Undervisning og formidling

Anders Peter Nielsen

Hvad er egentlig god undervisning – og hvordan skaber vi mere af den? I podcasten Undervisning og formidling rejser Anders Peter Nielsen på jagt efter svar sammen med lærere, skoleledere, forskere og andre mennesker, der forsøger at gøre skolen og undervisningen lidt bedre. Samtalerne handler om alt fra motivation, læremidler og klasseledelse til kunstig intelligens, evaluering og skolens store dilemmaer. Ikke for at finde én rigtig opskrift, men for at give dig nye perspektiver, konkrete idéer og noget at tænke videre over.

  1. 1d ago

    Drømmelæreren: Relation, autoritet eller faglighed? – live fra Uddannelsesdebatten 26

    Hvordan ser drømmelæreren egentlig ud? Er det læreren, der altid gør undervisningen sjov? Den fagligt stærke lærer? Den tydelige autoritet? Eller læreren, der først og fremmest formår at skabe en stærk relation til eleverne? På Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum inviterede Danske Skoleelever til debat om elevernes drømmelærer.  Samson Paepke styrer samtalen, mens panelet forsøger at finde frem til, hvad der faktisk kendetegner den gode lærer. Samtalen begynder med deltagernes egne yndlingslærere, men bevæger sig hurtigt videre til større spørgsmål om lærerrollen:  Hvor vigtig er relationen mellem lærer og elev? Kan man både have en tæt relation og være en tydelig autoritet? Hvilke forventninger skal læreren stille? Og hvor går grænsen mellem at være professionel lærer og forsøge at være elevernes ven?Debatten kommer også omkring skolekultur, lærerens arbejdsforhold, uro og konflikter, elevinddragelse og det aktuelle spørgsmål om fysisk indgriben i skolen. Til sidst får panelet til opgave at bygge deres egen drømmelærer. Resultatet peger blandt andet på faglig begejstring, tydelighed, gode relationer, meningsfuld undervisning, høje forventninger – og en lærer, der tør tage lederskab. I afsnittet kan du blandt andet høre om: hvorfor relationen mellem lærer og elev har så stor betydning for både læring og trivselforskellen på at være venlig med eleverne og at være deres venhvorfor høje forventninger kan være en vigtig del af den gode relationhvordan tydelighed og autoritet kan skabe tryghedhvorfor skolekultur ikke kun bør afhænge af den enkelte lærerhvordan uro og konflikter kan forebygges – og hvornår de skal håndteresdebatten om fysisk indgriben og både læreres og elevers retssikkerhedhvorfor undervisning ikke altid behøver være sjov, men gerne skal opleves som meningsfuldhvordan elevinddragelse kan være en del af motiverende undervisningAfsnittet er optaget på Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum, 2026 i samarbejde med Danske Skoleelever. Det er optaget live og der er derfor enkelte udfald og lidt lyd, der driller. Det beklager din sædvanlige vært, Anders Peter Nielsen (der mest styrede teknikken) mange gange.  Spørgsmål om drømmelæreren I afsnittet refereres til nogle spørgsmål, der blev sendt ud på foran. Dem skal du da ikke snydes for, så dem kan du læse her:  Runde 1: Jeres yndlingslærer   Refleksionsspørgsmål:   Hvem var jeres yndlingslærer?  Hvad var kendetegnende for vedkommende? Runde 2: Den gode lærer-elev relation  Refleksionsspørgsmål:   Hvorfor er den gode lærer-elev relation vigtig?  Hvad kan stå i vejen for gode relationer ude i klasselokalerne? Runde 3: Vi bygger vores drømmelærer sammen  I runden vil I hver især blive bedt om at definere et element af en fælles drømmelærer: Til Andreas: Tænk over lærerens vibe Til Phillip: Tænk over indholdet af undervisningen Til Madicken: Tænk over god elevinddragelse  Til Regitze: Tænk over god konflikthåndtering Til Louise: Tænk over den gode relation til eleverneFeedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  2. 5d ago

