Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Netavisen Pio

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand. Værterne er: Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

  1. 9h ago

    Socialdemokratiets vækkelse vs. republikanere og ateister

    DELTAG I KONKURRENCEN OG VIND PRISBELØNNEDE BØGER Tingets Tilstand går på sommerferie med et brag af en sæsonafslutning, hvis vi selv skal sige det. Der er både de skarpe analyser, som du kender og holder af, og lidt til de kulørte blade. Og så udloder vi ikke mindst en mindre bogreol til en heldig vinder, der i løbet af sommeren kommenterer på et af vores opslag på de sociale medier!  Der er tale om det prisvindende dobbeltværk De Danske Ministerier, Anker Jørgensens Tid (1972-1982) og Poul Schlüters tid (1982-1993) af Thorsten Borring Olesen og Niels Wium Olesen, der er feinschmeckeri for alle politisk interesserede. Og så får du desuden også signerede kopier af værternes respektive bøger, Lobbyistens Vej Til Magten, skrevet af Benny Damsgaard sammen med Lars Barfoed og De Røde, De Gule og De Unge, skrevet af chefredaktør Niels Jespersen. Afsnittet i dag handler om Stephanie Lohses kritik af regeringens momsplan for fødevarer, der markerer en tid med hård - og måske også lidt populistisk - opposition fra Venstre. Benny undrer sig lidt over, hvorfor DF ikke så det komme, at Allan Feldt ville begå unoder. Og så har SF’s nye beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen allerede lagt sig ud med den nykristne linje i statsministerens og kirkeministerens parti. Vi er tilbage igen i august. God sommer så længe! I studiet:  Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio  Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti  Redaktør og producer:  Mark Søderberg

    37 min
  2. May 18

    Hvis du ikke kan lide det, så find et andet job!

    Der sker ikke det store i regeringsforhandlingerne, selvom Troels Lund Poulsen jævnligt lægger opdateringer på de sociale medier for at få det hele til at se ud af lidt mere. Men hvorfor går Mona Juul ikke bare solo og går i regering med socialdemokraterne, når nu Venstre efterhånden ligner en skygge af sig selv?   I partiets storhedstid under Anders Fogh sad de ellers på tronen over spin og mediehviskeri, ifølge Benny. Vi kommer ind på emnet i forbindelse med, at Niels lufter en lille teori om, at Dansk Folkeparti har fået trangere kår i de etablerede medier som følge af, at de udskiftede hele deres presseafdeling med SoMe-medarbejdere. Vi tager også et smut forbi Moldova og den såkaldte Chisinau-erklæring, der sandsynligvis har gjort det lettere at udvise kriminelle udlændinge indenfor konventionerne.  Og apropos Anders Fogh, så gav den forhenværende statsminister en lille opbakning til den fungerende som garant for stærkt lederskab på det udenrigspolitiske område. Det skal dog ifølge Benny ikke nødvendivis læses ind i de nuværende regeringsforhandlinger. Den kommende uge er spækket med alt fra topmøder i Grønland til Enhedslistens landsmøde, så glæd dig til næste tirsdag, hvor vi er tilbage efter pinsen. I studiet:  Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio  Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti  Redaktør og producer:  Mark Søderberg

    38 min
  3. May 11

    Håndgranaten er kastet!

    Så smed Løkke håndgranaten fredag eftermiddag, hvor det politiske Danmark ellers troede de kunne holde fredelig weekend. Inden valget var både Niels og Benny enige om, at Løkke ville pine og plage alt og alle for at få mest mulig indflydelse eller endda blive statsminister. Alligevel kom det for de fleste som en overraskelse, da han langt om længe gjorde Troels Lund Poulsen til kongelig undersøger, fordi konturerne af en centrum-venstre-regering så småt var begyndt at tegne sig.  Vi vender selvfølgelig alle tænkelige vinkler i forbindelse med de nye forhandlinger. Får vi en midterregering? Kan de andre borgerlige partier bløde DF op? Kan S indgå i en regering uden statsministerposten (som Stauning gjorde under Zahles samlingsregering i 1916)? Er det overhovedet i Troels Lunds interesse at gardere Løkke mod beskyldninger om tillidsbrud? Og i hvor høj grad overser politiske kommentatorer de menneskelige følelser, som også toppolitikere nogle gange kan være styrede af?  Derudover spørger vi om en potentiel centrum-venstre-regering med disse tumultariske fødselskramper ville være dødfødt fra starten. Og vi når også lige at vende fløjkrigen og de interne spændinger i LA, samt hvorvidt reglerne for indsamlinger af vælgererklæringer bør blive ændret. Ugens afsnit byder med andre ord på et veritabelt tag-selv-bord for politiske nørder og andet godtfolk. I studiet:  Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio  Benny Damsgaard, lobbyist og forhenværende kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti  Redaktør og producer:  Mark Søderberg

    43 min

Ratings & Reviews

5
out of 5
2 Ratings

About

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand. Værterne er: Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

You Might Also Like