206 episodes

FINANS leverer din ugentlige podcast om dansk erhvervsliv. Torsdag udkommer Bundlinjen, hvor et skiftende panel debatterer tre aktuelle historier. Derudover udkommer her løbende podcast-serier om erhvervslivets mennesker, meninger og magt.

FINANS Podcast FINANS

    • News
    • 4.0 • 1 Rating

FINANS leverer din ugentlige podcast om dansk erhvervsliv. Torsdag udkommer Bundlinjen, hvor et skiftende panel debatterer tre aktuelle historier. Derudover udkommer her løbende podcast-serier om erhvervslivets mennesker, meninger og magt.

    Bundlinjen #153: Krig mellem Nationalbanken og erhvervsministeren, gratis frokost hos Claus Meyer og aktiefeber på børneværelserne

    Bundlinjen #153: Krig mellem Nationalbanken og erhvervsministeren, gratis frokost hos Claus Meyer og aktiefeber på børneværelserne

    (01:25) Er der udbrudt åben krig mellem Lars Rohde og Simon Kollerup? Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer igen og igen landets politikere om potentielle boligbobler på det brandvarme boligmarked.
    Senest i denne uge, hvor det Det Systemiske Risikoråd, som Lars Rohde er formand for, var på banen med en løftet pegefinger.
    Men ingen lytter tilsyneladende. Slet ikke erhvervsminister Simon Kollerup, der flere gange har skudt Lars Rohdes bekymringer ned. Hvor længe vil nationalbankdirektøren mon finde sig i at blive ignoreret?

    (16:50) Hvad er en forfatter værd? En gratis frokost? Den kendte kok og forretningsmand Claus Meyer aflønner forfattere med en gratis frokost, hvis de kommer og læser op ved et af hans arrengementer på hans restauranter. Er det okay? Og hvor går grænsen for gratis arbejde?

    (31:50) De danske børn ejer nu aktier for milliarder af kroner. Flere og flere forældren investerer nu børnenes opsparing i aktier, for at slippe for nulrenterne i banken. Faktisk ejer danske børn og unge i dag aktier for mere end 10 mia. kr. Men er det en god idé? Risikerer man ikke at tabe børnenes børneopsaring på gulvet?

    (41:45) Kåring af ugens optur og nedtur. Panelet kommer med deres bud på ugens op- og nedtur i dansk erhvervsliv.

    I studiet: Bankdirektør i Nordea Mads Skovlund, stifter og direktør i Mymonii Louise Ferslev, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

    • 46 min
    Bundlinjen på Folkemødet #152: Hvordan genstarter vi erhvervslivet efter coronakrisen?

    Bundlinjen på Folkemødet #152: Hvordan genstarter vi erhvervslivet efter coronakrisen?

    Nedlukninger, hjælpepakker og hjemmearbejde har i et år været lig med arbejdslivet for hundredtusindvis af danskere og danske virksomheder.

    Hvor finder vi den bedste vej ud af krisen? Og hvordan har coronakrisen ændret vores samfund?

    Det taler denne uges panel om i en særlig Folkemøde-udgave af Finans' podcast Bundlinjen.

    I studiet: Adm. direktør og partner Anders Dons, Deloitte, adm. direktør Morten Albæk, Voluntas, landechef Anne Buchardt, Nordnet, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og journalist Rasmus Bendtsen.

    (03:35) Tiden efter statens coronastøtte. Hvad sker der, når statens støtteordninger udløber, og erhvervslivet igen skal stå på egne ben? Er der brancher, der vil blive ramt af et granatchok, når sikkerhedsnettet forsvinder under dem?

    (23:38) Den mentale tilstand efter corona. Coronakrisen har vendt op og ned på livet for de fleste. Har hjemmearbejde, social afstand og digitale møder ændret vores opfattelse af, hvor vigtigt vores arbejde er i vores liv? Og har coronakrisen rokket ved noget fundamentalt i den måde, vi opfatter vores samfund på? Og hvad gør krisen ved erhvervslivets mentale tilstand?

