Den metakognitive podcast Kim Oechsle

Dette er fortsættelsen på interviewet med Rasmus der led af svære kroniske smerter i 7 år men som fik hjælp af Pain Reprocessing Therapy (PRT).
I sidste episode hørte vi om hvordan det startede med en simpel skade og udviklede sig til smerter i helt andre steder i kroppen. Vi hørte lidt om hvordan Rasmus prøvede mange ting forgæves i 7 år, indtil han startede på Pain Reprocessing Therapy (PRT) hos Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast.
I denne episode fortsætter interviewet og vi taler nu også om brugen af metakognitiv terapi. Jeg har lige spurgt Rasmus hvad han kan huske om det - i episoden fortæller han om sin oplevelse med at inddrage metakognitiv terapi til de tanker og bekymringer, der naturligvis kan komme til at fylde for meget, når man er ramt af kroniske smerter.
I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte.
Du kan iøvrigt også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Rasmus fortæller i dette interview om hvordan han som 17-årig gik fra at være elitesportsmand til at være ude af stand til at gå og hvordan de efterfølgende 7 år blev et smertehelvede. Han prøvede mange forskellige behandlinger men kom så i gang med Pain Reprocessing Therapy (PRT) hos Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast.
I denne episode fortæller Rasmus især om hvordan han lærte at forstå begrebet neuroplastiske smerter og hvordan han kunne træne hjernen ud af smerterne med somatisk sporing, der er en mindfulness-baseret teknik. I næste episode fortsætter interviewet - der kommer vi også ind på hvordan forløbet også har inkluderet metakognitiv terapi.
I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte.
Hvis du vil, kan du også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

Den Metakognitive Podcast handler denne gang om kroniske smerter. Det er hjernen der skaber smerter - ikke kroppen. Det har smerteforskerne vidst længe.
Smerter er normalt et advarselstegn - det er hjernen der fortæller én at man skal passe godt på kroppen, fordi der er sket en skade. Men hjernen kan lave kludder i advarselssystemet og dette gør at man bliver ved med at have smerter, selvom der ikke er noget fysisk galt. Men smerter er smerter - uanset årsagen. Det kan være så alvorlige smerter, at man bliver invalideret og må opgive at arbejde.
Førhen hed det psykosomatiske smerter. Ofte kaldes det også bare i daglig tale “nervesmerter”. En mere moderne betegnelse er biopsykosociale, centraliserede eller neuroplastiske smerter. Nogle troede (måske mere førhen) at der var psykologiske årsager, men det er ikke noget, der foregår på et bevidst plan. Det er ikke, fordi smerterne gør noget godt for én - tværtimod. Så hvad går galt? Og hvad har det med metakognitiv psykologi at gøre, spørger du måske?
For det første er forklaringen på hvad der går galt, meget det samme som teorien bag metakognitiv terapi. At hjernen cirkler rundt i negativ opmærksomhed. I forbindelse med kroniske smerter er det bare meget mere dybtliggende i hjernen - ikke noget man har nogen bevidst kontrol over. Alligevel har det vist sig, at det er muligt at træne hjernen ud af denne type kroniske smerter. De er opstået pga en indlæring i hjernen - og dette kan også aflæres igen. Terapiformen, der gør det muligt, er helt ny og hedder Pain Reprocessing Therapy (PRT) og er udviklet af psykologen Alan Gordon, der har skrevet en fantastisk bog med titlen Vejen ud af smerte.
Når man modtager behandling med PRT er der dog også ofte helt forståelige bekymringer over smerterne og hvordan det kommer til at gå. Så det er en god kombination til PRT at anvende metakognitiv terapi for at hjælpe med at holde motivationen til PRT og at undgå at smerterne også fører til stress og depression. Helt essentielt er også, at smerterne faktisk kommer fordi hjernen i sidste ende er drevet af et advarselssystem, der minder om frygt og angst. Derfor kan metakognitiv terapi hjælpe mod den uro og angst for smerterne som desværre er med til at vedligeholde tilstanden. Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast har behandlet flere klienter med kombinationen af PRT og metakognitiv terapi og fortæller generelt om kombinationen.
Alt dette kan du høre mere om i denne episode af Den Metakognitive Podcast. Du kan også høre om hvordan PRT-behandlingen faktisk er baseret på en form for mindfulness. Hvis du er interesseret i at vide mere om mindfulness generelt, kan du lytte til andre episoder af podcasten.
I en kommende episode af podcasten kan du høre et interview med en klient, der fortæller sin historie om kroniske smerter og hans vej ud af smerte.
Hvis du er interesseret i at deltage anonymt i podcasten som klient, hvis du brænder for noget der kunne være relevant for podcasten, eller hvis du ønsker jeg skal tage et emne op, så kontakt mig endelig.

Carsten fortsætter i denne episode af Den Metakognitive Podcast med sin første session i metakognitiv terapi. Han har prøvet meget allerede og kender metakognitiv terapi. Han bruger også mindfulness. Hvis du har hørt om mindfulness i tidligere episoder af podcasten ved du at der er et stort overlap mellem principperne i mindfulness og metakognitiv terapi.
I den sidste del af sessionen går vi gang med nogle af de øvelser, som Carsten kan bruge - det er altså ikke meditation, men nogle øvelser der har direkte til formål at hjælpe til at kunne bruge de metakognitive principper med at komme ud af “hamsterhjulet” - de gentagne, negative tanker. At bryde cirklen og dermed komme ud af stress. Hør i episoden hvilke øvelser Carsten prøver.
Carsten er jo ikke alene om at opleve stress og at have svært ved at genfinde balancen. Jeg bliver derfor begejstret, når jeg hører Carstens rigtigt gode refleksioner i denne episode. Jeg tror mange andre vil have gavn af at høre dem. Men bedøm selv!
Hvis du er interesseret i at deltage anonymt som klient så kontakt mig. Hvis du gerne vil tale om et emne indenfor metakognitiv terapi, så kontakt mig. Og endelig, kontakt mig hvis der er et emne du gerne vil have jeg tager op!