    Kom med ind i forskningen - live fra Uddannelsesdebatten 26

    I dette afsnit kommer du med til Nørre Nissum er med live, når fire ph.d.-studerende fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning folder hver deres forskningsprojekt ud. Fokus er på folkeskolen, elevernes deltagelsesmuligheder og skolens praksis. forskningen og på scenen er også podcastværtvikaren Nikolaj Elf. Afsnittet er nemlig optaget live på Uddannelsesdebatten 2026, hvor Nikolaj var vært for paneldebatten Kom med ind i forskningen.  Du møder først Michelle Mari Laage Sommer, der undersøger juniormesterlære og alternative uddannelsesveje. Hun fortæller blandt andet om, hvordan fejl kan opleves meget forskelligt i skolen og i virksomhedspraktikken – og hvordan fejl i nogle sammenhænge kan blive produktive, kollektive og meningsfulde. Derefter fortæller Nour Hussein om sit ph.d.-projekt om skole-hjem-samarbejde med særligt fokus på etniske minoritetsforældre. Hun undersøger blandt andet, hvilken betydning forældres egne skoleerfaringer har for deres møde med folkeskolen som forældre. Johnny Hjort Daugbjerg præsenterer sit projekt om faciliteret gaming i skolen. Her handler det om, hvad der sker, når computerspil bliver en pædagogisk rammesat aktivitet, og hvordan gaming kan skabe nye deltagelsesmuligheder for elever i udsatte positioner. Til sidst fortæller Jonatan Kolding Karnøe om gruppearbejde – og især det gruppearbejde, der foregår, når læreren vender ryggen til. Han undersøger, hvad der sker, når kravene til gruppearbejde stiger, men elevernes gruppearbejdskompetencer ikke nødvendigvis følger med. Afsnittet giver et levende indblik i fire aktuelle forskningsprojekter og i nogle af de spørgsmål, der optager uddannelsesforskningen lige nu:  Hvad tæller som værdifuld viden? Hvordan skaber vi bedre deltagelsesmuligheder? Hvordan kan skolen forstå elever og forældre mere nuanceret? Og hvad kan forskning bidrage med, når vi skal udvikle skolens praksis?Og bare rolig - din sædvanlige vært, Anders Peter Nielsen, får skam lov til at åbne og lukke ballet, om man vil.  Stor tak til Uddannelsesdebatten for invitationen til at komme og optage panelet.  Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  3. Sep 23

    100 afsnit – og stadig på jagt efter den gode undervisning

    Podcasten Undervisning og formidling har rundet 100 afsnit. I denne jubilæumsudgave ser Anders Peter tilbage på rejsen fra den første noget usikre optagelse til seks sæsoner med samtaler om skole, undervisning og uddannelse. Det hele begyndte med et tabt væddemål, en frokost med en læseforsker og en hurtigt indkøbt mikrofon. Siden har lærere, skoleledere, forskere, politikere og elever bidraget med deres erfaringer og perspektiver.  Undervejs har podcasten også bevæget sig ud af studiet og blandt andet budt på bevægelse, skolebesøg, reportageoptagelser og sågar malkning af en ged. Du kommer bl.a. til at høre om, hvad arbejdet med podcasten har lært ham. Det kommer måske ikke som en overraskelse for dig, men en af de vigtige erkendelser er, at samtaler bliver mere nuancerede, når mennesker får tid til at forklare sig og bliver mødt med både nysgerrighed og kritiske spørgsmål.  En anden er erkendelse, at der ikke findes én enkel opskrift på god undervisning. Skolen rummer mange forskellige praksisser, erfaringer og bud på, hvad der virker. Nogle af de stærkeste oplevelser har været møderne med eleverne. Deres umiddelbarhed, ærlighed og begejstring har skabt flere af podcastens mest levende øjeblikke.  Samtidig har tilbagemeldinger fra lytterne vist, hvordan podcasten finder vej ind i hverdagen på cykelturen, i bilen, under madlavningen og ved vasketøjet. Afsnittet slutter med et blik mod de næste afsnit. Jagten på de gode læremidler fortsætter, Lærerundersøgelsen vil fortsat blive foldet ud, og aktuelle skoledebatter skal undersøges, når de opstår.  Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  4. Sep 17

    Små skridt mod store fællesskaber – Når PPR rykker ind i klasselokalet

    I dette afsnit kommer du til at møde Mikkel Oldenborg og Tenna Thorsteinsson fra PPR Langeland. De har nemlig noget, de meget gerne vil dele med dig.  Så meget, at de bookede et mødelokale en sommerdag i Nyborg - fordi din sædvanlige podcastvært, Anders Peter, kørte fra Jylland til Fyn den dag.  Hvad det er, det har du knap 50 minutter til at blive klogere på.  Samtalen handler om, hvordan PPR kan komme tættere på skolens hverdag og være med til at skabe konkrete forandringer i klasserne. Mikkel og Tenna fortæller om arbejdet med "Små skridt mod store fællesskaber – en samskabende praksis", hvor de sammen med lærere, pædagoger, elever og ledelse undersøger, hvad der allerede virker, hvad der bøvler, og hvilke små handlinger der kan sætte nye bevægelser i gang. Undervejs kommer samtalen omkring procesplanen fra den første casebeskrivelse til observationer, førmåling, fælles refleksion, prøvehandlinger, eftermåling og opfølgende samtaler. Pointen er ikke at komme med færdige løsninger udefra, men at skabe et rum, hvor skolen får øje på de små tegn på udvikling og kan bygge videre på dem. Afsnittet byder også på konkrete eksempler fra arbejdet med klasser. Blandt andet fortæller Mikkel og Tenna om Fremtidsklassen, hvor eleverne selv er med til at undersøge, hvilken klasse de gerne vil være, og om Super Room, hvor eleverne finder klassens superkræfter gennem samarbejdsøvelser, lege og fælles refleksion. Til sidst taler de om det såkaldte vidunderlighedsinterview, hvor personalet inviteres til at få øje på alt det, der allerede er værdifuldt, stærkt og særligt ved klassen. For nogle gange kan nye handlemuligheder begynde med et andet blik på de børn, man allerede kender. Afsnittet er oplagt, hvis du arbejder med PPR. Men der er også meget god inspiration til dig, hvis du er lærer, skoleleder eller skolebibliotekar.  Når du har lyttet færdig, så ved du også, hvad et vidunderlighedsinterview er - det er skam helt så vidunderligt, som det lyder.  Hvis du vil læse mere om Mikkel og Tennas arbejde - og hente alt deres materiale som inspiration, så er det lige her: www.langelandkommune.dk/mit-liv/familie-boern-og-unge/ppr Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  5. Sep 8

