Peter Læser Pontoppidan

Peter Lauritsen

Peter Læser Pontoppidan er en podcast om Henrik Pontoppidans bøger. Det er her, vi tålmodigt gennemgår hele forfatterskabet en bog ad gangen. Fra Stækkede Vinger til Det Forjættede Land over Lykke-Per og De Dødes Rige videre til Mands Himmerig og de afsluttende erindringsbøger. Ja, vi tager dem alle sammen med fra den første til den sidste. Vi fortæller om bøgerne, og vi overvejer, hvad de gamle tekster har at fortælle os, der lever i dag, mere end hundrede år senere.  Lyt med og træng dybere ind i Pontoppidans univers befolket af fattige bønder, skøre præster og neurotiske byboere. Og hvis man giver sig i kast med at læse bøgerne, vil man opdage, at det er en underholdende måde at bruge sin tid på. Samtidig lærer man noget om sig selv, noget om mennesker og noget om de fællesskaber, vi på godt og ondt er en del af. Og så er det iøvrigt sådan, at i en tid, hvor alting fragmenteres og splintres, så er det godt, at have noget at samles om. Og hvad kan være bedre til det end netop Henrik Pontoppidans bøger? Det er Peter Lauritsen, der læser og fortæller om bøgerne. Kasper Ostrowski producerer. Maj-Britt Brinkmann læser citaterne. Bastian Lind Lauritsen har komponeret og indspillet musikken. Og Selma Kaltoft Vind har lavet artwork.

Episodes

  1. 1d ago

    Afsnit 12: Det forjættede land

    Det Forjættede Land er en af Henrik Pontoppidans store romaner. Det er også en af de mest kendte – og en af de bedste. Kort sagt: Emanuel Hansted er opvokset i byen, og faderen hører til samfundets spidser. Men Emanuel vil ikke være en fin mand. Tværtimod er han blevet hjælpepræst i et landsogn, hvor hans livssag er at leve livet på lige fod med bønder og husmænd. Som læsere af Pontoppidan imidlertid ved, er det svært at overskride kløften mellem rig og fattig, mellem dannet og udannet – og det uanset fra hvilken side man forsøger at tage springet. Dette gælder selvfølgelig også for Emanuel. Han insisterer, ja, faktisk insisterer han alt for meget, hvilket resulterer i en form for fundamentalisme. Men helt over kløften kommer han aldrig. Tværtimod. Han knækker psykisk og bryder sammen. Nøgleord: Barndom og voksenliv Land og by Dannet og udannet Fundamentalisme Kykloper Citater: "Det Forjættede Land er en bog, som rigtig mange mennesker har læst". "Faktisk er det rigtig svært for mennesker at finde fodfæste i en ny og forandret verden". "Den store kløft mellem by og land, mellem dannede og udannede, mellem rige og fattige, skal man respektere og ikke forsøge at overskride". Litteratur Beck, Steen (2022): Pontoppidans store romaner. U Press. Beck, Steen (2026): ’Det folkelige gennembruds storhed og fald i Det forjættede Land’. Pontoppidaniana nr. 6, 63-80. Billeskov Jansen, F.J. (1978): Henrik Pontoppidan. Ledetraad for Læsere. Nordisk Bogforlag. Gøttcke, Leander Møller (2026): ’Pontoppidans tvesyn som demokratisk forestillingsevne. Udkast til læsning af Det forjættede Land’. Pontoppidaniana nr. 6, 28-50. Mølle, Lis (2026): ’Det forjættede Land og den romantiske middelalderisme’. Pontoppidaniana nr. 6, 51-62. ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  2. Oct 27

    Afsnit 11: Natur

    Natur udkom i 1890 og består af to små romaner, Vildt og En Bonde. Hvor den sidste er lidt kedelig og aldrig rigtig får læseren op at flyve, er det noget andet med Vildt: En ung mand fra den moderne og civiliserede by holder ferie på landet, hvor han møder den rå natur. Han fisker og går på jagt, og han forsøger at indfange en mestertyv og nedlægge en fiskerkone. På den måde bliver ferien et møde med den side af tilværelsen, som er, ja, vild. I det hele taget er der masser at hente i Vildt - også ting, som er relevante i dag. Udover at gennemgå bogen ser vi som sædvanlig på datidens anmeldelser, ligesom Peter kommer med sin vurdering. Dagens tema er et kort besøg i Pontoppidans liv. Citater: "Per Bonde har giftet sig med sin kone – ikke fordi han elskede hende højt, men fordi han syntes, at der hørte en kone til så fin en gård".  "Så er det noget andet med den anden roman, altså Vildt. Her er der klart mere knald på historien – i alle ordets betydninger".  "At vise en ung kvindes lyst til sex var ikke en dårlig besked til datidens læsere".   Nøgleord: Pontoppidan på parnasset Brandes-brødrene Trælse arvinger Civilisation vs. natur Jagt Erotik Overgreb Litteratur: Behrendt, Flemming (2019): Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan. Gad. Bredsdorff, Elias (1964): Henrik Pontoppidan og Georg Brandes. En kritisk undersøgelse af Henrik Pontoppidans forhold til Georg Brandes og Brandes-linjen i dansk åndsliv. Gyldendal Aasbrink, Elisabeth (2023): Mit store smukke had. En biografi om Victoria Benedictsson. Gutkind Podcast: Det Moderne Sammenbrud: https://www.dr.dk/lyd/p2/det-moderne-sammenbrud-3224039375000 ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  3. Oct 13

