Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

  1. 2h ago

    Australske delfiner bruger konkylier til at fange fisk med - lærer det på særlig måde

    Delfiner af arten Tursiops aduncus, der lever ud fra kysten ved Queensland i Australien, er blevet fanget på video, mens de bruger konkylier til at jage deres bytte med. Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Marine Mammal Science. "Vi var ude og lave normale delfinundersøgelser," fortæller studiets medforfatter Alexis Levengood til ScienceAlert. "Vi observerede en delfin, og vi så den pludselig løfte en skal op af vandet. I det øjeblik, jeg så skallen i luften, vidste jeg straks, hvad der foregik," fortsætter hun. Helt lavpraktisk foregår det ved, at delfinerne fanger fisk i de tomme skaller, hvorefter de bringer dem op over havoverfladen og spiser fiskene, der gemmer sig i skallerne. Indtil nu var jagtadfærden kun formelt dokumenteret i Shark Bay i det vestlige Australien som det eneste andet sted i verden. Samtidig er de nye optagelser de første visuelle beviser for delfinernes adfærd. Ifølge forskeren er det langt fra alle delfiner, der gør det. Det kræver nemlig en vis færdighed og viden at finde de tomme skaller, hvordan man håndterer dem, og hvordan man får succes med at få fiskene ud af skallerne og ned i maven. Forskere mener, at delfinerne lærer teknikken af hinanden. Men med de nye optagelser tyder det på, at det i høj grad er delfin-mødre, der lærer teknikken til deres unger. I videoen er der nemlig en voksen hun-delfin og hendes unge, der var i gang med at mæske sig i fisk fra de tomme skaller. Og kort efter forsøgte ungen at imitere sin mor. Ifølge Alexis Levengood vides det ikke, om mor og unge var succesfulde i deres konkylie-fiskeri. Men ungens engagement indikerer, at den måske var i færd med at lære af sin mor.

  2. 6h ago

    Gavner forældrefester virkelig vores børns trivsel? Ingen videnskabelig evidens for, at forældrefester virker Et pres oveni et allerede stresset forældeskab Forældre er bange for at falde udenfor fællesskabet Mere nuanceret end som så? For mange

    Cocktailaftener for mødre i en skoleklasse. Far-arrangementer, hvor fædre tager ud og laver bål og overnatter. Forældrefester helt uden børn. Fester og arrangementer for forældre er eksploderet i antal og former i de seneste cirka 30 år. Noget som vores læser Julie genkender og ærgrer sig over. "Jeg synes mængden af forældrefester har grebet om sig. Jeg har tre børn, så det er en udfordring at deltage og samtidig få passet børn," skriver hun, før hun spørger: "Er det rigtigt, når andre forældre og lærere påstår, at det gavner vores børns trivsel, at forældre mødes for at spise og drikke uden børnene?" Spørg Videnskaben undersøger, hvad der er myte og fakta, når det gælder de famøse forældrefester. Ifølge næsten 1.000 forældre til børn i skolen er sociale arrangementer, hvor forældre lærer hinanden at kende, positivt for hele sammenholdet i klassen. Det viser en undersøgelse med forældresvar fra 2020, ifølge Skolebørn.dk. Det er også blevet en slags vedtagen sandhed eller norm, at forældrefester kan øge trivslen i skoleklasser, lyder det også fra sociolog, ph.d. og debattør Maria Ørskov Akselvoll. "Det er noget, som mange lærere siger på forældremøder, og som jeg også har hørt politikere påstå." "Men det har altså ikke rod i nogle konkrete, videnskabelige undersøgelser, hvor man har kigget på sammenhængen mellem forældrefester og trivslen," siger hun. Samme svar lyder fra Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. "Hvis man spørger til, om der er evidens for, at forældrefester i sig selv fører til øget trivsel hos børn, er svaret nej," indleder han. Alligevel kan festerne, ifølge Mads Thomsen, potentielt godt have positive effekter under de rette omstændigheder. "Vi ved det bare ikke, for det er ikke undersøgt," siger han. Sociale arrangementer som hytteture og fællesspisning blandt forældre og børn i skolen er ikke noget nyt fænomen, forklarer Maria Ørskov Akselvoll. "Disse arrangementer har eksisteret siden 1970'erne," siger hun. "Men i nullerne begyndte de virkelig at blive hyppigere og foregik også udenfor skolens grund og værtskab. Der kom helt nye arrangementer på paletten, herunder netop forældrefesterne, hvor forældrene mødes uden børn." Årsagen var, at der var øget fokus på mobning i samfundet i den periode, og politikere mente, at øget socialt samvær og engagement i børnenes hverdag ville styrke fællesskabet og trivslen blandt elever. Der er da også flere undersøgelser, der bakker op om, at øget forælderengagement i børns skolegang har positive effekter på eksempelvis elevernes karakterer og motivation for at gå i skole. Dog er der ingen, der har påvist en årsagssammenhæng mellem forældres engagement og børns trivsel. De her fester kan skabe et pres, der kan være for meget for nogle forældre, mener Maria Ørskov Akselvoll. "Forældreskabet og hverdagen i børnefamilien er i forvejen under pres, og festerne bliver endnu en ting på 'to-do-listen'. Så det er en af mine kæpheste at gøre op med myten om, at de er vigtige for børns trivsel," siger hun. "Jeg fandt, at mange faktisk ikke har lyst til at deltage, men gør det, fordi de er bange for at ryge udenfor fællesskabet." I bogen 'God Nok' fra 2025 beskriver Maria Ørskov Akselvoll også, at en del forældre oplever for mange sociale arrangementer som 'tvangsfællesskaber', og at der bliver et slags 'forældrepoliti', hvor man let bliver udskammet, hvis man ikke deltager i arrangementerne. "Min faglige vurdering er, at forældrefester uden børn ikke rykker ved børns trivsel overhovedet." "Derfor mener jeg, at man med god samvittighed kan droppe forældrefester og på den måde også undgå, at forældre med få ressourcer og overskud ikke bliver ekskluderet eller opfattet som dårlige forældre," siger hun. Men ifølge Mads Thomsen er det svært at udelukke, at forældrefester kan have en positiv effekt på sammenholdet i en klasse. "Det er jo virkelig svært at bevise, fordi det er svært at undersøge. Men man kan da sagtens fo...

