Sund Sofasnak

Tanja Dorthea og Sebastian Behnke

Sund Sofasnak

  1. 5 days ago

    Sund Sofasnak #35 - 3 fejl vi ikke ønsker DU begår

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om 3 fejl, vi selv har begået, som vi ville gøre anderledes, hvis vi kunne spole tiden tilbage. Derefter snakker vi om det her med at have et forstyrret forhold til mad, træning og sin egen krop - og hvordan det nogle gange bliver kastet lidt for hurtigt til højre og venstre, når mennesker i virkeligheden bare er forskellige. Vi tager også en tur til København i forbindelse med CPH Health Week, snakker om hvordan det er at være sønderjyde i storbyen og om at møde en masse mennesker, vi har kendt online i årevis, men aldrig har stået ansigt til ansigt med. Vi kommer også omkring Hjerteforeningens kostråd til madpakken, hvor en chokolademad blev vægtet højere end en leverpostejsmad. Det leder videre til en snak om autoriteter og sociale medier. Til sidst snakker vi om, hvordan vores overbevisninger fra barnsben kan følge med os langt ind i voksenlivet - og hvorfor det kan være en rigtig god ting at være åben, nysgerrig og villig til at ændre mening. Og så slutter vi af med en lille opdatering på Dingaardbutik.dk, som nu er live og allerede har fået en enormt fed modtagelse. Disclaimer: Denne podcast er ikke en anbefaling af, hvordan du skal leve dit liv. Det er en ærlig og åben samtale om, hvordan vi selv gør, og hvilke erfaringer vi har gjort os gennem mange år - både på egen krop og i arbejdet med klienter. Hvis du kan lide podcasten, må du meget gerne give den en anmeldelse. Det betyder virkelig meget for os! Har du et spørgsmål, du gerne vil have med i et kommende afsnit, kan du altid skrive det i kommentarerne eller på Instagram.

  2. 2 Oct

    Sund Sofasnak #34 - 4 styrketræningsøvelser vi altid vender tilbage til

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om vores 4 personlige favorit styrketræningsøvelser - og hvorfor det lige er dem vi vender tilbage til igen og igen. Derefter snakker vi om græsk yoghurt og forskellen på 2%, 10% og skyr. Hvornår bruger vi de forskellige varianter. Sebastian fortæller også om, hvordan han de sidste 3-4 dage har fået lidt ekstra proteinpulver og hvordan det kan mærkes et bestemt sted i kroppen. Vi snakker videre om proteinprodukter og hvorfor du ikke har brug for endnu et produkt med ekstra protein, men i stedet har brug for mere protein og næring fra rigtig mad. Derudover kommer vi ind på det at sammenligne os selv med andre, og hvordan det kan stjæle fokus fra vores egen proces og udvikling. Vi snakker også om at tale med sine bedsteforældre - og hvordan helt almindelige traditioner og måder at gøre ting på kan forsvinde på bare én generation. Og til sidst kommer vi kort omkring hjemmefødsel. Hvis du kan lide podcasten, må du meget gerne give os en anmeldelse. Det betyder virkelig meget 3 Har du et spørgsmål, du gerne vil have med i et kommende afsnit, kan du altid skrive det i kommentarerne eller på Instagram. Disclaimer: Denne podcast er ikke en anbefaling af, hvordan du skal leve dit liv. Det er en ærlig og åben samtale om, hvordan vi selv gør, og hvilke erfaringer vi har gjort os gennem mange år - både på egen krop og i arbejdet med klienter.

Ratings & Reviews

3.9
out of 5
9 Ratings

About

Sund Sofasnak

You Might Also Like