    (44:40) Genstarten af økonomien. Økonomien var under coronakrisen ramt af den største nedtur siden finanskrisen. Nu peger pilen den modsatte vej. Allerede ved udgangen af året spår flere prognoser, at væksten vil buldre afsted igen. Hvad betyder det for erhvervslivet, at økonomien på bare to år bevæger sig fra asken til ilden?

    (50:42) Har vi glemt den grønne omstilling? Glemte vi midt under nedlukningerne også at tænke på bæredygtighed og grønne ambitioner? Eller vil krisebevidstheden i langt højere grad få os til at tage stilling til planetens fremtid?

    (58:20) Krisens største aha-oplevelse. Hvad har været panelets største aha-oplevelse under krisen?

    • 1 hr 4 min
    Bundlinjen #151: Bliver Lars Seiers nye blockchain-eventyr en succes, kan Løkke erobre erhvervslivet og hvorfor styrtdykker Ørsted-

    Bundlinjen #151: Bliver Lars Seiers nye blockchain-eventyr en succes, kan Løkke erobre erhvervslivet og hvorfor styrtdykker Ørsted-

    (01:20) Lars Seier Christensens nye blockchain-eventyr Concordium er blevet betegnet som Lars Seiers største satsning siden han opbyggede Saxo Bank. Ifølge Berlingske så er der alene i årets første fire måneder skudt 220 mio. kr. i Concordium. Bliver projektet en succes? Og har Lars Seier egentlig succes med sine mange investeringer?

    (12:50) Lars Løkke Rasmussens præsenterede Grundlovsdag sit nye parti Moderaterne. Er der overhovedet brug for et nyt midterparti i dansk politik? Og har Moderaterne potentialet til at blive erhvervslivets nye stemme i en blå blok, der fremstår splittet og fragmenteret?

    (25:13) Ørsted har siden årsskiftet tabt mere end 150 mia. kr. i markedsværdi. Siden Mads Nipper tiltrådte som topchef for Ørsted i begyndelsen af året, har selskabet fået barberet mere end 150 mia. kr. af sin værdi. Investorerne frygter især, at Ørsteds dominerende position på havvindmarked er ved at forsvinde. Hvor er energikæmpen på vej hen?

    (33:00) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Stifter af Leading Humans Louise Orbesen, seniorrådgiver i Rud Pedersen Jens Klarskov, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

    • 36 min
    Bundlinjen #150: Historisk slagsmål mellem landets topøkonomer, hamsterhjulet Deloitte og fremtidens bilsalg

    Bundlinjen #150: Historisk slagsmål mellem landets topøkonomer, hamsterhjulet Deloitte og fremtidens bilsalg

    (01:12) Det glohede boligmarked har udløst et historisk slagsmål mellem Nationalbanken og De Økonomiske Vismænd. Tidligere i år opfordrede Danmarks Nationalbank kraftigt til et politisk indgreb, der skulle lægge låg på husprisernes himmelflugt. Men i denne uge kom De Økonomiske Vismænd så på banen med en ny rapport om dansk økonomi, der går stik imod Nationalbankens anbefalinger.

    (10:15) Revisionskæmpen Deloitte fortæller nu, at de siger nej til kunder i et forsøg på at fjerne presset fra medarbejdernes skuldre. Henrik Wellejus, chef for Deloittes store revisionsben, sammenligner selv Deloitte med et hamsterhjul, hvor de ansatte bryder sammen under presset. Hvad siger det om arbejdskulturen i Deloitte?

    (21:58) Fremtidens bilmarked står foran en kæmpe revolution. Årsagen er, at allerede om få år kan de traditionelle bilforhandlere være fortid. I stedet skal vi vænne os til at købe biler på nettet. Hvordan efterlader det bilbranchen? Og hvad betyder det for os som forbrugere?

