Optimal Invest Fokus

Optimal Invest

I denne podcast fra Optimal Invest interviewer Sarah Ophelia Møss forskellige eksperter om alt investerings-relateret. Disclaimer: Podcasten er til inspiration og må ikke betragtes som personlig rådgivning. Investering indebærer risiko.

Episodes

  1. 5D AGO

    #2 Hvad passer bedst til dig: aktiesparekonto, frit depot eller pension? Og hvad med månedsopsparingen?

    I denne episode gennemgår vi de mest almindelige depoter, man kan investere igennem: aktiesparekontoen, det almindelige depot og pensionsdepotet. Hvad kan man investere i de forskellige depoter, hvordan bliver man beskattet, og hvad er de vigtigste fordele og ulemper ved hver løsning? Vi taler også om månedsopsparingen, som mange forveksler med et depot, selv om det i virkeligheden er et værktøj, der ligger ovenpå et depot. Og så runder vi opsparing til børn, som også indebærer flere muligheder. Målet med episoden er at give et enkelt overblik over de forskellige muligheder, så det bliver lettere at træffe rolige og langsigtede valg. Gæst er Karsten Hannibal, partner og investeringsansvarlig i Optimal Invest og din vært er Sarah Ophelia Møss, sociolog, kommunikatør og bestseller forfatter. Disclaimer: Husk, at investering altid indebærer risiko og udsving i værdien. Læs mere på ⁠www.optimalinvest.dk⁠. Aktiesparekonto Skat: 17 % lagerbeskatning Beskatningen sker hvert år af afkastet, uanset om man sælger eller ej (lagerbeskatning) Indskudsgrænse: 174.200 kr. (2026-niveau) Én konto pr. person Almindeligt depot (frie midler) Skat på aktieindkomst: 27 % op til 79.400 kr. i årligt afkast og 42 % af afkast over denne grænse (for ægtepar er grænsen det dobbelte) Typisk realisationsbeskatning (skat ved salg) Kapitalindkomst: Skattesats afhænger af den samlede personlige indkomst Typisk omkring ca. 33–42 % for de fleste Beskattes ofte efter lagerprincippet Gælder bl.a.: Obligationer og mange udenlandske ETF’er Pensionsdepot (Gælder fx ratepension og aldersopsparing) Skat på afkast: 15,3 % PAL-skat Lagerbeskatning hvert år Indskud er reguleret af årlige loftsgrænser afhængigt af pensionstype Børneopsparing Skat: 0 % (skattefrit afkast) Maks. indskud: 6.000 kr. om året Maks. samlet indskud: 72.000 kr. Midlerne er bundet til barnet bliver 14, 18 eller 21 år Månedsopsparing Ikke et depot, men et investeringsværktøj Ligger ovenpå et almindeligt depot, et pensionsdepot (hos Nordnet) eller et depot for mindreårige Skat afhænger af det depot, investeringerne ligger i

    34 min
  2. FEB 5

    #1 Sådan investerer du i guld

    Vi dykker ned i guldets rolle som investering og ser nærmere på de forskellige måder, man kan få eksponering mod guld. Samtalen handler både om mulighederne, men også om de ulemper og risici, der følger med. Gæst er Erik Bork, ekspert i investering i guld og medejer af Invested.dk samt Daytrader.dk og din vært er Sarah Ophelia Møss, sociolog, kommunikatør og bestseller forfatter. Disclaimer: Husk, at investering altid indebærer risiko og udsving i værdien. Læs mere på⁠⁠ ⁠www.optimalinvest.dk⁠⁠⁠. OBS: Denne episode er optaget den 27. januar 2026 og guldet faldt få dage efter en del for så at rette sig lidt op igen. MÅDER AT INVESTERE I GULD FYSISK GULD VIA ETC’ER ETC står for Exchange Traded Commodity og er børsnoterede produkter, der følger prisen på en råvare – i dette tilfælde guld. De beskattes som kapitalindkomst efter lagerbeskatningsprincippet. Eksempler: Xtrackers Physical Gold ETC EUR (XAD5): Årlige omkostninger: 0,25 %. Næststørste tyske guldprodukt. Ejer fysisk guld (ca. 70 ton) og følger guldprisen i euro. Xetra-Gold (4GLD): Årlige omkostninger: 0,35 %. Største tyske guldprodukt. Ejer fysisk guld (ca. 200 ton) og følger guldprisen i euro. GULDMINER VIA ETF’ER ETF’er, der investerer i guldmineselskaber, giver indirekte eksponering mod guldprisen gennem selskaberne. Eksempler: VanEck Gold Miners ETF (GDX): Årlige omkostninger: 0,53 %. Verdens største fond med store guldmineselskaber, bl.a. Barrick Gold og Newmont. VanEck Junior Gold Miners ETF (GDXJ): Årlige omkostninger: 0,54 %. Fokuserer på mindre guldmineselskaber. Kan også handles i euro på den italienske børs. ENKELTAKTIER I GULDMINER Store producenter: Newmont: Verdens største guldproducent med aktiviteter i USA, Australien, Afrika og Latinamerika. Barrick Gold: En af de største globale producenter med stærk eksponering mod Afrika og Nordamerika. Eksempel fra mindre selskaber: Investor Eric Sprott havde en investering i Kirkland Lake, der steg fra 92 mio. USD til 1,3 mia. USD. Hycroft Mining Holding Corp.: En inaktiv guld- og sølvmine i Nevada, som potentielt rummer meget store forekomster. Forventet genstart omkring slutningen af 2026.

    30 min

About

I denne podcast fra Optimal Invest interviewer Sarah Ophelia Møss forskellige eksperter om alt investerings-relateret. Disclaimer: Podcasten er til inspiration og må ikke betragtes som personlig rådgivning. Investering indebærer risiko.

You Might Also Like