Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

  1. 8H AGO

    Sådan kan du afsløre AI-videoer

    Har du for nylig set en video på nettet, hvor du ikke helt kunne afgøre, om den var ægte eller ej? Det er ikke så mærkeligt. AI-firmaer lancerer nemlig løbende nye og bedre modeller til video- og lydgenerering. OpenAI, firmaet bag ChatGPT, udgav i efteråret 2025 modellen Sora 2, og i februar 2026 har den kinesiske TikTok-skaber Bytedance chokeret med videoer af Hollywood-stjerner skabt af AI-systemet Seedance 2.0. AI-værktøjer som Sora 2 er tekst-til-video-modeller, der lærer ved at koble ord og billeder sammen ved hjælp af enorme mængder data. Sora 2 kan derfor generere videoer af for eksempel en kat, der bager kage, ved at analysere datamateriale om katte, kager og mennesker, der bager. "Værktøjet kombinerer disse elementer og skaber et overraskende resultat, især når man tænker på, at der jo ikke findes ægte videoer af katte, der bager kager," fortæller Gabriele de Seta, som forsker i kunstig intelligens ved Universitetet i Bergen. Opleves som mere realistisk De nyeste AI-videoer fra Sora 2 ser meget realistiske ud. Hvordan kan det lade sig gøre? Ifølge Gabriele de Seta skyldes det, at udviklerne har finjusteret modellen, så den ligner virkelige formater. Modellen efterligner selfie-videoer, overvågningskameraer og sjove klip, der er gået viralt på de sociale medier. "Fordi det føles bekendt, virker det mere troværdigt," forklarer han. Ifølge forskeren handler det også til dels om nyhedseffekten. "Hver gang en ny model bliver lanceret, opleves den som mere realistisk. Fordi vi ikke er vant til de nye justeringer, bliver vi lettere narret." Lidt som at blive vaccineret AI-teknologien bevæger sig stadig med syvmileskridt, og Gabriele de Seta mener, at der allerede findes videoer, som er så realistiske, at det ikke er muligt at se, at de er skabt af kunstig intelligens. "Men disse videoer kræver stadig en del arbejde. Hvis du giver modellen enkle instruktioner, kan resultatet blive ret ujævnt." Gabriele De Seta fortæller, at mennesker og dyr i de fleste AI-genererede videoer stadig bevæger sig på lidt unaturlige måder, og at objekter kan ændre form eller placering, når kameraet bevæger sig. Han forklarer også, at AI-videoer ofte kun varer et par sekunder. En længere AI-video vil typisk bestå af flere korte klip, der er sat sammen. "Det kan være tegn, der afslører, at videoen er lavet med kunstig intelligens," siger forskeren. Han advarer dog mod at stole blindt på sådanne tegn, da teknologien hurtigt bliver bedre og bedre. Gabriele De Setas bedste råd til at lære at afsløre AI-videoer er derfor at bruge værktøjet selv. Ved at lege med værktøjet og se, hvad det kan, bliver du bedre rustet til at genkende de videoer, der bliver produceret. "Det er lidt som at blive vaccineret," tilføjer han. Skaber nye udfordringer Sammen med udviklingen af AI-værktøjer vokser bekymringen for deres evne til at sprede misinformation. Gabriele De Seta fortæller, at AI-modeller har været brugt til at sprede misinformation i mange år, men at forskning tyder på, at AI ikke nødvendigvis er mere effektiv end traditionelle metoder. "Det, der dog er helt sikkert, er, at AI skaber stor usikkerhed." Han fortæller om et fænomen, som forskere kalder 'the liar's dividend' – løgnerens udbytte. "Det, at alt potentielt kan være falskt, betyder, at publikum skal bruge mere tid og energi på at efterprøve indhold." "AI har indtil videre ikke haft stor succes med at sprede misinformation, men spreder til gengæld store mængder tvivl og mistanke," slutter Gabriele de Seta. ©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