  3. 17h ago

    Hundredvis af enorme forhistoriske massegrave fundet i Sahara Mystisk arkæologisk fænomen Hvem byggede gravanlæggene? En ny elite? Kvæg som tegn på status Hvad skete der med disse mennesker? En større historie

    Vi har gennem flere år brugt satellitbilleder til systematisk at lede efter arkæologiske spor i de enorme ørkenlandskaber i det østlige Sudan. Vores undersøgelser har især koncentreret sig om Atbai-ørkenen, som udgør en lille del af den langt større Sahara. Vores team af arkæologer fra Macquarie University, Frankrigs HiSoMA-forskningsenhed og Det Polske Videnskabsakademi ønskede på den måde at fortælle historien om ørkenregionen mellem Nilen og Det Røde Hav – uden at foretage udgravninger. Men ét arkæologisk fænomen blev ved med at dukke op: Store, cirkulære massegrave med knogler fra både mennesker og dyr, ofte omhyggeligt arrangeret omkring en person begravet i midten. Gravanlæggene stammer sandsynligvis fra det fjerde og tredje årtusinde før vores tidsregning. De er omgivet af store, cirkulære stenhobe, ringe eller tidlige indhegninger af sten, nogle med en diameter på op til 80 meter. Her blev mennesker begravet sammen med deres kvæg, får og geder. I vores nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet African Archaeological Review, beskriver vi 260 hidtil ukendte gravanlæg øst for Nilen, spredt over næsten 1.000 kilometer ørken. Forskere har længe undret sig over de store, cirkulære gravmonumenter, som hidtil kun har været kendt fra enkelte udgravede eksempler i de egyptiske og sudanesiske ørkener. Fund, der tidligere blev betragtet som isolerede tilfælde, fremstår nu som dele af et større mønster. Det peger på, at en fælles nomadisk kultur har strakt sig på tværs af et enormt ørkenlandskab. De fleste gravanlæg ligger inden for grænserne af det nuværende Sudan på skråningerne af Rødehavsbjergene. Satellitbillederne kan dog ikke alene fortælle os hele historien om de mennesker, der byggede gravanlæggene. Kulstofdateringer og keramik fra de få udgravede monumenter fortæller os, at disse mennesker levede omtrent 4000–3000 år før vores tidsregning, lige før egypterne dannede det territoriale kongerige, vi kender som faraonernes Egypten. Men disse nomader havde kun lidt til fælles med egypterne, som levede i faste bosættelser og dyrkede jorden. Selv levede de i ørkenen og holdt husdyr. En del gravanlæg har 'sekundære' begravelser arrangeret omkring en 'primær' gravlagt person i centrum – måske en høvding eller et andet vigtigt medlem af samfundet. For arkæologer kan den slags fund være vigtige spor efter sociale forskelle og hierarkier i forhistoriske samfund. Arkæologer har i årtier diskuteret, hvornår de nomadiske samfund i Sahara blev mindre egalitære. De fleste er dog enige om, at det var omkring denne periode i det fjerde årtusinde før vores tidsregning, at en karakteristisk 'elite' opstod. Det var dog slet ikke i nærheden af det enorme sociale skel mellem herskere og almindelige mennesker, som man så i Egypten med dets faraoer og bønder. Men det er de første spor af social ulighed. Kvæg ser ud til at have haft stor betydning for disse forhistoriske nomader, og denne teori bliver også understøttet af forhistoriske helleristninger i området. Ved at lade sig begrave sammen med deres kvæg viser nomaderne, at de tillagde dyrene stor værdi. Tusinder af år senere begyndte lokale nomader igen at bruge de gamle stenanlæg som gravpladser – i nogle tilfælde næsten 4.000 år efter at de oprindeligt blev opført. Med andre ord skabte de forhistoriske nomader gravsteder, der blev brugt og respekteret gennem årtusinder. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skete med disse mennesker. De få dateringer, vi har af monumenterne, ligger hovedsageligt mellem 4.000 og 3.000 år før vores tidsregning. Det var mod slutningen af den såkaldte 'African Humid Period', hvor det tidligere langt grønnere Sahara var ved at tørre ud. Sommermonsunen nåede gradvist mindre langt mod nord, hvilket førte til mindre nedbør og færre græsningsområder. Som følge heraf måtte nomaderne opgive det vandkrævende kvæg, øge deres mobilitet, vandre mod syd eller søge mod Nilen. Monumenterne ligger næsten alle tæt på steder, hvor der dengang var adgang til vand – ved kli...

  4. 21h ago

    Glemmer du for lidt, og husker du alt for meget? Hvad er glemsel? Den passive glemsel Den aktive glemsel Den gode glemsel er selektiv Fordele ved glemsel Hjælp til at glemme Minder er bundet til konteksten

