Cocktailaftener for mødre i en skoleklasse. Far-arrangementer, hvor fædre tager ud og laver bål og overnatter. Forældrefester helt uden børn. Fester og arrangementer for forældre er eksploderet i antal og former i de seneste cirka 30 år. Noget som vores læser Julie genkender og ærgrer sig over. "Jeg synes mængden af forældrefester har grebet om sig. Jeg har tre børn, så det er en udfordring at deltage og samtidig få passet børn," skriver hun, før hun spørger: "Er det rigtigt, når andre forældre og lærere påstår, at det gavner vores børns trivsel, at forældre mødes for at spise og drikke uden børnene?" Spørg Videnskaben undersøger, hvad der er myte og fakta, når det gælder de famøse forældrefester. Ifølge næsten 1.000 forældre til børn i skolen er sociale arrangementer, hvor forældre lærer hinanden at kende, positivt for hele sammenholdet i klassen. Det viser en undersøgelse med forældresvar fra 2020, ifølge Skolebørn.dk. Det er også blevet en slags vedtagen sandhed eller norm, at forældrefester kan øge trivslen i skoleklasser, lyder det også fra sociolog, ph.d. og debattør Maria Ørskov Akselvoll. "Det er noget, som mange lærere siger på forældremøder, og som jeg også har hørt politikere påstå." "Men det har altså ikke rod i nogle konkrete, videnskabelige undersøgelser, hvor man har kigget på sammenhængen mellem forældrefester og trivslen," siger hun. Samme svar lyder fra Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk psykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. "Hvis man spørger til, om der er evidens for, at forældrefester i sig selv fører til øget trivsel hos børn, er svaret nej," indleder han. Alligevel kan festerne, ifølge Mads Thomsen, potentielt godt have positive effekter under de rette omstændigheder. "Vi ved det bare ikke, for det er ikke undersøgt," siger han. Sociale arrangementer som hytteture og fællesspisning blandt forældre og børn i skolen er ikke noget nyt fænomen, forklarer Maria Ørskov Akselvoll. "Disse arrangementer har eksisteret siden 1970'erne," siger hun. "Men i nullerne begyndte de virkelig at blive hyppigere og foregik også udenfor skolens grund og værtskab. Der kom helt nye arrangementer på paletten, herunder netop forældrefesterne, hvor forældrene mødes uden børn." Årsagen var, at der var øget fokus på mobning i samfundet i den periode, og politikere mente, at øget socialt samvær og engagement i børnenes hverdag ville styrke fællesskabet og trivslen blandt elever. Der er da også flere undersøgelser, der bakker op om, at øget forælderengagement i børns skolegang har positive effekter på eksempelvis elevernes karakterer og motivation for at gå i skole. Dog er der ingen, der har påvist en årsagssammenhæng mellem forældres engagement og børns trivsel. De her fester kan skabe et pres, der kan være for meget for nogle forældre, mener Maria Ørskov Akselvoll. "Forældreskabet og hverdagen i børnefamilien er i forvejen under pres, og festerne bliver endnu en ting på 'to-do-listen'. Så det er en af mine kæpheste at gøre op med myten om, at de er vigtige for børns trivsel," siger hun. "Jeg fandt, at mange faktisk ikke har lyst til at deltage, men gør det, fordi de er bange for at ryge udenfor fællesskabet." I bogen 'God Nok' fra 2025 beskriver Maria Ørskov Akselvoll også, at en del forældre oplever for mange sociale arrangementer som 'tvangsfællesskaber', og at der bliver et slags 'forældrepoliti', hvor man let bliver udskammet, hvis man ikke deltager i arrangementerne. "Min faglige vurdering er, at forældrefester uden børn ikke rykker ved børns trivsel overhovedet." "Derfor mener jeg, at man med god samvittighed kan droppe forældrefester og på den måde også undgå, at forældre med få ressourcer og overskud ikke bliver ekskluderet eller opfattet som dårlige forældre," siger hun. Men ifølge Mads Thomsen er det svært at udelukke, at forældrefester kan have en positiv effekt på sammenholdet i en klasse. "Det er jo virkelig svært at bevise, fordi det er svært at undersøge. Men man kan da sagtens fo...
