Pædagogisk kvarter

Socialt Indblik

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”. Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik

  1. 2d ago

    ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)

    Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur? Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn. De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med. Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis. ”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til. ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.” Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv. Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. ”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    ”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)
  2. Oct 15

    Hvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet? Med Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse

    ”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.” Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af ”Pædagogisk kvarter”, hvor temaet er børnesynet. Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn’– og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”. De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i. Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken ‘du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje. ”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle i stedet for at placere ansvaret hos barnet.” Lyt til en samtale om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren. Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø. Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Hvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet? Med Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse
  3. Oct 8

    154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen

    "Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for." Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", der er andet afsnit med ham som gæst. Denne gang handler det om sproglig bevidsthed i dagtilbud, og om hvordan pædagoger kan hjælpe børn til at få ord for det, de vil, har brug for og er bange for. Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter”, peger på, at børn uden adgang til sproget nemt kan blive usynlige i fællesskabet. De børn, der kan sætte ord på sig selv, har lettere ved at samarbejde både med de andre børn og med pædagogerne." De børn, der har adgang til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver mere forudsigelige over for deres jævnaldrende,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.  Som 18-årig pædagogmedhjælper på et fritidshjem oplevede Kasper Sørensen selv, hvor meget en fortalt historie kan flytte børns leg. Da han opdagede, at de ikke lyttede til det, han sagde, begyndte han selv at fortælle historier. Børnene lyttede ikke bare efter – de blev inspireret og begyndte at lege helt nye lege, fortæller Kasper Sørensen. Han har et konkret forslag til pædagoger, der gerne vil i gang, men synes det føles uvant at fortælle uden en bog:  Tag en dyb indånding og giv det en chance – også selvom det kan føles farligt."Brug de minutter, hvor I alligevel venter, for eksempel på toget, og begynd på at fortælle en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det behøver ikke være vildt. Det kan være om engang, du kørte med tog, missede et stop og stod af på en forkert station og skulle finde hjem. "Lyt med og få konkrete idéer til, hvordan du som pædagog kan bruge sprog og fortælling til at hjælpe børn med at få ord for det, de vil sige, og til at invitere dem ind i fællesskabet. Kasper Sørensen er fortæller og underviser i fortælling. Han er forfatter til bogen ”Den Sproglige Motorvej” og driver BestTellers på Vesterbro. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

    154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
  4. Oct 1

    153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen

    "Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren inviteret til at være med." Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", hvor han fortæller om, hvordan pædagoger og lærere kan bruge historiefortælling som fagligt redskab. Kasper Sørensen har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”, der blandt andet rummer et kapitel om, hvordan man som pædagog kan bruge fortællekunsten. Sproget kan gøre det abstrakte konkret for et barn – og dermed skabe tryghed i situationer, der ellers virker uoverskuelige, fortæller han. Fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, Anja Kristine Hvidberg Olsen, er enig i, at fortællingen kan styrke pædagogikken. "Sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg altid. Vi kan bruge sproget til at hjælpe nogle af de børn, der for eksempel er på kanten af et fællesskab, ind i et fællesskab – ved at lyse på dem, give dem positiv opmærksomhed," siger hun. Kasper Sørensen introducerer i programmet en række af sine redskaber til at fortælle historier. Blandt andre de tre "sprogspor" – ydre liv, indre liv og handling – som hver rammer forskellige steder i hjernen, og som kan bruges til at fortælle den samme historie på flere måder, alt efter hvor modent et barns sprog er. Lyt med og bliv klogere på, hvordan historiefortælling kan bruges som et konkret pædagogisk redskab. Og få et indblik i, hvordan du kan fortælle historier frem for at opremse fakta. Kasper Sørensen er fortæller og driver BestTellers på Vesterbro, hvor han underviser i fortælling. Han har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