    Afsnit 10: Krøniker

    Krøniker er en super fin novellesamling, som viser en ny side af Pontoppidan. For i bogen møder vi Gud og Skt. Peder på besøg på en dansk ø. Vi møder skrædderen, som virkelig ikke er særlig stærk, men alligevel vinder både hæder og sin elskede på grund af sin styrke. Vi møder den tykke ørn, Klavs, der bliver bange for friheden. Og vi møder digteren, der aldrig kan ramme tidsånden. Med andre ord: Pontoppidan fortæller og fabulerer, så det er en lyst - og man glemmer helt, at det er den samme forfatter, der er kendt for sine realistiske beskrivelser af det hårde, slidsomme liv på landet. Den slags er der ikke meget af i Krøniker. Da dette er afsnit 10, og dermed en slags jubilæum, går vi meta på det vi laver i podcasten: Vi læser. Netop læsning har Georg Brandes skrevet et essay om, hvori han blandt andet får sagt, at bøger er noget nemmere at omgås en mennesker. Bum. Men hvis vi skal være ærlige, er vi nogle, der godt forstår, hvad han mener. Nøgleord: Turistguide Bøger fremfor mennesker Den vanskelige frihed Arv og miljø Tidsånd Fortællende og fabulerende Citater: "Det er næsten en anden forfatter, vi møder her." "Bøger sætter tanker i bevægelse, hvad mennesker sjældent gør." "Og så opgiver digteren og går hjem og hænger sig." Reference: Brandes, Georg (1898): Om læsning. Gyldendalske Boghandel. https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022038411-bw.pdf ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  4. Sep 15

    Afsnit 8: Spøgelser

    Spøgelser er en underlig bog, der faktisk minder lidt om en gammel ridderroman. Efter sin fars død flytter en ung pige ind på en herregård, hvor hun skal fungere som en form for selskabsdame for den gamle grevinde. Pigen er ulykkelig, men langsomt går sorgen over i kærlighed, for på gården bor der – heldigvis – også en ung greve. De to unge mennesker skal dog en del igennem, før de endelig kan forenes. Ikke mindst skal de have gjort op med fortidens spøgelser… Selvom bogen ikke er helt god, er den alligevel interessant. Det skyldes først og fremmest, at Pontoppidan lancerer et syn på fattigdom, der er noget anderledes, end det vi tidligere har mødt. I Spøgelser er fattigdom ikke kun materiel forarmelse, men også mangel på kærlighed og fællesskab. I dette afsnit diskuterer vi Spøgelser, ser på anmeldelser og vurderer bogens nutidige relevans. Og så tager vi på rundtur i Horns Herred for at besøge steder, der har betydning for Pontoppidans forfatterskab. Nøgleord Kærlighed Psykisk og social fattigdom Spøgelser Herregårdsmiljø   Citater "Uanset om Pontoppidan vil det eller ej, så findes Spøgelser ude i verden". "Han var iført inkahue og spillede Amazing Grace på panfløjte". Litteratur Behrendt, Flemming (1999): Efterskrift. I Pontoppidan, Henrik:  Smaa romaner 1885-1890. Borgen. Larsen, A.E. (1988): Henrik Pontoppidan. Liv og Vilkår. Et Landbosamfund for 100 år siden. Dansk Historisk Håndbogsforlag. ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  5. Sep 1

    Afsnit 7: Isbjørnen

    Thorkild Asgur Ejnar Fredrik Müller har tilbragt det meste af sit voksenliv i Grønland, men på sine ældre dage kommer han tilbage til Danmark for at blive præst. Han er uortodoks og upoleret og gør tingene på sin helt egen måde. Det gør ham populær i starten, men det bliver også hans undergang. Historien om Isbjørnen er endnu et eksempel på Pontoppidans kritik af præsteskabet, ligesom bogen afslører, Pontoppidans forbehold over for ”visdommen i folket.” I dette afsnit præsenterer vi Isbjørnen, vi ser på datidens anmeldelser og på bogens relevans i dag. Dagens emne er Pontoppidans syn på præster – et emne som den store forfatter havde ret stærle meninger om. Nøgleord Fritsvævende præster Natur Folkestemninger Grønland Citater "I har de Tyranner, som I fortjener." "Det er ikke sandt, at jeg har hånet kirken … men de hinanden forkætrende præster har jeg betegnet som en landeplage, en Guds straf." "Folket er lunefuldt og sladdervornt, og det frisind, vi taler så meget om, ser man kun i glimt." Litteratur Pontoppidan, Henrik (1914): “Kirken og dens mænd. Et foredrag.” Gyldendalske Boghandel.  Raahauge, Anders (2023): "Pontoppidans præster. Henrik Pontoppidan mellem Kirkegaard og Nietzsche.” Forlaget Fønix. ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  6. Aug 18

