Dansk Blindesamfunds Podcastsamling

Dansk Blindesamfund

Her finder du alle Dansk Blindesamfunds podcasts samlet ét sted. Rigtig god fornøjelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  1. 3d ago

    Alt det som ingen ser - En livline til verden

    Helle, Birgitte, Jens og Hans Christian er mellem 72 og 96. De har levet et langt og aktivt liv – og gør det endnu. Men de lever også med et synshandicap, som gør det svært at klare alt på egen hånd. Derfor har de hver en ledsager, som hjælper med alt fra indkøb og biografbesøg til ture ud i naturen på cykel. Men ledsagerordningen for mennesker over 67 er midlertidig, og medmindre Folketinget sætter den på finansloven her til efteråret, vil den stoppe med slutningen af 2026. ”Det ville være en katastrofe!” siger Jens, og Birgitte supplerer: “Vi er jo ikke gamle, når vi er 67. Man bliver jo ældre, så må ordningerne da også følge med!” Hvordan Jens, Helle, Birgitte og Hans Christian lever et aktivt liv med hjælp fra deres ledsagere, og hvad det er, der venter ikke bare de fire, men næsten 1.000 danskere over 67 hvis ordningen stopper, kan du høre mere om i afsnittet. Medvirkende: Hans Christian Hulgaard, Maitchen Kûhne, Helle Spangerup, Jens Hviid Sørensen og Birgitte Borrebye Rasmussen Tilrettelæggere: Flor Pogan Kristensen, Mette Post Riggelsen og Brit Pliestik Jensen Mix: Astrid Hald Musik: Nina Vadsholt Konsulentbistand: Marian Lillemose I redaktionen: Hazel Gezen Redaktør: Rikke Houd Podcasten i Dansk Blindesamfund produceres med tilskud fra Statens Mediepulje, der administreres og bevilliges af KB Nota service. Vi arbejder ud fra kulturministeriets principper om public service og retningslinjerne for god presseskik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Alt det som ingen ser - En livline til verden
  2. Jul 16

    Alt det som ingen ser - Ser du syner?

    Har du nogensinde prøvet at blive snydt af dine egne sanser? At se ting klart og tydeligt ved højlys dag, som så alligevel slet ikke var der? I dette program går vi tæt på Charles Bonnet Syndrom, hvor raske mennesker med synstab oplever netop dette: En mand kommer kravlende hen over køkkenbordet, landsbyer dukker frem ud af ingenting og i det lokale supermarked er der champignon på alle hylderne. Men hvordan er det at leve med at se ting, som ikke er der? Hvordan kommer man igennem dagligdagen, og hvad siger man til familie og venner? Det fortæller Nick, Bente, Knud, Cæcilie, Heike og Sonja om i denne episode af Alt det som ingen ser. Charles Bonnet Syndrom har været beskrevet i mere end 200 år. Alligevel troede man indtil for ganske nylig, at det var en sjælden tilstand. Takket være ny forskning ved vi i dag, at op mod 20 % af mennesker med synstab faktisk oplever Charles Bonnet Syndrom i løbet af deres liv. En af dem, der har været med til at opdage dette er øjenlæge og forsker Torben Lykke Sørensen. Han fortæller om, hvad der egentlig foregår i øjne og hjerne hos mennesker med Charles Bonnet. Og så tager vi på besøg på Institut for Blinde og Svagsynede, hvor neuropsykolog Iben Gjørup giver råd til, hvordan man bedst tackler en dagligdag med syndromet. Tilrettelæggelse: Brit Pliestik Jensen, Hazel Gezen og Rikke Houd Interview: Brit Pliestik Jensen og Hazel Gezen Musik og mix: Nina Vadsholt Katrine Nyland Sørensen har interviewet Iben Gjørup og hjulpet med research.  Medvirkende: Niels Ove Jørgensen, Bente Bregndal, Knud Larsen, Cæcilie Valla, Sonja Knutson og Heike Micheelsen, Iben Gjørup og Torben Lykke Sørensen. Redaktør: Rikke Houd Podcasten i Dansk Blindesamfund produceres med tilskud fra Statens Mediepulje, der administreres og bevilliges af KB Nota service. Vi arbejder ud fra kulturministeriets principper om public service og retningslinjerne for god presseskik. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Alt det som ingen ser - Ser du syner?

Trailer

About

Her finder du alle Dansk Blindesamfunds podcasts samlet ét sted. Rigtig god fornøjelse. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

You Might Also Like