Dig, mig og alle de andre

Alexandra Viktoria .dk

Hvad vil det sige at være i et åbent parforhold, hvor begge parter tillader seksuelle og/eller romantiske relationer med andre? I denne podcast undersøger sexolog Alexandra Viktoria, hvordan non-monogami påvirker både individet og forholdet. Gennem ærlige samtaler med par og eksperter dykker hun ned i de udfordringer og muligheder, der følger med åbne relationer. Alexandra deler både sin faglige viden, som sexolog med speciale i non-monogami og sine personlige erfaringer som én, der selv lever i et åbent forhold. Rigtig god fornøjelse!

  1. 2d ago

    #52 - Førstehjælp til jalousi, del 2

    I anden del om jalousi går vi fra at forstå følelsen til at se på det, der for alvor kan skabe afstand i relationen: vores jalousihandlinger. For jalousireaktionerne er ikke problemet, det har vi allerede talt om. Jalousien er en budbringer. Men de handlinger, vi laver, når vi ikke kan være i følelsen, kan ende med at ødelægge lige præcis det, vi længes efter: Forbindelse - tryghed - og kærlighed fra vores partner. Så nu giver jeg dig konkrete værktøjer til at regulere kroppen, undersøge dine tanker og finde ud af, hvad du faktisk føler og har behov for. Vi taler om kontrol, den kolde skulder, dramatrekanten, dagbogsskrivning, tryg tilknytning og om forskellen på at passe på en relation og forsøge at styre sin partners banehalvdel. Du får også fire "realitetstjek-spørgsmål" til de historier, jalousien fortæller dig, og vi kigger på jeres ressourceregnskab: Hvornår har I råd til at hele og udvikle jer – og hvornår har I brug for at hvile og blive inden for begges komfortzone? Der findes ikke et quick fix til jalousi. Men der findes en vej tilbage til din egen handlekraft. Og den begynder med to spørgsmål: Hvad føler jeg? Og hvad har jeg behov for? Det er mit ønske, at du elsker dig selv nok til at lytte med og gøre brug af de øvelser jeg giver dig. For det fortjener du i aller højeste grad. Workshop om jalousi: https://alexandraviktoria.safeticket.dk/117416/Embodied_Jalousi_-_En_oplevelsesbaseret_workshop 💻 Hjemmeside: www.alexandraviktoria.dk 📲 Instagram: https://www.instagram.com/alexandraviktoria.dk?igsh=MWZocjY2MHl4c3czcA%3D%3D&utm_source=qr 💌 Nyhedsbrev for åbne forhold: https://alexandra-viktoria.lumant.nu/nyhedsbrev-aabentforhold

  2. 3d ago

    #51 - Førstehjælp til jalousi, del 1

    Det er faktisk lidt imponerende, at jeg har en hel podcast om åbne parforhold og endnu ikke har lavet et helt afsnit om jalousi. Så det skal vi selvfølgelig have lavet om på. Det her afsnit er lidt af et crash course i jalousi. For hvad er jalousi egentlig? Hvorfor får vi den? Og hvad prøver den at fortælle os? For jalousien kan handle om noget inde i dig. Den kan handle om noget imellem dig og din partner. Og den kan handle om alle de ting, vi har lært fra samfundet om, hvad vi bør blive jaloux over. Det er en virkelig vigtig skelnen. For jeg ser gang på gang mennesker slå sig selv oven i hovedet over, at de ikke kan finde ud af at håndtere deres jalousi, når det i virkeligheden er noget relationelt, der bliver ved med at aktivere den. Vi skal også tale om jalousi som en højenergifølelse. For al den energi skal et eller andet sted hen. Og hvis du ikke tager ansvar for den, kommer den meget nemt ud som kontrol, beskyldninger, en kold skulder eller ord, der rammer din partner. Du får også konkrete øvelser til at arbejde med jalousien. Blandt andet en SOS-strategi til de øjeblikke, hvor alarmen virkelig går, og idéer til, hvordan du kan få energien ud af kroppen, før du prøver at tage den store, intellektuelle samtale med din partner. Og så deler jeg en ret personlig historie om kropskam, selvværd og et af de steder, hvor jalousien virkelig ramte mig. Målet er ikke, at du skal fikse din jalousi eller aldrig mærke den igen. Jalousi er en del af vores menneskelige følelsesregister. Så måske skal vi ikke have den væk. Måske skal vi have den ud af skammekrogen og begynde at bruge den som den budbringer, den faktisk er. Det her blev et super langt afsnit, så du får anden del næste gang. Her skal vi tale om jalousi handlinger og nogle værktøjer til at arbejd med dem. LINKS: Workshop i jalousi: https://alexandraviktoria.safeticket.dk/117416/Embodied_Jalousi_-_En_oplevelsesbaseret_workshop 📲 Instagram: https://www.instagram.com/alexandraviktoria.dk?igsh=MWZocjY2MHl4c3czcA%3D%3D&utm_source=qr 💌 Nyhedsbrev for åbne forhold: https://alexandra-viktoria.lumant.nu/nyhedsbrev-aabentforhold

About

Hvad vil det sige at være i et åbent parforhold, hvor begge parter tillader seksuelle og/eller romantiske relationer med andre? I denne podcast undersøger sexolog Alexandra Viktoria, hvordan non-monogami påvirker både individet og forholdet. Gennem ærlige samtaler med par og eksperter dykker hun ned i de udfordringer og muligheder, der følger med åbne relationer. Alexandra deler både sin faglige viden, som sexolog med speciale i non-monogami og sine personlige erfaringer som én, der selv lever i et åbent forhold. Rigtig god fornøjelse!