    4 min
  2. 9H AGO

    Kære læser: Du kan stille spørgsmål til Videnskab.dk og få faktatjekket påstande

    Du møder dem alle vegne og hele tiden: Alverdens påstande, råd og trends, som fyger rundt - især på sociale medier, hvor de spredes med stormstyrke. Noget holder vand, andet gør absolut ikke. Men indimellem kan det være en udfordring at se forskel. Ikke mindst i disse tider, hvor AI gør det endnu lettere at blive snydt. Her kommer Videnskab.dk ind i billedet. Vi står til din tjeneste og vil være din tro guide til at finde hoved og hale i det hele! Hvis du støder på noget, som du gerne vil have tjekket, har Videnskab.dk flere måder at hjælpe dig: 1) Serien 'Kan det virkelig passe?' Hvis du falder over en påstand, har vi en ny serie, der hedder: 'Kan det virkelig passe?', hvor vi får forskernes hjælp til at faktatjekke diverse postulater og meninger, der florerer. Det kan være alt fra en trend på TikTok, et råd på Instagram, en reklame på Facebook eller en udtalelse fra en influencer eller en politiker. Det kunne for eksempel være påstanden 'Du skal spise efter sæsonen, ellers bliver dit indre ur forvirret', som vi allerede har faktatjekket. Det kan også være en 'urban myth' – en generel myte, som vi alle sammen går og fortæller hinanden, og som du gerne vil have faktatjekket. For eksempel: 'Kvinder går efter mænd, der ligner deres far' eller: 'En svane kan brække en arm'. 2) Serien 'Spørg Videnskaben' Hvis du sidder med en nysgerrig undren, kan Videnskab.dk's læserbrevkasse, 'Spørg Videnskaben', hjælpe dig. Her får du forskernes svar på alskens gode spørgsmål – for eksempel: om kogt havregrød er sundere end rå havregryn? Er også lavet som en video-version. hvordan vikingerne reelt så ud? hvad der egentlig kom først: Hønen eller ægget? Du kan spørge om vitterligt alting, men vi elsker især de spørgsmål, der er opstået på baggrund af noget, du har gået og undret dig over. Vi belønner de gode forslag Tøv ikke! Send endelig din undren via formularerne ovenfor. Du kan også sende spørgsmål til sv@videnskab.dk eller påstande til kdvp@videnskab.dk – husk meget gerne at medsende et link, hvis det er en påstand, du er faldet over på nettet eller sociale medier. Hvis dit spørgsmål eller påstanden bliver taget op af vores journalister på skrift, video eller lyd, sender vi dig en Videnskab.dk-T-shirt eller -mulepose som tak. Vi glæder os til at høre fra dig!

    3 min
  3. 10H AGO

    Hvorfor valgte Iran at bombe Dubai?

