Højtryk

Globalnyt

Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.

  1. 2d ago

    Europas er sin egen værste fjende – med Marie Kolling og Adam Moe Fejerskov

    Med sin enorme økonomi og 450 millioner indbyggere i ryggen burde EU måske være en form for stormagt. En magt, som kan forhandle med de andre stormagter og indgå partnerskaber med lande og regionale organisationer i andre dele af verden, som er til gensidig fordel. Men det er EU bare ikke. Det er en journalistisk opsummering af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som på 14 kapitler undersøger, hvordan EU og Europa interagerer med den store omverden. ”EU er ikke nok til stede og ikke nok til stede de rigtige steder. Det, som mange af kapitlerne viser, er, at rigtigt meget foregår uden for de traditionelle diplomatiske rum. Så ét er, at EU ikke altid er til stede der – for der er efterhånden rigtig mange forhandlinger, der foregår, uden at Europa sidder ved bordet. Men det er på flere niveauer, at EU ikke er til stede og heller ikke har brugt nok krudt på at læse, hvad der foregår, altså simpelthen indsamlet de nødvendige informationer,” lyder det fra Marie Kolling, der er seniorforsker på DIIS og en af rapportens to redaktører. ”Det handler nok om, at vi har været i en meget privilegeret situation, hvor Europa havde en meget stabil relation til USA gennem så lang tid, at der er rigtig meget af det, der foregik ude i verden, som Europa ikke helt har taget nok bestik af. Man må gå ud fra, at vurderingen har været, at det ikke var nødvendigt,” fortsætter hun. Marie Kolling er i Højtryk-studiet sammen med den anden redaktør, Adam Moe Fejerskov, der er leder af DIIS’ enhed for Global udvikling og grøn omstilling, for at tale om europæerne på den globale scene, hvor Europas stærkeste modstander i virkeligheden er Europa selv. Gæst: Marie Kolling, seniorforsker og Adam Moe Fejerskov, enhedsleder – begge ved Dansk Institut for Internationale Studier Vært: Laurits Holdt Lyddesign: Aske Madsen Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

  2. Oct 2

    Havstigninger: Det gælder om at have en plan B - med Morten Michelsen

    Det er bare en erklæring fra generalforsamlingen. Det er bare ord på papir. Men det er samtlige FN’s medlemmer, der står bag. Også USA, der ellers ikke vil diskutere klima. Når det er alle, så har det vægt. Så kan vi bruge det, siger jurist i FN Morten Michelsen, der selvfølgelig taler på egne og ikke FN’s vegne.  Havene stiger hurtigere end forudset. Målingerne år for år lyder ikke af noget, under en centimeter sidste år, der var et rekordår. Men ved årtusindskiftet kan det være fra en halv til katastrofale to meter. Og det bliver ikke jævnt fordelt over kloden. Omkring 770 millioner mennesker lever i truede kystområder, omkring 1,2 milliarder er udsatte. Værst nok for dem, der simpelhen mister deres land. Lige nu ser Tuvalu ud til at blive det første, der forsvinder.  Og hvad så. Ja det er noget af det, FN arbejder på. Kan mennesker være borgere i et land, der ligger under vand? Hvor går sømilegrænsen, når der ikke er en kyst? Hvem må fiske eller udvinde mineraler i området.  Med erklæringen er der taget et kæmpe skridt fremad, vurderer Morten Michelsen, der er gæst i denne episode af Højtryk.  Gæst: Morten Michelsen, jurist i FN – men som her udtaler sig på egne vegne Vært: Kirsten Larsen Lyddesign: Aske Madsen Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

About

Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.

You Might Also Like