    PISA-chok 26: Hør læseforsker folde de danske resultater ud.

    Vi så konturerne af det sidste gang, der blev offentliggjort PISA-resultater: Danske børn og unge læser dårligere, end tidligere.  PISA 2026 viser igen et fald. Denne gang et voldsomt et af slagsen. De danske elevers læseresultater er altså faldet markant. Men hvad viser PISA egentlig? Hvor alvorligt er faldet? Og hvad kan skoler, lærere, forældre og politikere gøre, hvis flere børn og unge skal have lyst til at læse? I dette afsnit taler Anders Peter med læseforsker Simon Skov Fougt, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og national forskningsleder på PIRLS-undersøgelsen. Simon har set de nyeste PISA-resultater, og de giver ifølge ham grund til alvorlig bekymring. I afsnittet folder han ud, hvorfor faldet i de danske elevers læsning ikke bare er et lille udsving, men en del af en udvikling, han betegner som en egentlig læsekrise. Undervejs taler Anders Peter og Simon om forskellen på PISA og PIRLS, hvordan internationale læseundersøgelser fungerer, og hvorfor man skal være varsom med at sammenligne point direkte mellem undersøgelser. De taler også om sociale medier, skolebiblioteker, læsning i alle f*g, forældrenes rolle og betydningen af, at børn møder voksne, der kan hjælpe dem med at finde bøger, de faktisk har lyst til at læse. Afsnittet handler ikke kun om testresultater og bekymring. Det handler også om læselyst, oplevelsesorienteret litteraturundervisning, oplæsning, manga, skolebibliotekarer, e-bøger, læsende voksne og elever, der kan være med til at skabe kampagner for mere læsning derhjemme. Et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder, læsevejleder, skolebibliotekar, pædagog eller forælder – og som gerne vil forstå, hvad læsekrisen handler om, og hvordan du kan gøre ved den. Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  6. Sep 1

    Jagten på det gode læremiddel 6: CFU, skolebiblioteket og lærerens muligheder

    I dette afsnit fortsætter jagten på det gode læremiddel. Denne gang går turen først til CFU Absalon i Roskilde, hvor Anders Peter taler med Line Maxen, der er leder ved CFU Absalon og forperson i CFU Danmark.  Samtalen handler om, hvad CFU egentlig kan tilbyde lærere og skoleledere, hvordan man kan bruge CFU mere aktivt i planlægningen af undervisningen, og hvorfor et godt læremiddel sjældent står alene. Undervejs kommer samtalen omkring bogbevilling, materialekasser, film, romaner, fagteamøder, pædagogiske vejledninger og de universer, CFU arbejder med, hvor flere forskellige materialer bringes sammen i en didaktisk ramme. Besøget på CFU får en uventet drejning, da Mette Vestergaard, dansk konsulent ved CFU Absalon, præsenterer et nyt læsekoncept, hvor romanlæsning bliver mere fælles, social og differentieret.  Spoiler: det handler det ikke kun om én bog, men om et helt univers af små bøger, hvor eleverne læser forskellige perspektiver ind i den samme fælles fortælling. Senere i afsnittet går jagten videre til skolebiblioteket – i hvert fald i overført betydning.  Anders Peter taler med Runa Barbara Petersen, der er forperson for Skolebiblioteksforeningen. Samtalen handler om skolebibliotekets rolle i en tid, hvor læremiddellandskabet er blevet mere komplekst, og hvor lærere har brug for kvalificerede samtaler om læremidler, didaktik, progression, differentiering og deltagelsesmuligheder. Afsnittet er til dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan CFU og skolebiblioteket kan spille en større rolle i arbejdet med gode læremidler – og hvordan lærere kan få mere faglig støtte i jagten på materialer, der både motiverer eleverne og styrker undervisningen. Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  7. Aug 21