    USA og Israel gennemførte 28. februar 2026 en koordineret militæroperation mod Iran, hvor Irans mangeårige øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt. Iran har svaret igen med salver af ballistiske missiler og droner rettet ikke alene mod Israel, men også mod flere af landets naboer i Den Persiske Golf. Iran har affyret hundredvis af missiler og droner mod mål i Saudi-Arabien, Oman, Bahrain, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater (UAE), herunder Dubai, hvilket blandt andet har medført, at flytrafikken blev indstillet. Det sker, selvom ingen af disse lande officielt har koordineret med USA og Israel i forbindelse med de indledende angreb. Ifølge eksperter er der tale om en bevidst strategi fra Irans side med øjeblikkelige og mærkbare konsekvenser for nabolandene og stabiliteten i regionen. En upopulær nabo Trods Irans størrelse og militære kapacitet står landet ikke i høj kurs hos sine naboer. I bedste fald betragtes Iran som en rival, i værste fald som en modstander. Saudi-Arabien og Iran har i over et årti udkæmpet en stedfortræderkrig i Yemen, en brutal konflikt mellem den iransk-støttede Houthi-bevægelse og en saudiarabisk-ledet koalition, der støtter den internationalt anerkendte regering. Så sent som i december sidste år gjorde Iran desuden historiske krav på Bahrain gældende. De øvrige golfstater (De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Oman og Qatar) har ført en mere pragmatisk linje. De har opretholdt diplomatiske forbindelser med Iran og tilbudt at mægle i konflikter inden for Golfstaternes Samarbejdsråd. Trods vedvarende spændinger har Iran dog aldrig været i direkte militær konfrontation med nogen af disse lande. Så hvorfor sende bomber? Næsten alle golfstaterne har én ting til fælles: De er sikkerhedspolitisk knyttet til USA og værter for amerikanske militærbaser. Det ser Iran af flere grunde som en af de mest effektive måder at slå igen på. For det første ligger de amerikanske baser solidt inden for rækkevidde af Irans rigelige ballistiske missiler. Basernes placering i Golfen har desuden stor strategisk betydning for USA. Den amerikanske flådebase i Bahrain, der blev ramt i weekenden, er hovedkvarteret for USA's femte flåde. Også Al Udeid-basen uden for Qatars hovedstad Doha blev mål for iranske missiler. Basen er hjemsted for US Central Command, som koordinerer amerikanske militæroperationer i hele regionen og huser omkring 10.000 amerikanske soldater, hvilket er det største antal i området. Samtidig er Iran klar over, hvor avancerede USA's varslings- og forsvarssystemer er, så de forventer næppe at kunne påføre amerikansk infrastruktur omfattende skade. Hvad er målet? Strategien synes i stedet at være at destabilisere regionen og sende et klart signal til nabolandene: Hvis de militære operationer fortsætter, kan den relative fred og velstand, som Golfen har nydt godt af, være forbi. Iran håber, at nabolandene vil opfatte konflikten som en krig, USA og Israel selv har valgt, og som Golfstaterne nu bliver trukket ind i mod deres vilje. Landene i regionen kan dermed blive presset til enten at styrke deres alliance med USA yderligere eller arbejde aktivt for en nedtrapning. Det er dog usikkert, om strategien vil virke. Den kan lige så vel føre til øget militært pres på Iran, hvis Golfstaterne vælger at engagere sig mere direkte i operationerne. Samtidig er relationen mellem flere af Golfstaterne og Israel blevet mærkbart forværret de seneste par år, hvilket kan gøre dem mindre tilbøjelige til at blive dybere involveret. Iran kan heller ikke opretholde denne strategi i det uendelige. Selvom landet råder over regionens mest omfattende og varierede missilarsenal, vil lagrene på et tidspunkt slippe op. Andre aktører kan vælge at afvente og lade tiden arbejde imod Teheran. Denne form for handling ligger i forlængelse af Irans såkaldte 'fremskudte forsvarsstrategi' (forward defense doctrine), som er hjørnestenen i landets militære doktrin, der sigter mod at beskytte det islamiske styre ved at konfrontere...

    6 min
  4. 15H AGO

    Bestil en forsker helt gratis: Lær om alt fra plastikkirurgi til problemadfærd i skolen

