Støt podcasten Dan er vokset op i et trygt kristent hjem, hvor troen på Gud var en naturlig del af hverdagen. Hans far grundlagde menigheden Livets Kilde i Esbjerg, og Dan fik tidligt et fundament i troen. Men som 11-årig oplever han et stærkt møde med Jesus, der sætter dybe spor i Dans liv. Fra den dag brænder han for Gud og har siden trofast tjent ham.Efterfølgende tager Dan på bibelskole i Brande og bliver ungdomsleder i Livets Kilde. Mission kom tidligt til at fylde meget i hans hjerte, og ønsket om at tjene Gud og gøre hans vilje har været en rød tråd gennem hans liv.Samtidig overtager Dan familiefirmaet Ahlmann Dæk i en ung alder. Hans liv er derfor præget af både erhvervsliv og tjeneste for Gud. Det fører ham blandt andet til Tjekkiet, hvor han kombinerer forretning med tjeneste i flere kirker.Et profetisk ord bekræfter for Dan, at han samtidig med, at han har sin forretning, skal rejse ud med Gospel Outreach på missionsture. Det kommer til at betyde rigtig meget for ham, og gennem GO har han gennem årene oplevet og været vidne til det, han beskriver som mægtige mirakler: døve, der får hørelsen, blinde, der får synet, og mennesker, der bliver helbredt. Samtidig fortæller han om tusindvis af mennesker, der har givet deres liv til Gud.For Dan handler det hele om at sætte Gud først, lytte til hans stemme og være villig til at gå, når Gud kalder. Hans råd til andre er klart: Søg først Guds rige, og gør hans vilje. Han har selv erfaret, at når man følger Gud og lader sig lede af ham, følger der mange velsignelser med.I denne episode deler Dan sin personlige rejse med Gud, fortæller om kald, tro og lydighed og giver et indblik i de oplevelser, der har formet hans liv og tjeneste. En fortælling om at sige ja til Gud – og om, hvad der kan ske, når man tør følge hans stemme. "For af nåden er I blevet frelst ved tro, og dette skyldes ikke jer selv, gaven er Guds, Ikke på grund af gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. For vi er hans værk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har beredt for at vi skulle vandre i dem." Eferserne 2: 8-10
