HappyHealthy - vejen til at stortrives i dit liv

Julie Bowall

Podcasten, der støtter dig i rejsen hjem til dig selv – så du kan skabe dit mest autentiske og dermed mest optimale liv på denne jord. Her mødes videnskab, refleksion, handling og sjælelig indsigt – så du kan slippe gamle blokeringer og skabe et liv, som du stortrives i. Jeg hedder Julie Bowall, psykolog, stifter af Greenwitch, og så har jeg selv brugt 15 år på at finde hjem i mig selv – og jeg lærer stadig. Derfor inviterer jeg dig med på en ærlig rejse fyldt med samtaler:- med eksperter, der deler viden, råd og værktøjer til mere sundhed, kærlighed, passion og bevidsthed- med modige mennesker, der har turdet følge deres mavefornemmelse og skabe deres egen vej Lad os sammen være nysgerrige på, hvordan vi kan udleve vores største potentiale – til gavn for både os selv og omverden. Tak fordi du lytter med – og tak fordi du lytter til dig selv.

  1. Jun 8

    20. Del 2. Gluten, proteinpulver, kreatin og faste: Hvad virker rent faktisk? - Sandt eller falsk med Umahro Cadogan

    I denne anden del af min samtale med sundhedsekspert Umahro Cadogan tager vi fat på nogle af de mest omdiskuterede kostråd, sundhedstrends og myter i sundhedsverdenen. For hvad er egentlig fakta – og hvad er bare god markedsføring? I dette afsnit leger vi "sandt eller falsk", hvor Umahro deler sin ærlige og nuancerede vurdering af nogle af de råd og produkter, mange af os møder hver eneste dag. Vi taler blandt andet om: • Gluten og laktose • Kulhydrater og low carb • Paleo og vegansk kost • Protein og kollagenpulver • Kreatin og fiskeolie • Intermittent fasting og faste • Detox og udrensningskure • Kaffe og alkohol • Multivitaminer og kosttilskud Med sin enorme erfaring inden for ernæring og Functional Medicine hjælper Umahro med at skabe overblik i en sundhedsverden fyldt med modstridende budskaber. Målet er ikke at finde én rigtig kost til alle, men at give dig den viden, der gør det lettere at træffe informerede valg for netop din krop og dit liv. Hvis du ikke allerede har lyttet til del 1, anbefaler jeg varmt, at du starter der. Her taler vi om den fundamentale sundhed, KRAMMS-faktorerne, rodårsager til sygdom og hvordan du kan vurdere, hvornår det giver mening at kigge dybere end kost og livsstil. God fornøjelse Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    58 min
  2. Jun 1

    19. Del 1. Hvordan du skaber fundamentet for sundhed & trivsel - med sundhedsekspert Umahro Cadogan

    I denne episode - del 1 af 2 - taler jeg med Umahro Cadogan om kost, sundhed og om hvordan kroppen ofte fungerer som et sundhedsbarometer for, hvordan vi egentlig har det. Hvordan vi med vores kost og sundhedsvaner kan skabe mere eller mindre energi, overskud, glæde og trivsel.  I denne første del dykker vi ned i den grundlæggende sundhed, og taler om hvad vi som minimum skal spise, prioritere og forstå for at have plus på sundhedskontoen. Vi taler om KRAMSSS og om energi, kost, næringsstoffer, stress, søvn, sociale relationer og hvorfor kroppen ikke kan trives, hvis fundamentet mangler. Umahro er en af Danmarks mest erfarne eksperter indenfor ernæring, biokemi og functional medicine. I mere end to årtier har han arbejdet med kost, hormoner, livsstil og nervesystem — med fokus på at forstå kroppens signaler og finde rodårsagen bag symptomer og ubalancer. I del 2 tager vi fat i mange af de sundhedsmyter og råd, der florerer online, i en stor “sandt eller falsk”-snak om alt fra faste, kreatin, protein, gluten, og andre hacks og trends. Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    1h 10m
  3. May 4