    Bliv klogere og inspireret helt gratis og uden at åbne en bog - lyder det ikke meget fedt? Frem til 13. marts 2026 kan du nå at bestille et gratis foredrag af en forsker, som kommer ud til dig og fortæller om sin forskning. I år er der over 280 forskellige foredrag om (næsten) alt mellem himmel og jord. Der er rift om dem, og nogle af dem er allerede udsolgt, så skynd dig. Der er dog heldigvis en del tilbage, og her er nogle af dem, du stadig kan bestille: Skønheden kommer udefra - en historie om kirurgi, kultur og kontrol I dag forbindes plastikkirurgien overvejende med store bryster, ansigtsløft, botox, fillers. Men vidste du at moderne plastikkirurgi opstod i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor unge mænd fik opereret deres krigsskader i ansigtet? Foredraget følger udviklingen fra rekonstruktion til æstetik og forklarer, hvordan kirurgi har været med til at forme vores syn på krop, skønhed og normalitet. Du vil blive klogere på skiftende skønhedsidealer, teknologiske fremskridt, den voksende kommercialisering af kroppen og sociale mediers påvirkning. Forskeren stiller kritiske spørgsmål om kontrol, ansvar og manglende regulering i en branche, hvor grænsen mellem behandling og begær er flydende. Du kan læse mere og bestille foredraget her Hvordan blev fodbold et fælles dansk sprog? Du ved sikkert, hvad et rødt kort betyder, og kan synge med på 'Re-sepp-ten' (Vi er røøøde, vi er hviiide), uanset om du interesserer dig for fodbold eller ej. Fodbold er nemlig langt mere end et spil - det er en sportsgren, der præger hele vores kultur, lige fra vores sprogbrug til musik og film. I foredraget bliver du taget tilbage til 1880'erne, hvor fodbolden kom til landet som det nye, moderne spil fra England. Du får underholdende viden om dansk fodboldhistorie og de aftryk, som fodbold har sat på dansk kultur de sidste 150 år. Læs mere, og bestil foredraget her Mellemamerikas glemte folk – hemmeligheder i fossilt DNA fra mennesker og planter Kom med på tur ind i oldtids-DNA'ets verden. Det har nemlig vist sig, at man kan udvinde DNA fra forhistorisk 'plantetyggegummi', som mennesker i Mellemamerika tyggede på for tusindvis af år siden. Plantetyggegummiet er en slags tidskapsler, der gemmer på DNA fra både mennesker og planter. DNA'et afslører overraskende detaljer om, hvem der levede i Mellemamerika før aztekere og mayaer, og hvad de levede af. Du kan bestille og læse mere om foredraget her Når konflikter hører sammen med skolen – et andet perspektiv på problemadfærd i skolen Synes du, debatten om børns konflikter i skolen mangler nuancer? Så får du dem i foredraget her. For måske skyldes børns konflikter i skolen ikke, at børn i dag er p****dårligt opdragede af en generation af grænseløse forældre? Forskningen bag foredraget tager udgangspunkt i børnene - de har nemlig været aktive deltagere. Kom og hør om, hvordan børns konflikter og opførsel i skolen ofte hænger sammen med de krav og forventninger, som skolen stiller, samt børnenes eget forsøg på at leve op til dem. Mange konflikter udspringer også af gamle diskussioner om, hvordan folkeskolen skal indrettes, og hvem der skal gå der. Få et nyt perspektiv på nutidige politiske debatter om læreres magtanvendelse og curling-forældre, når forskeren nuancerer de - til tider - ensidige forklaringer på børns problemadfærd i skolen. Læs mere, og bestil foredraget her Hvordan bestiller jeg en forsker? Der er en bred vifte af emner i vores katalog, og du finder også foredrag såsom: For tidligt født - og hvad så? Cirka 5 procent af børn i Danmark bliver født for tidligt. For det meste går det godt, men risikoen for neurologiske og psykiatriske senfølger stiger, jo tidligere barnet er født. Kan man mindske risikoen? Og hvordan går det dem senere i livet? Out of our mind – why we need to change the way we think about psychiatric diseases: Skizofreni er en af de mest misforståede og stigmatiserede psykiatriske diagnoser. Hør om skizofreniens oprindelse i foredraget (på engelsk), hvor forskeren vil for...