    (32:10) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000, Gitte Lillelund Bech, partner i Advice og tidligere minister, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.

    #bundlinjen #finans #politik #økonomi #dkbiz

    • 37 min
    Bundlinjen #149: Nyt stormvejr om negative renter, er ejendomsmæglerne ved at blive overflødiggjort og er Norwegian virkelig reddet?

    Bundlinjen #149: Nyt stormvejr om negative renter, er ejendomsmæglerne ved at blive overflødiggjort og er Norwegian virkelig reddet?

    (01:15) Danske Bank og Nordeas privatkunder i Finland slipper for at betale negative renter, mens de to storbankers danske kunder skal betale for at have penge i banken. Er det fair, at en bankkunde i Helsinki slipper for negative renter, når en kunde i København skal betale for at have penge stående i banken?

    (12:13) Boligmarkedet er glohedt i øjeblikket, og det betyder, at flere danskere får mod på at sælge deres bolig selv på de sociale medier såsom Facebook uden om ejendomsmæglerne for at spare tusindvis af kroner i salær. Er ejendomsmæglerne ved at blive udkonkurreret af de sociale medier?

    (20:40) Onsdag kunne det norske lavprisflyselskab Norwegian fortælle, at det efter at have balanceret på randen af konkurs gennem flere år, nu er reddet. Selskabet har barberet 65 mia. norske kr. af sin gæld, og samtidig har man fået en række pengestærke investorer med ombord.
    Men hvad nu? Er Norwegian virkelig reddet? Og hvilken fremtid venter der nu Norwegian?

    (31:00) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Public affairs-rådgiver Lars Nielsen, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, chefredaktør Steen Rosenbak og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
    #bundlinjen #finans #dkbiz

    • 35 min
    Bundlinjen #148: Boligmarkedet brænder, psykopatiske chefer og mystik om politiske erhvervsklubber

    Bundlinjen #148: Boligmarkedet brænder, psykopatiske chefer og mystik om politiske erhvervsklubber

    (01:14) Skal det brandvarme boligmarked beskattes helt anderledes? De vilde prisstigninger på boliger får nu Nationalbanken til at tale med endnu større bogstaver. I et interview til Finans kalder nationalbankdirektør Per Callesen situationen på boligmarkedet for »bekymrende«. Derfor opfordrer han nu også til politisk handling. Han mener, man bør reducere adgangen til afdragsfrie lån og se på at fjerne rentefradraget på boliglån. Ligesom PFA’s topchef Allan Polack nu opfordrer til at beskatte boliggevinster. Men hvad siger panelet?

    (13:23) Ugens undren: Hvorfor taler vi ikke om de psykopatiske chefer? Tilbage i 00’erne, der var de psykopatiske chefer et fænomen, man talte om mange steder, og som blev velbeskrevet i alle medier. Men i dag er det som om, vi ikke længere taler om dem. Det er i hvert fald din påstand Anders Heide Mortensens påstand i din seneste klumme her på Finans – men er panelet enige?

    (22:51) Er politiske erhvervsklubber vejen til indflydelse? Onsdag kom det frem på Altinget, at partiet SF vil have EU-Kommissionen til at tage stilling til de danske partiers erhvervsklubber. For de politiske erhvervsklubber – og især Socialdemokratiets erhvervsklub, der hedder Erhvervsforum Vækst DK - er igen kommet i fokus – med kritik af, hvorvidt Socialdemokratiets topministre mødes med erhvervslivet i rollen som ministre – eller blot som S-politikere. Men hvorfor vil erhvervslivet overhovedet betale til partiernes erhvervsklubber? Og får de noget ud af det?

    (31:41) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Landechef i Nordnet Anne Buchardt, adfærdsekspert og forfatter Morten Münster, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    • 36 min

Customer Reviews

4.0 out of 5
1 Rating

1 Rating

Top Podcasts In News

Listeners Also Subscribed To