Det Planetære Projekt

Sweco

Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Her kan du følge arbejdet i projektet, hvor vi stiller os selv spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer?

  1. Spottet 3:6 - Hvordan bygger vi med naturen uden at ødelægge den?

    11/25/2025

    Spottet 3:6 - Hvordan bygger vi med naturen uden at ødelægge den?

    Lige uden for designeren Søren Vesters have, som mange nok kender fra hans haveprogrammer på DR, står en mark med meterhøjt elefantgræs. Det er Søren Vesters nabo, Ole, der har plantet det – og det er Søren Vester ret begejstret for.  Søren Vester er nemlig meget optaget af, hvordan elefantgræs kan bruges til at skabe en mere bæredygtig byggebranche. Og af biogene byggematerialer i det hele taget. For som han siger, er det bare virkelig fascinerende at bygge med noget, der gror. Søren Vester er blandt de medvirkende i denne episode af Spottet, hvor vi fokuserer på biogene byggematerialer. De er nemlig helt uomgængelige, hvis vi skal udvikle en planetær byggeskik - altså en byggeskik, som ikke overbelaster klodens systemer. Men hvilke biogene materialer skal vi bruge, og hvordan? Og hvordan undgår vi at overforbruge biomasse, hvis vi vil skalere en planetær byggeskik til noget, der virkelig batter? Medvirkende: Søren Vester, designer, tv-vært og Salling-lokalpatriot; Professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser"; Frederik Ankjær Normann Pedersen, medstifter, Re-Claim. Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet. Produceret af Kontekst & lyd. Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com og bskive.dk/spottet.

    38 min
  2. Spottet 1:6 - Hvad er en planetær byggeskik?

    10/28/2025

    Spottet 1:6 - Hvad er en planetær byggeskik?

    I Skive har de en drøm om at bygge et regenerativt egnshus - Spottet - som kan vise vejen til fremtidens bæredygtige byggeri. Men hvis vi vil bygge på en måde, som ikke overbelaster kloden, hvordan skal vi så gøre? Dét spørgsmål er omdrejningspunkt for podcast-serien Spottet. I seks afsnit undersøger vi, hvad en planetær byggeskik er eller kan blive, med Spottet og Skive-egnen som udgangspunkt. Første afsnit zoomer ind på selve begrebet planetær byggeskik: Hvorfor er vi nødt til at udvikle en planetær byggeskik? Hvad bør den indebære? Og hvordan passer den ind i den helt store fortælling om en menneskehed, der har mistet sin uskyld og nu må lære at forvalte planeten Jordens begrænsede ressourcer - præcis ligesom vores forfædre engang lærte at forvalte ressourcerne i deres lokalområder? Medvirkende: Professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser"; Lars Fjalland, formand for Foreningen Spottet og direktør i Business Skive; Louise Skytte Clausen, direktør for Klima, Miljø & Bæredygtighed i Sweco; Lasse Sigvert, bæredygtighedsingeniør i Sweco; Niels Toft, bæredygtighedschef i Sweco Architects. Værter: Thomas Hebsgaard, klimajournalist og kommunikationspartner i Sweco og Det Planetære Projekt; Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco, leder af Det Planetære Projekt og ansvarlig for visionsprojektet bag Spottet. Produceret af Kontekst & lyd. Læs mere om Spottet og Det Planetære Projekt på theplanetaryproject.com.

    41 min

About

Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Her kan du følge arbejdet i projektet, hvor vi stiller os selv spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer?

You Might Also Like