    6 min
  5. 17H AGO

    Stearinlys skaber hygge – men de forurener også den luft, vi indånder

    Når vinteren lægger sig over landet med lange, mørke aftener, bliver behovet for varme, hygge og stemning derhjemme næsten en livsnødvendighed. I Danmark tænder omkring 75 procent af os stearinlys to gange om ugen eller mere, og i vintermånederne gør 34 procent af befolkningen det dagligt. Danmark har faktisk europarekord med det højeste forbrug af stearinlys per indbygger. Vi brænder i gennemsnit omkring 5,8 kilo stearin om året per person, hvilket er markant over gennemsnittet. Men selvom stearinlysflammen ser uskyldig ud, viser forskningen, at stearinlys er blandt de største kilder til indendørs luftforurening. Når et lys brænder, udsender det nemlig enorme mængder ultrafine partikler. Disse partikler, som er så små, at de er usynlige for det blotte øje, er mere end tusind gange tyndere end et menneskehår. De kan svæve i luften i lang tid, og når lyset pustes ud, stiger koncentrationen af partikler (blandt andet sod) yderligere. Forurener mere end stegning I forsøg udført i såkaldte eksponeringskamre ved Aarhus Universitet undersøgte vi, hvordan indeklimaet er påvirket af henholdsvis brændende stearinlys og tilberedning af flæsk i en ovn (læs mere om forsøget i boksen under artiklen). Madlavning (især stegning) er kendt for at udlede høje koncentrationer af partikler, fordi der sker en forbrændingsproces. Partikler fra forbrændingsprocesser er blandt de mest sundhedsskadelige. Men stearinlysenes rolle i den indendørs luftforurening er langt mindre undersøgt. Vores resultater viser, at både stearinlys og madlavning udsender mange partikler, men at antallet fra stearinlys var markant højere. Endnu vigtigere var forskellen i størrelse på partiklerne: Madlavning producerede partikler på omkring 80 nanometer, mens stearinlys dannede partikler på blot syv til otte nanometer. Det er ekstremt små partikler, som har langt lettere ved at trænge ned i de dybeste dele af lungerne. Vi målte også kemiske forbindelser i luften og fandt, at stearinlys ikke kun udleder sodpartikler, men også gasser som nitrogendioxid og polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er), som er en gruppe stoffer forbundet med inflammation og øget kræftrisiko. De partikler, vi indånder Ultrafine partikler vækker særlig bekymring fra et sundhedsmæssigt perspektiv. De bliver let inhaleret, og forskning har fundet, at kroppen udskiller dem meget langsomt. På grund af deres mikroskopiske størrelse kan partikler fra stearinlys trænge helt ned i lungernes mindste luftblærer (alveolerne) og muligvis videre over i blodbanen. Herfra kan de blive transporteret til organer som hjerte og hjerne. Faktisk ligner partiklerne fra stearinlys dem, man finder i dieseludstødning i både størrelse og sammensætning, og netop denne type partikler er i en lang række studier blevet koblet til øget dødelighed som følge af lunge- og hjertekarsygdom. I vores studie undersøgte vi også, hvordan stearinlys påvirker unge voksne med mild astma. Efter eksponering målte vi små, men synlige biologiske forandringer. Markører for inflammation i luftveje og blod ændrede sig, og deltagerne rapporterede irritation og ubehag. Andre studier med raske voksne har vist mindre fald i lungefunktion, ændringer i blodkarrenes elasticitet og puls samt reduceret kognitiv funktion efter udsættelse for stearinlysforurening. Særligt sårbare Det kan lyde voldsomt, at så meget skidt kan komme fra stearinlys, men for mennesker med kroniske sygdomme som astma eller KOL opleves det ofte endnu værre, da de er langt mere følsomme over for partikelforurening. Deres luftveje er i forvejen kronisk betændte, og selv relativt lave niveauer af forurening, som partikler fra stearinlys, kan udløse symptomer. Også børn, ældre og personer med svækket immunforsvar er mere sårbare end normale raske voksne. For mennesker med luftvejssygdom er indeklimaet ikke en bagatel, men en afgørende faktor for både daglig symptomkontrol og langsigtet sundhed. Så kender du nogen, der har astma, KOL eller andre kroniske sygdomme, er der ekstra grund til at...

    5 min
  6. 19H AGO

    Snublede du? Så grin - det virker bedre end at rødme

    Du kommer til at gå ind i en glasdør til en fest. Eller vinke til en, der ikke vinker tilbage. Pinligt! Men hvad virker egentlig bedst bagefter - at se flov ud eller grine af sig selv? Det har et nyt studie undersøgt. Det skriver American Psychological Association (den amerikanske psykologiforening) i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie. Ifølge studiet, der er udgivet i Journal of Personality and Social Psychology, lader det til, at det faktisk kan få andre til at synes bedre om dig, hvis du griner af dine små fejl i stedet for at reagere med tydelig forlegenhed. I studiet gennemførte forskerne 6 online-eksperimenter med over 3.000 deltagere. Forskerne bad deltagerne om at læse historier om andre personer, som lavede harmløse fejl såsom at gå ind i en glasdør til en fest eller vinke til den forkerte i teatret. Deltagerne blev derefter præsenteret for forskellige reaktioner: enten at personerne blev flove eller at personerne grinede af sig selv. Ifølge studiet blev personer, der lo af sig selv, opfattet som mere varme, kompetente og autentiske sammenlignet med dem, der så flove ud. "Vores resultater tyder på, at folk ofte overvurderer, hvor hårdt andre dømmer deres små sociale fejl," siger medforfatter på studiet Övül Sezer fra Cornell University ipressemeddelelsen. Men forskerne peger på et vigtigt forbehold i forsøget: Det var nemlig afgørende for forsøgsdeltagerne, at fejlen var harmløs. I et eksperiment snublede en person og brækkede sin egen arm. I et andet faldt personen og brækkede en kollegas arm. Her blev det af forsøgspersonerne opfattet som upassende at grine. Ifølge forskerne handler det om at afstemme sin reaktion med situationens alvor. De vil fremover undersøge, hvordan andre faktorer kan påvirke deres resultater - herunder hvordan kultur, køn og arbejdssituationer påvirker, hvornår humor virker, og hvornår det kan være upassende. /

    2 min
  7. 23H AGO

    Danske svin får 73 ton antibiotika om året: Forskere viser vejen til at skære kraftigt ned

