Fremtidens fyrtårne

Hvilke danske virksomheder bliver de største vækstskabere i fremtiden? Det undersøger Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand og tidligere CEO for B&O, i samarbejde med Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter. I hvert afsnit rejser Tue ud i felten og besøger en af Danmarks mest lovende SMV’er, mens Bjørn kigger på tallene for at vurdere virksomhedens potentiale, og med afsæt i den specifikke case præsenterer Tue en række konkrete værktøjer til et mere moderne og effektivt bestyrelsesarbejde. Podcasten byder også på lytterspørgsmål og nyt fra andre bestyrelseslokaler i dansk erhvervsliv. Podcasten er et samarbejde mellem TUESDAY og Deloitte og udkommer den første tirsdag i hver måned. TUESDAY er startet af Tue Mantoni for at sætte fokus på de SMV'er, der spiller en central rolle i dansk erhvervsliv, men i dag mangler en professionel bestyrelse. Deloitte er Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomhed med over 3.200 ansatte i Danmark og næsten en halv million ansatte globalt.

  1. Weibel Scientific

    6d ago

    Weibel Scientific

    Tue og Bjørn har taget turen til Allerød, hvor de besøger Weibel Scientific – en dansk familieejet virksomhed, som positionerer sig som global markedsleder i en smal kategori inden for avanceret radarteknologi til forsvar og sikkerhed. Her møder de administrerende direktør Peter Røpke, som leder en virksomhed med rødder dybt plantet i dansk ingeniørtradition. Siden sin grundlæggelse har Weibel Scientific opbygget en imponerende global position med en omsætning på over 800 millioner kroner, hvoraf 99% går til eksport – og de har øget omsætningen med mere end 40% det seneste år alene. Succesen afspejler sig i en tocifret årlig vækstrate over de seneste fem år og knap 500 medarbejdere, der repræsenterer 24 forskellige nationaliteter. Peter deler blandet andet sine tanker om tilgange til integreret strategi og fordelene ved at arbejde i en familieejet virksomhed, hvor den langsigtede plan og stabiliteten skaber et unikt fundament. Bjørn giver som altid tre gode grunde til, at Weibel Scientific kan kaldes et fyrtårn, og Tue tager os med i sit bestyrelsesværksted, hvor emnet denne gang er bestyrelsessammensætning – altså hvordan man sammensætter en effektiv og værdiskabende bestyrelse, der kan løfte en virksomhed til nye højder. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på: www.tuesdaycommunity.com Medvirkende: · Peter Røpke, CEO i Weibel Scientific · Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY · Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter

    59 min
  2. Danish Endurance

    May 5

    Danish Endurance

    Tue og Bjørn er tilbage i København, hvor de besøger den dansk e-commerce-forretning Danish Endurance, som specialiserer sig i sports- og outdoorprodukter. Her møder de administrerende direktør Nicolaj Due, som i 2013 stiftede virksomheden sammen med sin bror Christoffer Due. Siden stiftelsen har Danish Endurance opnået en imponerende global vækst og tjent 70 millioner kroner sidste år uden at miste omkostningskontrollen. Nicolaj fortæller om deres datadrevne tilgang til forretningsstrategi og hvordan den danske kultur og interne værdier spiller en stor rolle i deres succes. Succesen afspejler sig i deres årlige vækstrate på 30% og beskæftigelse af 75 medarbejdere, der repræsenterer 25 forskellige nationaliteter. Bjørn giver som altid tre gode grunde til, at Danish Endurance kan kaldes et fyrtårn, og Tue tager os med i sit bestyrelsesværksted, hvor det denne gang handler om forskelle på de bløde og hårde aspekter i et bestyrelsesmøde, og hvordan en bestyrelse ikke bør vælge mellem de to, men mestre begge dele. Det hårde er den overordnede strategi, mens det bløde går operationelt dybere ind i, hvad der driver tallene. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på: www.tuesdaycommunity.com Medvirkende: · Nicolaj Due, CEO i Danish Endurance · Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY · Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter

