Børn&Unge Podcast

BUPL

Børn&Unge Podcast udgives af BUPL’s fagblad Børn&Unge. I Børn&Unge Podcast præsenterer vi ny forskning og viden på det pædagogiske område og spændende projekter og etiske dilemmaer fra pædagogers hverdag.

  1. Oct 1

    KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Legen er motoren i børns udvikling

    LEGEN ER MOTOREN I BØRNS UDVIKLING I denne episode af Børn&Unge Podcast i serien 'Klog på pædagogik' dykker vi ned i forskningen i legens enorme værdi. Og i hvordan du som pædagog kan være med til både at beskytte den og styrke den. Vi besøger institutionen Nokken på Islands Brygge, hvor pædagog Benny Bang Jensen arbejder bevidst med at skabe rum for børns frie leg – både inde, ude og i mødet med naturens materialer. Sammen med forsker Nils Falk Hansen bliver vi klogere på, hvad børn egentlig får ud af at lege, og hvorfor den frie fantasileg er afgørende for deres sociale, kropslige og kreative udvikling.   VÆR LEGENS BESKYTTER Legen er ikke bare noget, der sker indimellem det “rigtige”. Legen er selve motoren i børns udvikling, og alligevel er det legen, der bliver presset, når hverdagen fyldes med planer, mål og struktur. Som pædagog er du legens vigtigste beskytter, og dermed også beskytter af barnets udvikling, lyder det i podcasten. PODCASTEN GIVER DIG INDBLIK I: - hvorfor leg er fundamentet for børns læring og trivsel  - hvordan du som pædagog kan skabe rammer, der inviterer til leg - hvad pædagogisk musikalitet betyder i praksis  - hvordan du balancerer leg med læringsmål og faste rutiner. Episoden er til dig, der vil give legen den plads, den fortjener – og som er nysgerrig på, hvordan små greb i hverdagen kan gøre en stor forskel for børns fællesskaber og fantasi. MEDVIRKENDE: Benny Bang Jensen, pædagog på Nokken.  Nils Falk Hansen, ekstern lektor på DPU og selvstændig forsker i børns leg. VÆRT: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd.

    KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Legen er motoren i børns udvikling

About

Børn&Unge Podcast udgives af BUPL’s fagblad Børn&Unge. I Børn&Unge Podcast præsenterer vi ny forskning og viden på det pædagogiske område og spændende projekter og etiske dilemmaer fra pædagogers hverdag.

You Might Also Like