    Det kan være belastende at være en lille gris i en dansk svinestald. I naturen ville den die hos sin mor i 10-12 uger sammen med sine søskende. I en konventionel stald må den forlade soen og flytte sammen med hundredvis af andre smågrise, når den er 3-4 uger gammel. Det betyder mange tilfælde af fravænningsdiarré hos smågrisene, der oplever stress over omvæltningen, samtidig med at deres maver skal vænnes til foder frem for mælk. I alt får danske grise over 73 ton antibiotika om året – lidt over halvdelen af Danmarks samlede forbrug – og omtrent halvdelen af det bruges på fravænningsdiarré. Men det forbrug kan sænkes markant. Det viser dansk forskning i en løsning, som videnskabsfolk har peget på i flere år. "Vi har undersøgt andre løsninger, end de fleste danske svineavlere bruger i dag," siger Jens Peter Nielsen, professor i sundhed hos grise ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. "Og forbruget af antibiotika til behandling af fravænningsdiarre har i disse undersøgelser faktisk kunnet sænkes med op mod 75 procent." Antibiotika til alle grise i stien Forskere og myndigheder verden over arbejder på at sænke unødvendigt forbrug af antibiotika, da bakterierne kan udvikle resistens over for behandlingen, som derfor ikke længere har samme eller nogen effekt. Allerede i 2019 vurderede forskere, at antibiotikaresistens førte til 1,3 millioner dødsfald årligt, fordi patienter ikke kunne få en optimal behandling. "Meget af min forskning går på, hvordan man behandler grise med antibiotika, hvornår det er relevant, og hvordan man kan reducere antibiotikabehandlingen," siger Jens Peter Nielsen. I Danmark bruger man i høj grad vandmedicinering til at behandle smågrise mod blandt andet fravænningsdiarré. Det vil sige, at svineproducenten har installeret en medicinblander, der kan sende eksempelvis antibiotika gennem vandrørene, så et helt rum af grise alle får medicin – ikke kun de synligt syge. Det bruger danske landmænd ofte, når de kan se, at grisene er tynget af fravænningsdiarré. "Det vil typisk være 2-300 smågrise, der sættes i rum sammen, og du fylder et til to rum hver uge. Så det kan hurtigt blive til rigtig meget antibiotika," siger han. Hvor mange af de 300 grise har så reelt behov for behandling af fravænningsdiarré? "I vores undersøgelser har der i gennemsnit været cirka én procent behandlingskrævende tilfælde om dagen. Altså to-tre grise per staldrum, der har brug for behandling om dagen. De fleste besætninger har 8-16 staldrum til denne aldersgruppe," svarer han. "Men selvfølgelig kan der også forekomme alvorlige smitteudbrud, hvor flokmedicinering kan være nødvendigt." Meget at spare Jens Peter Nielsen og hans forskerkolleger har testet, om det giver mening at behandle grise med fravænningsdiarré enkeltvist i stedet for i samlet flok. "Vi har afprøvet det i nogle besætninger, hvor man injicerer de enkelte grise med antibiotika og helt undlader flokbehandling," siger Jens Peter Nielsen. "Vi nåede frem til, at man bruger 70-75 procent mindre antibiotika, og samtidig trivedes de ubehandlede grise tilsyneladende godt." Han påpeger, at mild diarré som regel går over af sig selv, så det er heller ikke alle grise med diarré, der nødvendigvis skal behandles. "Det er dem, der er nedstemte, afmagrede eller dehydrerede, der har brug for behandling med antibiotika." I blandt andre Sverige er der ikke tradition for vandmedicinering. Der bruger svineproducenterne i meget høj grad behandling på individniveau. Det er i Danmark forbudt for landmanden at give antibiotika forebyggende. Der skal med andre ord være registreret sygdom, før antibiotika må sendes ud i drikkevandet. Er det realistisk? I Danmark fødes der 30-40 millioner grise om året, og nogle landmænd har en produktion på over 100.000 svin årligt. Er det overhovedet realistisk i så store landbrug at holde styr på, hvilke grise der har tilstrækkelig diarré, til at de skal behandles? "Ja, for det skal landmanden i forvejen. Der er lovmæssigt kra...