    Afsnit 6: Fra Hytterne

    I dette afsnit tager vi fat i en af Pontoppidans mest berømte bøger nemlig Fra Hytterne, der udkom første gang i 1887. Utallige gymnasieelever (og mange andre) har læst sig gennem en eller flere af bogens noveller, der endda citeres af det udvalg, der har lavet den såkaldte litteraturkanon. Og Fra Hytterne er da også en fremragende bog. Den er måske lidt dyster i perspektivet, men netop det dystre hører med i en realistisk beskrivelse af landbobefolkningens dagligdag i 1880erne. Udover analyser og anmeldelser vender vi også Pontoppidans position som social indigneret forfatter. Der er således ingen tvivl om, at han valgte side til fordel for dem nederst i samfundspyramiden - men der er heller ingen tvivl om, at Pontoppidan er så meget mere end en forfatter med socialpolitiske ambitioner. Nøgleord Social indignation Fattigdom  Litteraturkanon Noveller i verdensklasse Mette Frederiksen Citater "Frihedens - fremskridtets - humanitetens århundrede" ”Det var især de Fattiges Kaar, der optog mig og gav mig en Del at tænke paa. Den ulige Fordeling af Livets Goder var bleven et Problem for mig.” "Mennesker, der har slidt og slæbt hele deres liv, bliver behandlet dårligt og uværdigt, når de endelig har brug for fællesskabets hjælp." Litteratur www.henrikpontoppidan.dk Bent Haugaard Jeppesen: Henrik Pontoppidans samfundskritik. Studier over den sociale debat i forfatterskabet. Vintens Forlag, 1977. ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

  7. Jun 23

    Afsnit 2: Sandinge Menighed

    Sandinge Menighed udkom i 1883 og er Pontoppidans første (korte) roman. Vi følger den unge Boel og hendes forsøg på at blive en del af den grundtvigianske bevægelse. Forsøget mislykkes, og i det hele taget er bogen en harsk kritik af den åndelige vækkelse (eller oprustning), som rullede ud over landet sidst i 1800-tallet. Udover analyser og anmeldelser af selve bogen tager vi i dette afsnit fat i et markant kendetegn ved Pontoppidan som forfatter: Han ændrede væsentligt i sine tekster mellem de forskellige udgaver. For Sandinge Menigheds vedkommende betyder det blandt andet, at bogen slutter på én måde i førsteudgaven og på en anden måde i andenudgaven. Nøgleord Grundtvigianisme Åndelig vækkelse og åndelig oprustning Selvfedme Forstillelse Pontoppidan - en hensynsløs bearbejder Citater "I dag ville vi vist kalde det, de gode borgere i Sandinge er i færd med, for åndelig oprustning" "Grundtvigianismen tror på den åndelige vækkelse, og de kan se værdi i alle mennesker. Men i virkeligheden udøver de mere omsorg for sig selv end for andre" Kilder Flemming Behrendt: Henrik Pontoppidan. Genetisk-tekstkritiske studier i forfatterskabet, især 1890-1908”. Universitetsspeciale, 1964.  www.henrikpontoppidan.dk ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste

About

Peter Læser Pontoppidan er en podcast om Henrik Pontoppidans bøger. Det er her, vi tålmodigt gennemgår hele forfatterskabet en bog ad gangen. Fra Stækkede Vinger til Det Forjættede Land over Lykke-Per og De Dødes Rige videre til Mands Himmerig og de afsluttende erindringsbøger. Ja, vi tager dem alle sammen med fra den første til den sidste. Vi fortæller om bøgerne, og vi overvejer, hvad de gamle tekster har at fortælle os, der lever i dag, mere end hundrede år senere.  Lyt med og træng dybere ind i Pontoppidans univers befolket af fattige bønder, skøre præster og neurotiske byboere. Og hvis man giver sig i kast med at læse bøgerne, vil man opdage, at det er en underholdende måde at bruge sin tid på. Samtidig lærer man noget om sig selv, noget om mennesker og noget om de fællesskaber, vi på godt og ondt er en del af. Og så er det iøvrigt sådan, at i en tid, hvor alting fragmenteres og splintres, så er det godt, at have noget at samles om. Og hvad kan være bedre til det end netop Henrik Pontoppidans bøger? Det er Peter Lauritsen, der læser og fortæller om bøgerne. Kasper Ostrowski producerer. Maj-Britt Brinkmann læser citaterne. Bastian Lind Lauritsen har komponeret og indspillet musikken. Og Selma Kaltoft Vind har lavet artwork.

You Might Also Like