Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

UKON Podcast

Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten er en undersøgelse af danske lederes oplevelse af sig selv i grænselandet mellem professionel og privat. Om hårde mål og krav og evnen til at indfri dem på en bæredygtig facon. Vi inviterer mennesker i studiet til at fortælle om mærkbarhed, drivkræfter og øjeblikke hvor tiden stod stille eller noget brød i brand.

  1. 1d ago

    Adam Price – "Det er nødt til at være meget personligt"

    Hvad ser barnet sin far elske at gøre? Barnet elsker netop dét. Det smitter.  Når der er en begejstring at lade sig smitte af. Adam taler med begejstring om lykken i køkken. Om kærlighed til at skabe noget, mad eller dramatik, der meningsfuldt og emotionelt griber sit publikum.   I øvrigt: Skal ledelse kunne bevæge et publikum? Podcasten har ikke en officiel holdning, men hepper på de ledelsespraksisser, som formår det.  Dialogen med Adam berører det kreative rum, som i scenekunsten må acceptere præmissen om absolut frihed. Uskrevne regler om, at dét dér kan du ikke sige, eller at nogen har abonnement på det rigtige og det forkerte, det dur simpelthen ikke.  Det gør det vel egentlig heller ikke i organisatoriske sammenhænge, selvom det sker alt for ofte. Du er nødt til at kunne være i det åbne og overraskende terræn. Også som leder. Fjerne skyklapper, forsigtighed og fintfølende fornemmelser. Det handler om at sætte noget fri, som ikke er endnu. Også dit eget behov for styring. Ellers er der for fladpandet energi at arbejde med. Og det flytter ingenting.  En sidste ting fra Price-dialogen til ledere (med inspiration fra serien The West Wing): “Når du er en gennemsnitligt begavet leder, så sørg for at omgive dig med medarbejdere, der er mere begavede. Er du en højt begavet leder, så omgiv dig med lige så begavede medarbejdere – som er uenige med dig." Til medarbejdere: Tryktest din manuskriptforfatter (læs: leder); hvad er egentlig det særlige, hun har på hjerte? Bevæger det dig, er der ånd og autenticitet, eller kan du mærke, at du får mere lyst til at komme hjem i eget køkken og mærke den begejstring, der er der?

    43 min

About

Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten er en undersøgelse af danske lederes oplevelse af sig selv i grænselandet mellem professionel og privat. Om hårde mål og krav og evnen til at indfri dem på en bæredygtig facon. Vi inviterer mennesker i studiet til at fortælle om mærkbarhed, drivkræfter og øjeblikke hvor tiden stod stille eller noget brød i brand.

You Might Also Like