    4 min
  8. 1D AGO

    DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression

    En guddom. En alien. En guide eller hjælper fra en anden dimension. I et af få studier på området kan man læse om, hvad brugere af DMT oplever under påvirkning af det stærkt psykedeliske stof - og forskerne finder særligt ét fællestræk: Oplevelsen af at møde 'et fremmed væsen'. Nu har forskere igen afsløret nyt om DMT og stoffets mulige påvirkning af bevidstheden. Et nyt dansk studie viser, hvordan det virker på rotter og områder i hjernen forbundet med sansning og opfattelse af virkeligheden. I et andet nyt studie fra England er stoffets udløsning af et 'trip' på omkring 20 minutter forbundet med en lindring af symptomer på svær depression. Men hvordan virker N,N-dimethyltryptamine (DMT) egentlig? Hvad er stoffets historie? Og hvorfor kan det være terapeutisk at opleve mødet med en 'alien'? De spørgsmål forsøger vi at besvare i denne artikel. Sådan virker DMT - fra ayahuasca til infusioner DMT forekommer naturligt i en lang række planter og dyr, og alt afhængig af dosis og form kan det fremkalde oplevelser, som bliver beskrevet som både voldsomme og meningsfulde. Udløsningen af effekten er i sig selv lidt besynderlig. Det forklarer Mikael Palner, hjerneforsker og lektor ved Syddansk Universitet, hvor han har undersøgt DMT i hjernen på rotter. "Du kan ikke bare spise dig til en psykedelisk effekt af DMT," siger han. Spiser du for eksempel blade fra den tropiske busk chacruna, som gror i Amazonas, vil plantens indhold af DMT blive nedbrudt så hurtigt i tarmen, at det aldrig når op i hjernen. Af samme grund brygger man som regel jungledrikken ayahuasca ved at blande blade med DMT sammen med andre planter. For eksempel ved man, at lianen Banisteriopsis caapi - 'sjælens lian' - indeholder en såkaldt MAO-hæmmer, som blokerer tarmens nedbrydning af DMT. Og derfor varer den psykedeliske effekt af ayahuasca ofte op mod seks timer. DMT kan dog godt optages alene. I undergrundsmiljøer, hvor indtagelsen er ulovlig, ryger man det ofte, mens man i kliniske forsøg giver det gennem en såkaldt infusion i blodbanerne. Uanset hvad er stoffet forbundet med risici, især for psyken, forklarer Mikael Palner. "DMT ændrer alle sanseindtryk og dermed også dit syn på verden," siger han. Allerede få sekunder eller minutter efter optagelsen indtræder den psykedeliske oplevelse. Effekten er intens i 15 til 30 minutter. Inden for en time er den helt væk. Forløbet kan være voldsomt at håndtere, især hvis man indtager stoffet alene og uden for trygge rammer, forklarer forskeren og peger på et studie af tilfælde, hvor privat brug har ført til tegn på psykose. "Det kan give nogle mærkelige oplevelser, som kan være svære at give slip på bagefter, hvis ikke man er forberedt og har mulighed for at tale det igennem bagefter." Det er netop i trygge rammer, at forskning har afsløret et terapeutisk potentiale, som især er forbundet med de mystiske oplevelser. "Lovende" trip på 20 minutter I et nyt britisk forsøg med 34 personer har man givet DMT og terapi mod svær depression. Over halvdelen af de deltagere, som fik DMT, oplevede at få mere end halveret deres symptomer, herunder deres følelse af konstant tristhed og træthed. Nogle oplevede forbedringer allerede efter få dage, og effekten varede i op til tre måneder. "Det ser lovende ud," siger David Erritzøe, forskningsleder ved Center for Psykedelisk Forskning ved Imperial College London, som står bag det aktuelle DMT-forsøg. Men hvordan kan et psykedelisk stof lindre en psykisk lidelse? Forskerne har ikke en entydig forklaring, men peger især på to mulige faktorer: 1. Den neurologiske forklaring: Psykedeliske stoffer som DMT opløser faste tankemønstre og skaber nye forbindelser mellem forskellige centre i hjernen. Det viser blandt andet et studie fra Imperial College London. 2. Den psykologiske forklaring: Stoffet kan udløse mystiske, dybe og meningsfulde oplevelser, som kan fungere godt som omdrejningspunkt i den efterfølgende terapi. Især oplevelser af en intens og mystisk karakter kan være afgørende for effekt...

    8 min

About

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.