    17. Derfor lever du ikke det liv, du længes efter - om kvantefysik med Henning R. Jensen

    Der er ofte afstand mellem det liv, vi drømmer om – og det liv, vi faktisk lever. Måske kender du følelsen af at gentage de samme mønstre igen og igen? De samme relationer, de samme tanker, de samme valg. Selvom du egentlig ønsker noget andet? Så hvad er det, der holder os fast? I dette afsnit dykker jeg ned i netop dét – sammen med ekspert i kvantefysik, Henning R. Jensen. Vi taler om:  – hvorfor forandring ikke kun handler om viljestyrke  – hvordan underbevidsthed, tanker og følelser former vores liv langt mere, end vi tror – hvad der øger eller sænker vores energi og feltet omkring os   – og hvordan kvantefysik kan bruges som et perspektiv til at forstå sammenhængen mellem vores indre og ydre liv  Henning deler sin viden fra sit arbejde med at formidle kvantefysik, både gennnem sin bog, og fra sine foredrag i hele landet. Det handler om at forstå dine mønstre og at blive bevidst om det, der allerede påvirker dig og former dit liv. Så vi kan begynde at skabe sammenhæng mellem det liv vi længes efter, og det liv vi lever.  Du får også konkrete eksempler og værktøjer, du kan tage med dig allerede i dag. Læs mere om Henning og følg med i hans arbejde: https://kvantelivet.dk/ https://www.instagram.com/kvantelivet/ Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    56 min
  4. Apr 20

    16. Når kroppen ikke slipper: Nervesystemet, bindevævet og vejen til heling - med TIK-terapeut Evaloa Schou

    I denne episode dykker vi ned i noget af det mest afgørende – og ofte oversete – når det kommer til heling: Tryghed i kroppen. For hvis kroppen ikke føler sig tryg, kan vi ikke skabe den forandring, vi længes efter – uanset hvor meget vi forstår med hovedet, eller hvor meget terapi vi har været igennem. Denne episode er til dig, der: – har arbejdet med dig selv i årevis – har prøvet forskellige terapiformer – og alligevel oplever at sidde fast i de samme mønstre Jeg taler med Evaloa Schou, som er kropsterapeut, underviser og stifter af Traumeinformeret Kropsterapi (TIK). Vi taler om: – hvordan nervesystemet påvirker vores evne til at forandre os – kroppens hukommelse og hvorfor den ikke “bare slipper” – bindevævet som en overset nøgle i traumeheling – og hvorfor heling ikke kan presses frem, men opstår, når kroppen oplever tilstrækkelig tryghed Det her er en samtale, der inviterer dig til at forstå dig selv på et dybere plan – ikke som noget, der skal fixes, men som et system, der har brug for at blive mødt. Følg Evaloa's Instagram: @evaloaschou www.evaloaschou.dk  Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    1h 27m
  5. Apr 6

    15. Når vi gentager vores mønstre - om traumer og compassion med Flora Melchiorsen

    I denne episode taler jeg med krop- og traumeekspert Flora Melchiorsen om, hvordan traumer og vores nervesystem kan spænde ben for vores evne til at lytte til os selv – og handle i overensstemmelse med det, vi mærker. Vi dykker ned i, hvorfor vi igen og igen ender i de samme uhensigtsmæssige mønstre, selvom vi bevidst forsøger at undgå dem. Vi taler også om, hvorfor samtaleterapi ikke altid er nok til at hele traumer – hvornår det gavner, og hvornår det faktisk kan have den modsatte effekt. Flora arbejder med kroppen og nervesystemet og har en bred baggrund inden for mindfulness, compassion og traumeforløsning. Hun er også forfatter til flere bøger – blandt andet den nye bog KROPSKLOG. En central pointe i samtalen er compassion: hvad det egentlig betyder, hvorfor det så ofte mangler i vores helingsproces – og hvordan vi helt konkret kan begynde at arbejde med det i praksis. En episode til dig, der er træt af at gentage de samme mønstre – og som længes efter en dybere, mere kropslig forandring. Book forløb eller læs mere om Floras arbejde på: https://www.livsbevidsthed.dk/ Følg Flora på Instagram: https://www.instagram.com/floramelchiorsen/ Se mere om Floras bog KROPSKLOG på https://kropsklog.com/ Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    1h 2m
  6. Mar 23