    Forestil dig, at du sender en mail med et rygte om din chef til en kollega, men opdager, at du ved en fejl har sendt mailen til chefen. Rygtet var ikke så slemt, og chefen tager det pænt, men i ugerne efter dukker erindringen om den pinlige episode op i din bevidsthed igen og igen. Her lader problemet til at være, at du husker for meget og glemmer for lidt. Det ville være rart, hvis du bare kunne glemme. Og det kan du faktisk ofte. Nyere forskning har vist, at glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse, så vi ikke oversvømmes af store mængder svære eller ligegyldige erindringer. Hvordan vender jeg tilbage til senere i artiklen. Først skal vi lige runde hvad der egentlig sker, når vi glemmer ting. At du har glemt noget betyder helt grundlæggende, at du er ude af stand til at huske noget, du har kunne huske på et tidligere tidspunkt. Typisk handler det om, at en erindring er utilgængelig. Det vil sige, at du af en eller anden grund ikke længere kan hente den frem, selvom den eksisterer i din hukommelse. Glemsel handler altså primært om, at en erindring bliver sværere at aktivere, og at den huskes sjældnere. Normalt handler det ikke om, at erindringen bliver slettet i hjernen. Glemsel kan have flere årsager. Nogle erindringer ligger på lager, men bliver ikke brugt og trænet løbende. Dermed bliver de med tiden vanskeligere at huske. Andre erindringer er svære at hente frem, fordi man kommer til at blande dem sammen med relaterede erindringer. For eksempel kan det ske, at du ikke husker navnet på din nye kollega, mens navnet på en gammel kollega øjeblikkeligt melder sig på lystavlen. Her popper den gamle erindring op og forstyrrer hentningen af den nyere erindring. Omvendt kan det ske, at du husker navnet på den nye, men ikke på den gamle kollega. Det vil sige, at den nye erindring forstyrrer hentningen af den gamle. Glemsel kan også være et biprodukt af at fokusere på bestemte typer information, på bekostning af andre. Hvis du for eksempel tænker på en bestemt politiker, hæfter du dig måske ved, hvad vedkommende mener om ejerboliger, men ikke om lejeboliger. Dit ensidige fokus på holdningerne til ejerboliger kan faktisk få dig til at glemme personens holdninger til andre boligformer. Meget forskning har nemlig vist, at når man gentagne gange aktiverer bestemt viden fra hukommelsen, får man typisk sværere ved at fremhente relateret viden, der ikke bliver aktiveret. I de nævnte eksempler sker glemslen ret passivt, altså uden der er en intention om at glemme. En del nyere forskning har dog fokuseret på tilfælde, hvor glemslen er aktiv og motiveret. Du kan nemlig til en vis grad beslutte dig for at glemme, hvis du vil være fri fra et minde. For eksempel en mail med en forkert modtager eller en træls diskussion med kæresten. Det har en række eksperimenter vist. Her beder man forsøgspersoner om gentagne gange at skubbe en erindring ud af bevidstheden, når de bliver mindet om den. Det vil sige, at de aktivt skal undertrykke erindringen og komplet undgå at tænke på den. Udfører man denne øvelse adskillige gange, fører det ofte til glemsel. Der er dog store individuelle