Videnskab fra vilde hjerner

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  1. 03/31/2025

    Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre

    Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks? Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål. Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere.  * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    28 min

  2. 03/01/2025

    Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk

    Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation.  Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat.  Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem.  * Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023).  * Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download.  Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin  Assistent: Andrea Vang    Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    32 min

  3. 02/09/2025

    Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin

    Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet. Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora. Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel ­­– der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen. * Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren. * Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang

    34 min

  4. 01/14/2025

    Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter

    Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan.  Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser.  Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter.  Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen.  * Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning.  Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan. Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    30 min

  5. 12/22/2024

    Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold

    Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer. Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene.  Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode!  * Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM.  * Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/ Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170 Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155 * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    34 min

  6. 12/09/2024

    Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge

    Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik.  Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik. Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder  med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge …  * Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer,  er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog.  * Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    29 min

  7. 11/25/2024

    Partipolitik eller substans: Hvad tæller mest? Rune Slothuus, politolog, om hvordan vælgere danner holdninger

    Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en kompleks politisk verden, og politolog Rune Slothuus’ forskning viser, at vælgernes holdning til et forslag ofte afhænger af, hvilket parti der står bag. Folk bruger partiernes positioner til at tolke politiske forslag og deres konsekvenser, baseret på tidligere erfaringer med, hvad partierne typisk står for.   Rune Slothuus – der er professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet – bruger blandt andet spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter til at undersøge vælgernes holdninger: Ved at stille spørgsmål på forskellige måder til forskellige grupper kan man analysere, hvordan faktorer som partiernes involvering påvirker vælgernes opfattelser.  I denne episode indvier han lytterne i, hvad borgerne gør for at forstå politiske forslag og tage stilling til konkrete tiltag som forslag om en CO2-afgift på landbruget eller skattelettelser. For eksempel er vælgere villige til at støtte reformer, der umiddelbart skader dem økonomisk, hvis forslaget kommer fra et parti, de har tillid til.  Den forskning udfordrer antagelsen om, at vælgerne primært agerer ud fra egeninteresse, og Slothuus har endnu mere godt at sige om vores demokratiske forståelse: Vælgerne demonstrerer en langt mere nuanceret beslutningsproces, end vi ofte antager.  * Rune Slothuus leder forskningsgruppen PARTYOPINION, der er finansieret af et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd. I 2023 modtog Rune Slothuus – sammen med medforfattere – en pris for bedste publicerede artikel om politiske partier og en pris for bedste konferencepapir inden for politisk kommunikation fra verdens største forening for politologer, American Political Science Association. I 2024 har samme forening tildelt ham en pris for det bedste konferencepapir inden for politisk psykologi.  Rune Slothuus er medforfatter til ‘Paradoxes of Liberal Democracy: Islam, Western Europe and the Danish Cartoon Crisis’ (Princeton University Press, 2014). * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Rune Slothuus, Aarhus Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    28 min

  8. 11/09/2024

    AI: ‘Forstår’ maskiner menneskesprog? – Anders Søgaard, forsker i kunstig intelligens, om at opdrage meningsfulde sprogmodeller

    I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’. Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer. Hør også, hvorfor begreber som fairness og  transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden. * Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig. Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022). Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121 Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/ * Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk  Producer: Jacob Staehelin Assistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    29 min
See All (79)

About

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Information

  • Creator
    Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
  • Years Active
    2022 - 2025
  • Episodes
    79
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © Videnskab fra vilde hjerner · Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
  • Show Website
    Videnskab fra vilde hjerner

You Might Also Like