    14. Når du føler dig splittet: Forstå dine indre dele (IFS) - med Peter Legård Nielsen

    I dette afsnit taler jeg med Peter Legård Nielsen om Internal Family Systems (IFS) – en terapeutisk tilgang, der hjælper os med at forstå de mange delpersonligheder, vi alle rummer. Vi taler om, hvorfor vi kan føle os splittet indeni og om de sider af os, vi prøver at skjule, kontrollere eller skubbe væk. Vi taler også om, hvordan vores indre “dele” i virkeligheden forsøger at passe på os - også når de spænder ben for det liv, vi længes efter. Det her afsnit er til dig, der:  – genkender følelsen af indre uro eller modstridende tanker  – nogle gange reagerer på måder, du ikke helt forstår  – længes efter mere ro, klarhed og kontakt til dig selv For når du lærer dine indre dele at kende, sker der noget vigtigt: Du får adgang til mere af dig selv og dermed også et mere autentisk liv. Om Peter Legård Nielsen: Peter er forfatter, certificeret IFS-terapeut (Niveau 3), og så er Peter Approved Clinical Consultant ved IFS-Institute. Han er desuden Certified Advanced Rolfer™, hvor kroppen bruges aktivt i helingsarbejdet. Peter er forfatter til Danmarks første bog på dansk om IFS, Alle dele er velkomne: Internal Family Systems i teori og praksis (2024) samt bogen Når Kundalini vågner (2025).  https://www.alle-dele-er-velkomne.dk/  https://ifs-danmark.dk/  Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    1h 13m
  7. Mar 9

    13. Dine drømme kan rumme de svar, du søger - med drømmeforsker Michael Rohde Olsen

    Tænk hvis vores drømme rummer nøglen til vores vej i livet, når vi tvivler, eller er usikre på, hvor vi skal hen. I dag skal det handle om, hvordan vores drømme ofte er en overset dør ind til vores bevidsthed, vores kreativitet og klarhed, og hvordan de kan guide os mod vores bedste og mest autentiske vej i livet - når vi tør lytte til dem.  Jeg taler Michael Rohde Olsen, som er drømmeforsker, forfatter og ekspert i drømme og ubevidst intelligens. I dag taler vi om: - Hvad drømme er - Hvorfor vi drømmer - Hvad vi kan bruge drømmene til - Og hvordan vi kan lære at tolke og forstå vores drømme - Hvordan drømmene er adgangen ind til vores ubevidste intelligens - Hvordan drømmene kan blive en vejviser mod autenticitet, sundhed, healing og personlig udvikling. Om Michael: Michael har en cand.merc. i International Business, en bachelor i psykologi og en lang karriere bag sig i både medicinalbranchen og konsulentverdenen, før han valgte at dedikere sit arbejdsliv til at forstå, hvad vores drømme egentlig prøver at fortælle os. I mere end ti år har Michael arbejdet med drømmepsykologi, holdt foredrag, undervist, lavet workshops, medvirket i tv og radio, skrevet artikler og udgivet flere bøger. Hans mission er at gøre drømme og ubevidst intelligens tilgængelige for alle mennesker: både til dem, der ønsker større kreativitet og bedre beslutningstagning, og også til dem der længes efter mere selvindsigt, autenticitet og indre klarhed. Links fra episoden:  www.michaelrohde.dk Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk  Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.  Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/ Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast

    1h 10m

Trailer

About

Podcasten, der støtter dig i rejsen hjem til dig selv – så du kan skabe dit mest autentiske og dermed mest optimale liv på denne jord. Her mødes videnskab, refleksion, handling og sjælelig indsigt – så du kan slippe gamle blokeringer og skabe et liv, som du stortrives i. Jeg hedder Julie Bowall, psykolog, stifter af Greenwitch, og så har jeg selv brugt 15 år på at finde hjem i mig selv – og jeg lærer stadig. Derfor inviterer jeg dig med på en ærlig rejse fyldt med samtaler:- med eksperter, der deler viden, råd og værktøjer til mere sundhed, kærlighed, passion og bevidsthed- med modige mennesker, der har turdet følge deres mavefornemmelse og skabe deres egen vej Lad os sammen være nysgerrige på, hvordan vi kan udleve vores største potentiale – til gavn for både os selv og omverden. Tak fordi du lytter med – og tak fordi du lytter til dig selv.

You Might Also Like