    153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
  5. Sep 24

    152. Håbet ligger i at tale om det svære. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen

    "Som samfund har vi jo brug for at vide, hvad der foregår. Vi har brug for, at pædagogerne fortæller os alle sammen, hvordan deres arbejdsvilkår er, og dermed hvordan børnenes og familiernes levevilkår er”. Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i tredje og sidste afsnit af serien med hende i ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om ytringsfrihed blandt velfærdsprofessionelle. Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i programmet, beskriver det spændingsfelt, som hun ofte møder ude i praksis. At man gerne vil tale højt om vilkårene, men i praksis kan det på flere måder være svært. "Man vil som pædagog gerne tale sit f*g op, og man vil gerne fortælle forældrene, at de gør det her kæmpe stykke arbejde hver dag. Samtidig er der den lille stemme, der siger: ”jeg stod faktisk med alle de her børn, og jeg havde slet ikke mulighed for at give dem alt det, jeg vidste, de havde brug for," siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der godt mærker, at ytringsfriheden måske ikke altid eksisterer i praksis. Dorthe Birkmose peger på, at personalets frygt for at tale åbent sjældent handler om at blive fyret. ”Men så er der eksklusionen. Det, at de andre ikke kan udholde og høre på, hvad man har at sige, og at de måske synes, man er mærkelig eller forkert eller upassende. At der bliver så mærkeligt stille omkring en. Og det er altså mere barskt, end man lige skulle tro. Fordi vi mennesker er sociale, og det betyder, vi har brug for at være en del af fællesskabet. Så vi kan være reelt bange for at blive ekskluderet fra det her fællesskab, hvis vi siger noget, som gruppen ikke kan tåle at høre," fortæller Dorthe Birkmose, der særligt peger på lederne. "Jeg tænker, at det er lederes ytringsfrihed, som er allermest knægtet. Ydmygelsen og eksklusionen ved at blive gjort forkert, som værende den, der sagde noget, de andre ikke kunne tåle at høre, er benhård for de her ledere, som i forvejen kan føle sig rigtig alene." Dorthe Birkmose ser omvendt, at når det lykkes at tale frit om det svære, så kan det skabe en stærk bevægelse. "Håbet ligger i, at vi kan tale om det svære. Det, som for alvor gør os håbefulde, er, at man bliver forstået, og at der er nogen, som ser det på samme måde – eller selv hvis de ikke gør, har en dyb respekt for, at det kan vi godt være uenige om." Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ytringsfrihed er en forudsætning for at kunne tale om moralsk stress og forråelse – og hvorfor Dorthe Birkmose mener, at håbet ligger i at turde tale om dem sammen. Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne "Når gode mennesker handler ondt" og "Moralsk stress – når vilkårene er problemet". Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.  Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.  ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

    152. Håbet ligger i at tale om det svære. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
  6. Sep 15

    151. Moralsk stress handler om pædagogernes arbejdsvilkår – og om børnenes levevilkår. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen

    "Man kan sit f*g, og man ved, hvad der skal til. Men rammerne og vilkårene forhindrer én i at udføre sit f*g på en måde, hvor man kan være stolt." Sådan definerer psykolog Dorthe Birkmose moralsk stress i denne uges udgave af "Pædagogisk kvarter". Hun trækker en klar linje til forrige uges samtale om forråelse. "Ved den moralske stress mærker du det, du føler det, du tænker, at det her er forkert. Det er meningsløst. Jeg kan ikke stå inden for det. Og så er modsætningen forråelsen, hvor man simpelthen gør sig kold og ligeglad for at slippe for at mærke det." Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, kender selv den moralske stress fra sit eget arbejde som konsulent, hvor hun besøgte et dagtilbud med et stort lokale fuldt af grædende børn og magtesløst personale. ”Jeg har været rundt i rigtig mange dagtilbud engang. Engang måtte jeg sætte mig ud i bilen og græde, fordi det var så voldsomt at se personalet, der var så magtesløse. De ville faktisk rigtig gerne give den nødvendige omsorg, og udlåne deres nærvær. Men rammerne var ikke til det," fortæller hun. Dorthe Birkmose peger på, at den moralske stress ikke er en almindelig dårlig samvittighed, men noget mere gennemgribende. "Det giver ingen mening, at jeg skal være ansat, hvis jeg ikke kan få lov til at bruge min faglighed. Hvorfor skulle jeg så have en uddannelse?" siger hun. Netop derfor kan moralsk stress ifølge Dorthe Birkmose ikke løses individuelt. "Moralsk stress er en sund reaktion på nogle arbejdsvilkår, som er forringet. Det er et organisatorisk problem, og organisatoriske problemer skal løses organisatorisk. Man kan ikke hvile sig ud af en dårlig samvittighed." Og den moralske stress handler ikke blot om medarbejdere og ledere. "Når vi snakker om moralsk stress hos medarbejdere og ledere, så taler vi også om systemstress hos børn og familier. Det er præcis den samme reaktion, når systemet ikke fungerer, når der ikke er hjælp at få, når man skal kæmpe for at få bare en lille smule ekstra hjælp til sit barn og sin familie. Så når vi taler om pædagogernes og lærernes arbejdsvilkår, så taler vi også om børnenes levevilkår. Og det er det, der gør det så vigtigt," siger Dorthe Birkmose. Lyt med og bliv klogere på moralsk stress, hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt, og hvad der ifølge Dorthe Birkmose skal til for at skabe bedre vilkår for både medarbejdere og borgere. Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Programmet er udgivet af Socialt Indblik.  ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

    151. Moralsk stress handler om pædagogernes arbejdsvilkår – og om børnenes levevilkår. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
  7. Sep 9

