Måske skulle vi snakke om det?

Psykolog Karen Wichmann

Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om. Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej. I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere. Vært psykolog Karen Wichmann Jeg blev færdig som psykolog i 2008. Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi. Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”. Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.

  1. Oct 28

    Episode 59 - Når spilttelsen kommer udefra

    Mange tænker i deres stille sind, at brud med familiemedlemmer mest sker i de meget dysfunktionelle familier, hvor de store konflikter altid har luret om næste hjørne. Men dette er langt fra tilfældet.  Det sker også i helt almindelige familier, hvor noget uforudset rammer. Det er det usagte, som aldrig bliver adresseret. Det er de sårende handlinger, der aldrig bliver italesat eller undskyldt for. Uoverensstemmelsen, som aldrig bliver repareret. Og alle de sårede følelser, som ikke bliver udtrykt. Min gæst i dette afsnit er Kristine Dalsgaard Jacobsen, som er aktuel med bogen ”Tro, håb, splittelse”. Kristine var bare 16 år, da hendes mor fik konstateret uhelbredelig kræft. En dødsdom, der rystede familien - ikke mindst Kristines mor, der var en aktiv og handlekraftig kvinde. Kristines mor nægtede at acceptere dødsdommen. Lægerne kunne ikke love hende helbredelse, men det kunne til gengæld den alternative behandler. Han garanterede helbredelse, og Kristines mor var solgt. ”Tro, håb, splittelse'" handler om morens sygdomsforløb, kampen for helbredelse og i høj grad også de konsekvenser, jagten på helbredelse fik for hele familien. Lyt med til denne samtale, hvor vi kommer ind på emner som;  Den hårfine balance mellem at bevare håb og fornægte realiteterBetydningen af accept af en realitet, som du ikke ønskede digBagsiden af ukuelig kampgejst og vilje. Skriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her:  karenwichmann.dk/nyhedsbrev/

About

Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om. Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej. I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere. Vært psykolog Karen Wichmann Jeg blev færdig som psykolog i 2008. Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi. Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”. Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.

You Might Also Like