forskelle på, hvor gode mennesker er til at glemme med viljens kraft. Eksempelvis er folk, der generelt er gode til at styre deres tanker og handlinger, særligt gode til at glemme aktivt. Vi har det med at hæfte os ved glemslens slagside. I sagens natur bemærker vi ikke, når glemsel har gode effekter, for vi husker jo ikke hvad vi har glemt. At glemsel også kan være fordelagtig, blev foreslået allerede i slutningen af 1800-tallet, men det er først for nylig, at ideen er blevet bredt anerkendt. Blandt andet fordi der er kommet større fokus på, hvordan glemsel kan hjælpe os med at sortere i vores hukommelse. Det er vigtigt at understrege, at glemsel selvfølgelig kan være problematisk i konkrete tilfælde. Ligesom bestemte tanker kan være fordelagtige eller ufordelagtige, kan konkret glemsel være gunstig eller kontraproduktiv. Samtidig er bred og udifferentieret...

  5. 1d ago

    Vi spiser for få forskellige grøntsager - det er skidt for sundheden, men har også en anden overset konsekvens

    Spiser du nok grøntsager på en dag? Spiser du mange forskellige slags grøntsager? Sandsynligheden for, at du har svaret ja til begge dele er lille - globalt spiser mennesker i gennemsnit omkring 40 procent færre grøntsager end anbefalet i en sund kost. Og nu har et nyt studie vist, at vi heller ikke spiser varieret nok, når det kommer til vores grøntsager. Det skriver ScienceAlert. Ifølge forskerne er markedet for grøntsager blevet homogeniseret - altså vores kost og udvalget af grøntsager blevet mere ensartet verden over, så færre arter og sorter fylder på vores tallerkener. Generelt hitter eksempelvis grøntsager som løg, salat og tomater. Men i takt med, at vi mister og fravælger forskellige sorter og varianter af grøntsager, takker vi også nej til deres næring og vitaminer. Desuden mister vi grøntsager med særlige genetiske egenskaber, der kan gøre dem mere robuste over for eksempelvis klimaforandringer og sygdomme. Forskerne fremhæver blandt andet en række grøntsager, der primært spises regionalt, men som har egenskaber, der kan gøre dem interessante i fremtidens fødevaresystemer, fordi de har hver deres unikke fordele. Det gælder blandt andet: Græskar, som er næringsrig og klimarobust. 'Slippery cabbage' i Stillehavsområdet - en mørkegrøn bladgrøntsag, der også kaldes 'bele'. Bitteragurk ('bitter melon' på engelsk) i Asien og Caribien - en tropisk grøntsag, der er i familie med blandt andet agurk, melon og græskar. Eksempelvis mener forskere at 'slippery cabbage' har stort potentiale til at forbedre kvinders og børns indtag af næring. Samtidig er en bitteragurk klima-resistent, og forskere mener, at den kunne forbedre høsten i tropiske regioner. Hvad angår græskar tåler den tørke og varme og er rig på betacaroten. Problemet er bare, at disse grøntsager langsomt er på retur. Har man selv en lille køkkenhave, eller ønsker at dyrke nogle andre grøntsager end dem man er vant til, kan man overveje at plante arvesort- eller landrace grøntsager. Samler du frøene fra de første grøntsager, du dyrker, kan du for det meste bare så dem igen og se planterne gro på ny. Studiet er udgivet i PNAS.

