Parnasset

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.

  1. 15h ago

    Parnasset svarer lytterne!

    Hvad synes komiker Michael Schøtt, at en god undskyldning består af? Hvad synes filmrektor Kristoffer Hegnsvad man skal se, når man er virkelig træt? Hvordan skal man ifølge komponist Louise Alenius håndtere frygten for ikke at kunne lykkes kreativt? Og hvilket råd gav forlagschef Line Millers psykolog hende, som kan inspirere til, hvordan man skriver til sin CHATbot? I dette særafsnit af Parnasset udvælger Karen Secher det seneste års bedste lytterspørgsmål til kulturens spidser. Vært: Karen Secher Gæster: Magasinredaktør på ATLAS, Alexander Rich, filminstruktør Mathias Broe, forfatter Kristina Stoltz, kunstnerisk leder på Betty Nansen Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg , kulturjournalist og forfatter Felix Katzenelson, forfatter og teaterinstruktør Liv Helm, forlagsdirektør Line Miller, komponist Louise Alenius, teaterinstruktør og forfatter Ina Miriam Rosenbaum, lektor ved Det Kongelige Musikkonservatorium Søren Schauser, forfatter og kunstner Eva Tind, billedkunstner Esben Weile Kjær, komiker og leder af Comedy Zoo, Michael Schøt, chef for Louisiana Channel Marc-Christoph Wagner, billedkunstner Jo Hedegaard, teaterinstruktør Katrine Wiedemann, Gyldendal-redaktør Simon Pasternak, digter og dramatiker Elias Sadaq og forfatter Anne-Cathrine Reibnitsky, filmskolerektor Kristoffer Hegnsvad og billedkunstner Jo Hedegaard. Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Der spilles klip fra følgende afsnit: "Parnasset sover dårligt", Parnasset, d. 3. sep 2025 "Verdens bedste samtale?", Parnasset, d. 25. maj 2026 "AI kan ikke slå os ihjel...? Vel?", Parnasset, d. 12. nov 2025 "Vores dovne sandheder", Parnasset, d. 25. februar 2026 "AI kan ikke slå os ihjel...? Vel?", Parnasset, d. 12. nov 2025 "Åndelig prepper-kuffert til 2026", d. 17. dec 2025 "Dogmeleg i Parnasset", d. 28. maj 2025

  2. Nov 4

    Du må godt være vred!!!

    Vreden buldrer på de sociale medier, der lever fedt af at holde følelsen i live. Vreden flammer op i storbyer, hvor borgere får kollektivt afløb for samfundets svigt. Og i et P1-studie på Amager raser kunstner Emma Rosenzweig, dokumentarfilminstruktør Sebastian Cordes og teaterinstruktør Katrine Wiedemann over etisk tvivlsomt tv, positiv energi omkring AI, bagtaleri og ligegyldighed over for verden omkring os. Men hvordan forvalter vi menneskeligt og kunstnerisk al den vrede? Er al kunst dybest set vredesbaseret? Er det dekadence at rådyrke sin egen vrede stemme? Og hvilken slags cocktail får man ud af at blande vrede og humor? Parnasset er P1-programmet, hvor varme samfundsemner dissekeres med et kulturblik af landets mest toneangivende kunstnere og kulturchefer. Vært: Karen Secher Gæster: Kunstner Emma Rosenzweig, dokumentarfilminstruktør Sebastian Cordes og teaterinstruktør Katrine Wiedemann Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: ¶ Tv-programmet 'Når vreden tager over', TV2, 2026 ¶ Dokumentarfilmen 'Jenny - en historie om Lydmor', 2026 ¶ Kunstfilmen 'Hole' af Emma Rosenzweig, aktuel på Nikolaj Kunsthal, 2026 ¶ Kunstfilmen 'Ever Is Over All' af Pipilotti Rist, 1997 ¶ Sangen 'Under the Table' af Fiona Apple, 2020 ¶ Romanen 'Træfældning' (tysk: Holzfällen. Eine Erregung) af Thomas Bernhard, 1984 ¶ Dokumentarfilmen 'Visitor' af Sebastian Cordes, 2018 ¶ Sangen '280.000 km/t' af Hjortene, 2014 Send ris og ros og gode ideer til: parnasset@dr.dk

