Выпусков: 215

Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Vært: Knud Brix.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage - fra klokken 06:00.

Genstart - DR's nyhedspodcas‪t‬ DR

    • Новости

Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Vært: Knud Brix.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage - fra klokken 06:00.

    Genstart: The Dark Prince

    Genstart: The Dark Prince

    I to årtier er Erik Prince dukket op i konflikter verden over. Siden den tidligere amerikanske elitesoldat grundlagde den private hær Blackwater, har navnet været synonym med kaos og privatiserede krige. Nu viser en lækket rapport, at Erik Prince i 2019 forsøgte at støtte oprørerne i Libyen, uden om FN's våbenembargo.
    Hvem er den ærkekonservative milliardær med tætte tråde til Trump? Og kan han stilles til ansvar denne gang? Vi taler med Louise Windfeld-Høeberg fra P1 Orientering, der har fulgt Prince på sidelinjen i over 20 år.
    Vært: Knud Brix.

    • 25 мин.
    Genstart: Ida-lisme

    Genstart: Ida-lisme

    Først var Ida Auken Folkesocialist. Så Radikal. Og nu er hun skiftet til Socialdemokratiet.
    Ida Auken vil være, hvor magten er - magten til at lave grøn omstilling.
    Men i sidste uge kritiserede Klimarådet den socialdemokratiske regering og efterlyste handling i regeringens klimapolitik. Så har hun udskiftet sine lysegrønne standpunkter for at komme tættere på magten? Og er der grænser for, hvor mange partiskift en politikeres troværdighed kan holde til?
    Det spørger vi Ida Auken om.

    • 22 мин.
    Genstart: En lille fisk i Syrien

    Genstart: En lille fisk i Syrien

    I sidste uge dømtes den tidligere syriske efterretningsagent Eyad Al-Gharib - som den første nogensinde - efter et årtis grusom borgerkrig. Og selvom Eyad Al-Gharib på papiret er en lille fisk, så har dommen signifikant symbolsk betydning. Til efteråret falder der dom i endnu en sag, denne gang mod en notorisk berygtet torturbøddel. Men vil den første dom reelt gøre en forskel over for Assad-regimet, der indtil nu har modstået alt internationalt pres? Journalist, forfatter og dokumentarist Nagieb Khaja, der har rejst i Syrien siden borgerkrigen startede, giver sit bud.
    Vært: Knud Brix.

    • 23 мин.
    Genstart: Urani naamik?

    Genstart: Urani naamik?

    I en lille sydgrønlandsk by ligger et fjeld, som er ombejlet af både Washington, Beijing og Bruxelles. Kvanefjeldet rummer gigantiske forekomster af sjældne jordarter - som er heftigt efterspurgt i hele verden. Men modstanden i Grønland er stor især på grund af Uran - "Urani Naamik" - Uran, Nej tak, som bevægelsen hedder.
    Og i den afsluttende fase springes den grønlandske regering indefra, og nu skal Grønland til nyvalg. Et valg, der kan ende med at skrotte minedrømmene en gang for alle. Er mineprojektet en tikkende radioaktiv bombe, eller nøglen til grønlandsk rigdom og selvstændighed? Det taler vi med journalist og forfatter Martin Breum om.
    Vært: Knud Brix.

    • 23 мин.
    Genstart: Zuckerberg slukker for nyhederne

    Genstart: Zuckerberg slukker for nyhederne

    Australierne vågnede for nyligt op til et Facebook-feed, der var klinisk renset for nyhedsindhold. Som del af en strid med den australske regering lukker Facebook ned for nyheder på deres platform.
    Det sker fordi Australien - som det første land - vil tvinge techgiganterne til at betale medier for indhold.
    Og det giver genlyd herhjemme, hvor kulturminister Joy Mogensen har varslet et lignende lovforslag. Hvad betyder det for techgiganternes magt? Og for pressens frihed? DR's Viden- og techkorrespondent Henrik Moltke fortæller.

    • 23 мин.
    Genstart: To kugler gennem ruden

    Genstart: To kugler gennem ruden

    Den 19. november 2018 bliver radiovært og tidligere bandeleder Nedim Yasar likvideret på klods hold i Københavns Nordvestkvarter. I går faldt der dom i Landsretten. En 26-årig Satudarah-rocker fik livstid for drabet, mens hans barndomskammerat - der kørte flugtbilen - blev frikendt. Han havde ellers fået livstid i byretten. Dermed er sagen endelig slut. Men motivet er stadig sløret. Hvorfor blev Nedim Yasar myrdet? Og kan drabet skræmme andre fra at forlade bandemiljøet? Journalist, forfatter og ven med Nedim, Marie Louise Toksvig, var med da landsrettens dom faldt.

    • 24 мин.

Топ подкастов в категории «Новости»

Слушатели также подписываются на

Еще от: DR