    150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen

    ”Det er ikke forråelsen, vi skal tale om. For hvis forråelsen dukker op, så er det jo fordi, den tjener en funktion. Det er en beskyttelse. Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på. Det er ikke mestringsstrategierne, som er interessante. Det er jo: Hvad er det, der skal mestres? Hvad er det, der er blevet for svært?”  Det fortæller Dorthe Birkmose i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om forråelse. Hvorfor opstår den? Og hvordan kan vi arbejde med det, der ligger bag forråelsen. "Forråelsen kan opstå, når man som menneske indimellem har nogle tanker, følelser og bekymringer, som man ikke kan håndtere. Så kan man ty til forråelsen i et forsøg på at lægge låg på, ved ikke at tænke, føle, og bekymre sig om det,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter: "Der, hvor man retter vreden ud ad eller gør sig selv kold overfor andre mennesker, der bliver sådan en mærkelig ro. Det er ikke særlig sundt, og i virkeligheden ikke særlig rart. Men alligevel lindrer det her og nu, fordi afmagtsfølelserne forsvinder, i hvert fald for en stund." Og forråelsen kan vi alle blive ramt af, fortæller både Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter. Hun har også mærket forråelsen hos sig selv. ”Forråelsen kan vi ikke uddanne os ud af. Det er ikke et spørgsmål om bare at være empatisk nok,  veluddannet nok, eller intelligent nok. Vi er bare mennesker. Og nogle gange bliver vi afmægtige, og nogle gange er vi en del af en gruppe, hvor afmagtsfølelserne fylder. Så gør vi, hvad vi nu kan gøre for at få de afmagtsfølelser til at lægge sig. Og hvis der er noget, der er effektivt for os mennesker, så er det at skabe en fælles fjende," siger Dorthe Birkmose, der advarer mod, at vi forsøger at imødegå forråelsen ved at udskamme de medarbejdere, der optræder forrået.   ”Når forråelsen så dukker op, så taler vi ikke om det, men vi taler om sliddet. Man skal ikke skamme sig over at blive stresset, for det sker kun for mennesker, der arbejder rigtig hårdt længe og bruger sig selv. Det skal man ikke skamme sig over. Omsorgstræthed skal man ikke skamme sig over, for det er fordi, man har ydet så meget omsorg for så mange mennesker, at man næsten ikke har mere at give af”.   Lyt med og hør, hvorfor forråelsen kan brede sig i selv stærke pædagogiske miljøer. Hvorfor vi ikke skal tale så meget om forråelsen. Og hvad vi så skal tale om? Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne Når gode mennesker handler ondt og Moralsk stress – når vilkårene er problemet. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. ANNONCE: Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?

    150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
  8. Aug 31

    149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen

    "Jeg opdagede, at jeg egentlig måske mest har brugt min krop som et transportmiddel for mit hoved." Sådan siger Heidi Lykke Nissen i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om kroppen som faglig medspiller. Heidi Lykke Nissen var en af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.   Til daglig er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud. På trods af et liv med fysisk aktivitet og en faglig baggrund i hjerne, følelser og regulering gik det op for hende derude, hvor lidt hun i virkeligheden havde lyttet til sin egen krop. Sulten og gamle frostskader, der sprang op i fødderne, tvang hende til at sætte tempoet ned. "Jeg var nødt til at tage pauser, og i pausen trak jeg mig ind i min sovepose og sad og masserede mine led. Det var simpelthen adgangen til en helt anden måde at opleve mig selv i livet på. Jeg er 51 år gammel, og det var måske første gang, jeg virkelig har mærket mine fødder." Heidi Lykke Nissen peger på, at hun i årevis har overhørt kroppens signaler – noget, hun genkender hos mange i det pædagogiske arbejde. "Når jeg er i pædagogisk praksis, oplever jeg noget vidunderligt pædagogisk personale, som måske er trætte – og jeg drømmer om, at vi var bedre til at hjælpe dem til at mærke deres krop lige nu og her." Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter” peger på, hvad det også betyder for børnene, når de voksne omkring dem er i kontakt med deres egen krop. "Børn har jo bare en intuitiv adgang til deres krop. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper dem med at fastholde den adgang hele livet." Hjemme fra vildmarken har Heidi holdt fast i det, hun lærte om at lytte til kroppen.   Lyt med og bliv klogere på, hvorfor kroppen ifølge Heidi Lykke Nissen er et af vores mest oversete redskaber i det pædagogiske arbejde – og hvordan man som pædagog selv kan begynde at lytte mere til den, midt i en travl hverdag. Heidi Lykke Nissen er lærer­uddannet og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken, og i september udkommer en bog om forældresamarbejde. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne. Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

    149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen

About

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”. Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik

You Might Also Like