  6. 1d ago

    Mysteriet om havets enhjørning er løst af danske forskere Derfor gror tanden lige "Imponerende studie" Kampsværd, statusmarkør eller saltdetektor?

    Hvis du har set naturprogrammer om narhvaler, er du sikkert blevet imponeret over deres lange lige tand. Tanden er flere meter lang og vejer op til 14 kilo. Den snor sig om sig selv og ligner nærmest et horn fra en enhjørning. Men hvorfor ser tanden ud, som den gør? Det spørgsmål har ingen videnskabsfolk hidtil kunne opklare. Men nu er et danskledet internationalt forskerhold kommet med en mulig løsning på mysteriet. "Vi var nysgerrige, for narhvalstænder er så anderledes end andre pattedyrs. Tænk bare på elefanten eller hvalrossens stødtænder; de buer, mens narhvaltanden peger lige ud," siger Henrik Birkedal, professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. Han står bag det nye studie, som er offentliggjort i Nature og har undersøgt tanden på havets enhjørning. "Vi ville gerne finde ud af hvorfor." Efter seks år med intense 3D-analyser af en narhvaltand fra Grønland er han og de øvrige forskere fra blandt andet Grønland og Sverige nu klar med et svar. Ifølge Henrik Birkedal består narhvaltanden af collagenfibre, som er orienteret i bestemte retninger. Det afgør formen på tanden. "Vores første analyse i 2D viste, at collagenfibrene ligger parallelt og peger i samme retning – lidt som en pakke tørret spaghetti," forklarer han. "Men det forklarer ikke, hvorfor tanden snor sig om sig selv." Derfor har Henrik Birkedal og forskerholdet rejst rundt i verden og brugt særligt 3D-røntgenudstyr, der gjorde forskerne i stand til at se endnu tættere på narhvaltændernes hemmelige byggesten. "Vi opdagede, at tanden består af et ydre og indre lag af tandvæv. Og molekylerne i de to typer væv er formet i et spiralmønster, der løber i hver sin retning," siger Henrik Birkedal. "Vi mener, at det er den her spiralstruktur i tanden, der gør, at den gror lige og snor sig om sin egen akse". Der er altså helt molekylære årsager til, at narhvaltanden vokser lige og ser ud, som den gør. "Det er et imponerende studie, der dissekerer et af naturens mytiske fænomener på fornemste vis," lyder det begejstret fra Jonas Teilmann, der er professor og hvalforsker på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet. Han peger på det vilde i, at narhvalerne 'er de eneste dyr, der har en sådan sær tand', og at tænderne ikke bøjer eller knækker, trods havets stærke kræfter. "Det er fedt, at vi nu er blevet klogere på det her fascinerende dyr," siger Jonas Teilmann. Men den evolutionære grund til, at en narhval har brug for en enkelt lang tand, er stadig til debat. Der har været mange teorier om, hvorfor narhvalerne har en enkelt lang stødtand, forklarer Henrik Birkedal. "Alt fra, at det skulle være en slags saltdetektor til, at det var en kampsværd, som hvalerne bruger mod hinanden eller deres bytte." For eksempel har et studie fra 2025 kædet tanden sammen med hvalernes jagt på fisk i havet. Ifølge Henrik Birkedal kan en mulig årsag til, at narhvalens tand ikke buer også være, at det vil gøre det svært at finde føde. "En elefant bruger sine buede stødtænder til at skrabe i jorden og finde mad, men narhvaler jager fisk og blæksprutter og suger dem ind i munden. Hvis de har en tre meter lang tand, der buer foran munden, er det måske svært at få suget dyrene ind," siger han. "Men den mest udbredte teori er, at deres lange tand eller horn får dem til at se godt ud for damerne." Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at bringe ny viden om narhvaler, mener Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet. "Jo mere, vi ved om de her hvaler, des bedre kan vi beskytte dem mod jagt, støj fra skibe og klimaændringer."

About

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

You Might Also Like