Betacritic

Arkaden

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

  1. 5d ago

    Episode 86 - Disclosure Day & Nirvanna the Band the Show the Movie (med Stine Rosenfeldt)

    Kan Spielberg stadigvæk hans håndværk efter hans anden længeste pause?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to af årets mest spændende nye film: Disclosure Day og Nirvanna the Band the Show the Movie.Først tager de fat på Nirvanna the Band the Show the Movie, der udspringer af den canadiske kultserie Nirvanna the Band the Show. Filmskaberne og hovedrolleindehaverne Jay McCarrol (The Kid Detective, The Dirties) og Matthew Johnson (Nirvanna the Band the Show, Blackberry) har skabt en film, der forener et relativt beskedent budget med en række teknisk og logistisk ambitiøse idéer. Jacob og Stine diskuterer blandt andet, hvordan produktionen har kunnet lade sig gøre, og hvad filmen siger om mulighederne for kreativt filmskaberi uden for de store studier.
Derefter retter de blikket mod Steven Spielbergs comeback, Disclosure Day. Efter sin næstlængste pause som spillefilmsinstruktør vender Spielberg tilbage med en stor science fiction-produktion med blandt andre Emily Blunt (Edge of Tomorrow, Oppenheimer) og Josh O'Connor (Challengers, Wake Up Dead Man: A Knives Out Mystery) på rollelisten. Samtalen kredser om filmens ambitioner, dens store ensemble af skuespillere og Spielbergs plads i en moderne filmbranche, der ser ganske anderledes ud end den, han var med til at forme.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Stine hver især fremhæver noget, de mener fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 6m
  2. Jun 4

    Episode 85 - Backrooms & Masters of the Universe (med Christopher Leo)

    Backrooms var et meme under Corona, men kan det noget på det store lærred?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Backrooms og Masters of the Universe.Den kun 20 årige Kane Parsons har instrueret sin første film, Backrooms. En film der handler om et mystisk liminalt rum, som ikke ligner at have nogen ende. I hovedrollerne ser vi Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave, Doctor Strange) som prøver at nå til bunds i mysteriet om the Backrooms, sammen med sin psygolog spillet af Renate Reinsve (Sentimental Value). Både Jacob og Christopher er meget begejstret over hvor vellykket den her film er, og hvordan de stadigvæk tænker på filmen mange dage efter.Derefter kigger de på Masters of the Universe, en film der har været næsten 20 år under udvikling. Filmen er et live action take på “He-Man and the Masters of the Universe”. I hovedrollen finder vi Nicholas Galitzine (The Idea of You, Handsome Devil) som He-Man, der skal finde en vej tilbage til sit eget univers, efter at være strandet på Jorden. Vi ser også Jared Leto (Suicide Squad, Blade Runner 2049), som den ikoniske Skeletor, og ham skal He-Man og resten af banden sætte en stopper for! Jacob og Christopher var begge meget nostalgiske omkring He-Man, og de var begge overrasket over hvor meget comedy der var i filmen, måske endda lidt for meget mente de.Tusind tak fordi du lytter med.

    1h 20m
  3. Apr 23

    Episode 80 - Lee Cronin’s The Mummy & Beef sæson 2 (med Emmelie de Forest)

    Kan en nyfortolkning af en monsterklassiker stadig føles som den film, den forsøger at genoplive?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Emmelie de Forest, og sammen ser de på både en ny monsterfilm og en længe ventet tv-opfølger.Først anmelder de The Mummy (2026), instrueret af Lee Cronin (Evil Dead Rise, The Hole in the Ground). Filmen forsøger at gentænke mumie-myten som en mere rå og klaustrofobisk gyser, hvor en familie langsomt bliver fanget i noget ældgammelt og ubehageligt. I hovedrollerne ses blandt andre Jack Reynor (Midsommar, Sing Street) og moren spillet af Laia Costa (Victoria, Un Amor).Emmelie har set mange af de klassiske mumiefilm, og derfor fylder spørgsmålet også hurtigt: Er det her overhovedet en mumiefilm? Jacob kalder oplevelsen en ørkenvandring. Til gengæld roser de især børneskuespillerne og moderrollen, mens Emmelie trods alt føler sig fint underholdt, noget som Jacob er langt mindre enig i.Herefter vender de blikket mod sæson 3 af Beef (2026) på Netflix, skabt af Lee Sung Jin (Beef, Dave). Serien fortsætter som antologiformat, hvor en ny konflikt mellem mennesker langsomt udvikler sig til noget langt større og mere destruktivt. I hovedrollerne ses Oscar Isaac (Dune, Frankenstein) og Carey Mulligan (Drive, Den Store Gatsby). 
Denne gang er tonen mindre komisk end i første sæson, men stadig præget af skarpe karakterstudier og social uro.Emmelie var meget begejstret - Jacob savner nogle af grinene fra første sæson, men samlet set roser stadig de, de fire hovedskuespillere og seriens underholdningsværdi.Til sidst runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 10m
  4. Apr 16

    Episode 79 - Ready Or Not II: Here I Come og Sirât (med Sara Frost)

    Kan en efterfølger virkelig overgå originalen?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Sara Frost, og sammen kaster de sig over to film, der forsøger at forene stemning og underholdning.Først anmelder de Sirat, instrueret af Óliver Laxe (Fire Will Come, Mimosas). Filmen følger en far som leder efter sin forsvundne datter til en rave-fest ude i ørkenen. I hovedrollen ses Sergi López (Pans Labyrint, Lykken er lunefuld) som en desperat far, omgivet af et cast af primært ukendte skuespillere.Sara overvejede undervejs helt at forlade biografen, og både hende og Jacob diskuterer, hvorfor filmen er så svær at engagere sig i. De taler om manglen på følelsesmæssig forbindelse til karaktererne og relationerne. Samtidig roser de filmens realistiske kostumer og især soundtracket af Kangding Ray, er Sara særligt begejstret for.Herefter vender de blikket mod Ready or Not II: Here I Come, instrueret af Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett (Ready or Not, Scream VI) med Samara Weaving (Ready or Not, The Babysitter) og Kathryn Newton (Pokémon: Detective Pikachu, Big LIttle Lies) i hovedrollerne. Filmen følger endnu en gang en blodig leg, hvor et par søstre tvinges ind i et dødeligt spil, hvor reglerne er simple, men konsekvenserne brutale. Det er en horror-komedie, der læner sig op ad sin forgænger med højt tempo og sort humor. 

De diskuterer filmens narrativ og humor og fornemmer at Elijah Wood (The Lord of the Rings, Maniac) og Sarah Michelle Gellar (Buffy the Vampire Slayer, Cruel Intentions) tydeligvis har haft en fest da de lavede filmen - noget Sara godt kunne have tænkt sig at være en del af.Til sidst runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

    49 min

Ratings & Reviews

3
out of 5
2 Ratings

About

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

You Might Also Like