    56 min
  3. Det udvidede pensum – De bedste ledelsesråd

    12/23/2025

    Det udvidede pensum – De bedste ledelsesråd

    Handelskrig, geopolitik, kunstig intelligens og klimakrise – altsammen og meget mere hører under SMV'ernes “udvidede pensum”. For der var engang, hvor små- og mellemstore virksomheder ikke behøvede at forholde sig til resten af verden, men den tid er forbi. I dag gælder det ikke længere bare om at sætte sig ind i sin branche og sin bundlinje – for ledelsen og bestyrelsens pensum er blevet betydeligt større. Det er der heldigvis råd for. Så løft blikket fra den daglige drift og tag med på en rejse ind i den nære fremtid, som virksomhedsledere og bestyrelser er nødt til at forholde sig til. Brug din december i selskab med Tue og Bjørn, der læser op på det nye pensum sammen med de fremmeste eksperter inden for kunstig intelligens, geopolitik og medier. Der er et nyt afsnit ude hver tirsdag i december. I det fjerde og sidste afsnit af serien samler Tue og Bjørn op på det første år med Fremtidens fyrtårne – og så har de forberedt en lille julegave i form af et sammenklip af alle de bedste ledelsesråd fra året, der gik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på: tuesdaycommunity.com. Medvirkende: · Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY · Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter Titelmusik: The Undones – “Failed To Be Myself” og “Better With You”

    32 min
  4. Det udvidede pensum – Mette Østergaard om mediebilledet

    12/16/2025

    Det udvidede pensum – Mette Østergaard om mediebilledet

    Handelskrig, geopolitik, kunstig intelligens og klimakrise – altsammen og meget mere hører under SMV'ernes “udvidede pensum”. For der var engang, hvor små- og mellemstore virksomheder ikke behøvede at forholde sig til resten af verden, men den tid er forbi. I dag gælder det ikke længere bare om at sætte sig ind i sin branche og sin bundlinje – for ledelsen og bestyrelsens pensum er blevet betydeligt større. Det er der heldigvis råd for. Så løft blikket fra den daglige drift og tag med på en rejse ind i den nære fremtid, som virksomhedsledere og bestyrelser er nødt til at forholde sig til. Brug din december i selskab med Tue og Bjørn, der læser op på det nye pensum sammen med de fremmeste eksperter inden for kunstig intelligens, geopolitik og medier. Der er et nyt afsnit ude hver tirsdag i december. I det tredje afsnit i serien undersøger vi, hvordan SMV'er skal forholde sig til det mediebillede, som udvikler sig hastigt i disse år. Det gør vi i selskab med Mette Østergaard, der har en baggrund som chefredaktør på Berlingske, kanalchef på TV2 News og politisk redaktør på Politiken. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på: tuesdaycommunity.com. Medvirkende: · Mette Østergaard, journalist og tidl. chefredaktør på Berlingske, kanalchef på TV2 News og politisk redaktør på Politiken · Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand, tidligere CEO i B&O og stifter af TUESDAY · Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter Titelmusik: The Undones – “Failed To Be Myself”

    36 min

About

Hvilke danske virksomheder bliver de største vækstskabere i fremtiden? Det undersøger Tue Mantoni, investor, bestyrelsesformand og tidligere CEO for B&O, i samarbejde med Bjørn Winkler Jakobsen, statsautoriseret revisor og medlem af Deloittes danske topledelse med ansvar for Deloittes markedsrettede aktiviteter. I hvert afsnit rejser Tue ud i felten og besøger en af Danmarks mest lovende SMV’er, mens Bjørn kigger på tallene for at vurdere virksomhedens potentiale, og med afsæt i den specifikke case præsenterer Tue en række konkrete værktøjer til et mere moderne og effektivt bestyrelsesarbejde. Podcasten byder også på lytterspørgsmål og nyt fra andre bestyrelseslokaler i dansk erhvervsliv. Podcasten er et samarbejde mellem TUESDAY og Deloitte og udkommer den første tirsdag i hver måned. TUESDAY er startet af Tue Mantoni for at sætte fokus på de SMV'er, der spiller en central rolle i dansk erhvervsliv, men i dag mangler en professionel bestyrelse. Deloitte er Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomhed med over 3.200 ansatte i Danmark og næsten en halv million ansatte globalt.

More From Deloitte Danmark

You Might Also Like