Endnu et afsnit om stress i Den Metakognitive Podcast. Det kan være svært at slippe ud af stress selvom man ved meget og burde have redskaberne til det. Det kan “Carsten” snakke med om. Han har haft flere sygemeldinger pga stress og har været igennem forskellige forløb. Det har hjulpet, men han har denne gang svært ved at komme ud af stressperioden, særligt de kropslige symptomer som bliver ved med at være i ham. Carsten dyrker blandt andet mindfulness og har læst meget om metakognitiv terapi - han har endda hørt podcasten! Alligevel er der noget, der mangler. Andre end Carsten har haft denne frustrerende oplevelse, at kende metakognitive principper, men ikke at kunne få det til at “virke”. Man kan tænke “hvorfor virker det ikke, er det mig der er noget galt med?".
Det er noget andet at gå i personlig terapi, fordi man dér arbejder direkte med sine egne strategier, erfaringer og oplevelser fremfor generelle betragtninger. Vi mennesker er ens - men vi er også forskellige individer! Selvom vi gerne vil standardisere psykoterapi skal det altid præsenteres med udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor at være one size fits all. Det er i hvert fald Kim Oechsles måde at arbejde med metakognitiv terapi på.
Det er netop den tilgang, der kommer på prøve her - Carsten ved på en måde det hele i forvejen på et teoretisk plan og har mange gode personlige redskaber - blandt andet mindfulness meditation. Kan det lade sig gøre at give Carsten en ny vinkel, så han kan anvende det og komme ud af den sidste del af stressen? I denne og den næste episode kan du høre, hvordan vi arbejder os igennem det, som Carsten oplever nu og ser om der er nogle gode metakognitive pointer eller redskaber, som han kan bruge. På denne måde bliver det et fælles laboratorium at finde “formlen” der fungerer for Carsten. Senere i podcasten vender vi tilbage til Carsten og hører hvordan det er gået med ham ude i det virkelige liv.
(AI-genereret foto).

I sidste episode af Den Metakognitive Podcast gik vi i dybden med historen om mindfulness og hvad meditationerne bruges til. I denne episode handler det som lovet om at sammenligne metakognitiv terapi med mindfulness.
For det første er metakognitiv terapi jo psykoterapi. Man går i metakognitiv terapi hvis man oplever psykisk mistrivsel med for eksempel stress eller depression eller hvis man lider af forskellige typer angst. Metakognitiv terapi betragter de psykologiske problemer som noget, der opstår fordi hjernen har tendens til at låse sig selv fast i negative, gentagne tanker. Her i podcasten plejer jeg at kalde dét fænomen for tankernenes “hamsterhjul”.
Det ender med at farve den måde, man oplever verden på - og det bliver bare værre og værre, fordi man ikke selv kan komme ud af det igen. Denne måde at forstå de psykologiske problemer på minder meget om de principper, mindfulness er bygget op efter. At det ikke er selve tankerne men den måde, vi forholder os til tankerne på, der styrer os. Vi bliver mere fri, når vi ændrer vores forhold til tankerne. Og vores forhold til tankerne bestemmes af vores metakognitioner - vores tanker om tankerne.
Metakognitiv terapi er én ud af flere moderne typer psykoterapi på, som er inspireret af det. Det kaldes den tredje bølge indenfor moderne psykoterapi.
Mindfulness handler om at træne hjernen gennem meditation. På samme måde har metakognitiv terapi nogle måder at træne hjernen på, der kan hjælpe én ud af hamsterhjulet. De måder at træne hjernen på er direkte inspireret af det, der sker under mindfulness. Nemlig forskellige måder at anvende hjernen på. Det handler om at blive mere metabevidst. At være bevidst om hvad der tænkes og hvad opmærksomheden er rettet imod. Man træner fokuseret opmærksomhed, som er evnen til at styre hvad opmærksomheden er rettet mod. Det er det, vi i daglig tale plejer at kalde koncentration. Men det kræver forskellige måder at kunne bruge sin hjerne på. Man kan være fokuseret på én bestemt ting. Som f.eks. en bestemt lyd eller synet af øjnene i et ansigt. Og man kan være fokuseret på flere forskellige ting samtidig. Og så kan man jo også skifte mellem forskellige ting. Det bruges både under opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi og i mindfulness meditationer.
Samtidig er tanker og følelser noget, der kommer og går. Det mediterer man over i mindfulness med åben opmærksomhed. I metakognitiv terapi er det den såkaldte afkoblede opmærksomhed (på engelsk detached mindfulness) vi gerne vil opnå. Det regnes i metakognitiv terapi for at være en helt naturlig måde at forholde sig til tanker på. At man bemærker tanker uden at forfølge dem. Det gør vi faktisk med de fleste tanker alligevel. Det er altså ikke noget, man behøver at dyrke meditation for at opnå.
Men hvis man er kommet i psykisk ubalance er det fordi der er nogle tanker, man ikke kan slippe. Eller også forsøger at man at kontrollere tankerne. Her giver det mening at træne afkoblet opmærksomhed igen i en periode. At blive mere bevidst om hvornår det er smart at anvende det. Og på den måde overlapper træning i afkoblet opmærksomhed med nogle af de enkle meditationer, der findes i mindfulness.
Den store forskel er altså, at metakognitiv terapi har som hovedformål at tippe én tilbage i balance igen. Mens mindfulness går et skridt videre og forsøger at give os mere end det.