    Rockmusik, hyggehjørne og medbestemmelse i 3.C - kom med Louise Klinge på skolebesøg (del 2)

    Hvad er det egentlig, der gør en klasse rar at være i? I dette afsnit tager Anders Peter med Louise Klinge på besøg i 3.C på Vesterbro Ny Skole. I slutningen af skoleåret har Louise samlet dem til et møde om, hvad de ønsker at tage med videre ind i 4. klasse.  Og eleverne har i den forbindelse nogle meget klare bud på, hvad der skal til for at skabe en god skoledag og et stærkt fællesskab. Det bliver et anderledes afsnit, fordi det først og fremmest er eleverne selv, der kommer til orde, mens Anders Peter hopper rundt mellem bordene med mikrofonen.  Undervejs fortæller eleverne om betydningen af rockmusik om morgenen, hyggehjørne, skofri klasse, klassens eget bibliotek, læsedage, souvenirs i vindueskarmen, børnemøder, medbestemmelse og alt det, der gør, at et klasselokale ikke bare er et rum, de har timer i, men et sted de føler ejerskab over. Undervejs taler Anders Peter og Louise med eleverne og deres lærer Eva om, hvordan små konkrete greb kan være med til at skabe en klassekultur, hvor børnene både passer på rummet, hinanden og fællesskabet. Du får blandt andet svar på, hvorfor en klasse kan starte dagen med heavy metal, hvordan 300 bøger kan blive en del af klassens identitet, hvad en hyggepatrulje er, og hvorfor medbestemmelse ikke betyder, at eleverne bare bestemmer alt. Et afsnit til dig, der er lærer, skoleleder eller bare optaget af, hvordan elevernes egne stemmer kan gøre os klogere på den gode skolehverdag. Stort tak herfra til eleverne i daværende 3.C - tak fordi I ville være med!  Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

  8. Aug 14

    Sådan skaber vi en god skole for alle – kom med Louise Klinge på skolebesøg (del 1)

    I dette afsnit af krydser en rejsende i god undervisning sine spor. Anders Peter er nemlig cyklet ind til sin gamle skole på Vesterbro. Helt den gamle skole er det dog ikke, da den siden hen er blevet slået sammen med naboskolen, og har fået nyt navn.  Måske har du hørt om Vesterbro Ny Skole? Her kommer børne- og skoleforsker Louise Klinge ofte som en del af et projekt, og det er hende, Anders Peter skal besøge. Og en af de klasser, som hun er meget i.  Lytter du med, bliver du klogere på, hvordan Louise mener, at man kan skabe en skolehverdag, der i højere grad tager udgangspunkt i børns grundlæggende behov – og samtidig gør det lettere for lærere og pædagoger at lykkes med deres arbejde. Louise fortæller om, hvordan de på skolen arbejder med seks grundbehov: sundhed, tryghed, bidrag, autonomi, kompetence og samhørighed.  Hun forklarer blandt andet, hvordan Vesterbro Ny Skole gennem flere år har arbejdet med at omsætte den viden til konkrete ændringer i hverdagen. Det handler blandt andet om projektbaseret læring, mere bevægelse i skoledagen, alsidige læringsmiljøer, medbestemmelse og en skolekultur, hvor børnene får bedre mulighed for at deltage aktivt og opleve, at de hører til. Afsnittet kommer også omkring spørgsmålet om rammer. For selvom mange lærere og pædagoger lykkes på trods, peger Louise på, at skolen også må indrettes, så den faktisk understøtter det, vi ved om børn, læring, trivsel og fællesskab. Afsnittet er det første af to afsnit, hvor vi er med Louise på Vesterbro Ny Skole. I det næste afsnit kommer du med helt ind i en klasse, hvor børnene får taletid og fortæller om selv om musik, hyggehjørne, bøger, hyggepatrulje, ejerskab, medbestemmelse og fællesskab. Din vært er, som altid, Anders Peter Nielsen Feedback og/eller ideer til afsnit?  Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.  Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig: Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk) Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.  Tak fordi du lyttede med!

About

Hvad er egentlig god undervisning – og hvordan skaber vi mere af den? I podcasten Undervisning og formidling rejser Anders Peter Nielsen på jagt efter svar sammen med lærere, skoleledere, forskere og andre mennesker, der forsøger at gøre skolen og undervisningen lidt bedre. Samtalerne handler om alt fra motivation, læremidler og klasseledelse til kunstig intelligens, evaluering og skolens store dilemmaer. Ikke for at finde én rigtig opskrift, men for at give dig nye perspektiver, konkrete idéer og noget at tænke videre over.

You Might Also Like