i svære tider. Til dem, der finder ordet ’håb’ for blødt, leverer Solnit et mere offensivt alternativ, når hun med knyttet næve siger: ”Never f*****g surrender”.