  3. Oct 14

    Sådan vinder vi tiden tilbage

    Komponist og kronisk multitasker Katrine Muff hører gerne ny musik OG læser en roman, mens hun pruster løs på motionscyklen i fitnesscentret. Forfatter Leonora Christina Skov kan derimod ikke både gå og spise en is samtidigt. Og når hun skriver på en roman, forsvinder et år af hendes liv, uden at hun ser op. Den travle museumsdirektør Ulla Tofte får akut utravlt, når hun stiller sig foran et 300 år gammelt maleri eller ser en lang meditativ film om mennesker på en tømmerflåde. De fleste føler sig pressede på tid i en moderne verden, hvor vi egentlig burde have tid til det vigtige. Men tid er en opfattelse. Alt er som bekendt relativt, og i dagens udgave af Parnasset, hvor varme samfundsemner vendes med et kulturblik, giver tre af tidens toneangivende kunstnere og kulturchefer deres bud på, hvilken kultur (og hvilke apps) der kan hjælpe os med at vinde tiden tilbage, og hvordan vi oftere kommer i den livsnærende tilstand, man i oldtidens Grækenland kaldte "kairos". Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter Leonora Christina Skov, museumsdirektør Ulla Tofte og musiker og komponist Katrine Muff Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: ¶ Spillefilmen 'Groundhog Day' (En ny dag truer), Harold Ramis, 1993 ¶ Albummet 'Music for Airports' af Brian Eno, 1979 ¶ Nummeret 'Perpetual Adoration' fra albummet 'Tragic Magic' af Juliana Barwick og harpenist Mary Lattimore, 2026 ¶ Sangen 'Usynlige' med musik af Katrine Muff og tekst af Hans Anker Jørgensen, 2025, findes i Højskolesangbogens 19. udgave (nr. 65) ¶ Udstillingen 'Drømmenes kupe' på Danmarks Jernbanemuseum i Odense ¶ Filmen 'Aguirre, den gale erobrer' af Werner Herzog, 1972 ¶ Filmen 'Lola Rennt' af Tom Tykwer, 1999 Send ris og ros og gode ideer til: parnasset@dr.dk

  4. Sep 30

    Til naturen, det billige skidt

    Der gik en prås op for klimadokumentarist Phie Ambo, da et digtværk fik hende til at indså, at dét at fiske ikke burde betyde at trække fisk op af vandet, men derimod selve tilstanden at være en fisk. For Zetlands chefredaktør og sommerfuglejagtforfatter Lea Korsgaard er sproget en betingelse for, at vi kan elske noget - også naturen. Forfatter og saxofonist Benjamin Koppel tager derimod gerne brillerne af i skoven og sanser det hele uden at se eller benævne noget som helst. I Parnasset, hvor varme samfundsemner dissekeres af landets kunstnere og kulturchefer, går turen i dag ud i naturen og til kampene mellem dyrearter og destruktiv menneskedominans. Kan kunsten få os til at forstå noget om naturen, som økonomisk tænkning ikke kan? Skal den? Vært: Karen Secher Gæster: Chefredaktør på Zetland og forfatter og sommefugletegner Lea Korsgaard, filmdokumentarist Phie Ambo og musiker Benjamin Koppel Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: ¶ Romanen "Walden - livet i skovene" af Henry David Thoreau, 1854 ¶ Tilføjelsen til Den Danske Ordbog "Livets verber" af Shëkufe Tadayoni Heiberg, 2024 ¶ Nummeret "Walden" fra albummet af samme navn, Benjamin Koppel og Kenny Werner, 2009 ¶ Gærdesmuttens sang, 2026 ¶ Den grønbrogede tudses kvæk, 2026 ¶ Romanen "Løgneren", 1950 ¶ Dokumentarfilmen "Ilden, vandet, jorden, luften" af Phie Ambo, Ewa Cederstam, Janne Lindgren og Rógvi Rasmussen Send ris og ros og gode ideer til: parnasset@dr.dk

  5. Sep 23

    Det er ikke verdens undergang... er det?

    Teaterchef Kasper Holten nægter at forestille sig dommedag, når den største trussel mod vores børn nok snarere er bekymring. Teaterinstruktør Johan Klint Sandberg er besat af ligheden mellem svampe, mennesker og sprogmodeller. Og Ina-Miriam Rosenbaum mener, at den næste Bond-skurk bliver en gal robot. I lyset af den verdensomspændende frygt for, at kunstig intelligens kommer til at slå os ihjel, tager tre af landets mest toneangivende kunstnere og kulturchefer snakken om, hvem vi er som mennesker i lyset af truslen og fantasierne om dommedag. På vejen kommer de forbi Wagner, Hannah Arendt, Hobbitten, Tolstojs hest, TikTok som fremtidsutopi og ChatGPTs imponerende bud på Holtens næste opera. Og til slut er der håb. Vært: Karen Secher Gæster: Teaterinstruktør Ina-Miriam Rosenbaum, chef for Det Kongelige Teater Kasper Holten og teaterinstruktør Johan Klint Sandberg Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: Kammermusikværket "Kvartet til tidens ende" af Olivier Messiaen. Piano af Lucas Debargue og violin af Janine Jansen, 1940-1941 Operasatsen "Fliegt heim ihr Raben" fra "Niebelungens Ring". Birgit Nilsson & Gottlob Frick, Wiener fil, Georg Solti. 1876. Interview med professor Hans Rösling i Deadline på DR2, 29. september 2025 Teaterstykket "Slutspil" af Samuel Beckett, 1957 Novellen "En hest" (eller Kholstomer) af Lev Tolstoj, 1886 Romanen "Hobitten" af J.R.R. Tolkien, 1937 Romanen "Aldrig" af Ken Follett, 2+21 Send ris og ros og gode ideer til: parnasset@dr.dk

About

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.

More From DR LYD Comedy & Livsstil

You Might Also Like