De grønne produktioners klub

Green Producers Club Danmark

De Grønne Produktioners Klub er et initiativ, der sigter mod at samle og dele viden om bæredygtige tiltag i kulturbranchen. Der bliver arbejdet på en lang række grønne projekter rundt omkring i landet, hvor produktioner, organisationer og kulturaktører hver især tager store skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Udfordringen er dog, at mange af disse initiativer foregår i siloer, hvilket betyder, at erfaringer og best practices ofte bliver inden for enkelte organisationer eller projekter. Podcasten "De Grønne Produktioners Klub" har til formål at nedbryde disse siloer og skabe et fælles forum, hvor man åbent kan dele viden og erfaringer på tværs af kulturbranchen. Ved at give indsigt i konkrete projekter og organisationers bæredygtighedsindsatser, kan podcasten inspirere og guide andre, der ønsker at integrere grønne løsninger i deres arbejde. Det handler om at skabe en platform, hvor kulturbranchen kan udveksle idéer og blive klogere på, hvordan man sammen kan arbejde mod fælles miljømål. Uanset om det drejer sig om at reducere CO2-udledninger på filmproduktioner, minimere affald på festivaler eller finde måder at bruge genbrugsmaterialer i teaterproduktioner, kan deling af viden føre til bedre og mere effektive løsninger. Ved at fremme en kultur for åben dialog og samarbejde håber De Grønne Produktioners Klub at styrke branchens evne til at gennemføre reelle og varige bæredygtige forandringer.

  1. Apr 16

    Episode 34: Det grønne spillested: Strategi, drift og artister der stiller krav

    Hvor vigtig er ledelsens rolle i den grønne omstilling og bør man som kulturorganisation have en samfundsambition?  Det er to af mange ret spændende spørgsmål vi snakker om i dette afsnit af de grønne produktioners klub, hvor vi har Märk og VEGA i studiet. I denne episode har vi besøg af to af dem, der ved det bedst: Anders Wahrén, direktør for VEGA, et af Danmarks mest ikoniske spillesteder, og Nicoline partner i konsulenthuset Märk, som blandt andet hjælper kulturorganisationer med at finde deres rolle i det grønne omstillingslandskab. Vi taler om, hvad der skal til for at gøre bæredygtighed til en reel strategisk prioritet – og ikke en kommunikationsøvelse. Anders deler åbent om sin rolle som direktør og vi snakker om, hvordan lederskab er altafgørende, når ambitioner skal leve videre i driften: fra teknikere til barpersonale. Vi kommer også helt ned på jorden og snakker om, hvad VEGA faktisk har gjort. Grøn indkøbspolitik, energisystemer der automatisk slukker køleskabe mellem koncerter, et mål om 80 % økologisk barsortiment. Er det økonomisk rentabelt og hvilke andre grunde er der til at gå foran på den grønne omstilling. Og så er der én tendens, der virkelig kan komme til at rykke branchens præmisser: kunstnerne og artisterne er begyndt at stille krav til bæredygtighed direkte i deres riders. Det er ikke længere kun publikum og investorer, der presser på – det kommer nu indefra fra scenen. Hvad giver håb? Hvad siger den økonomiske bundlinje? Og hvordan ser det bæredygtige spillested ud om 10 år? Det er en samtale om grøn omstilling i praksis – med plads til tvivl, indsigter og konkrete svar.

    57 min
  2. Feb 26

    Episode 32: Hvad gør de i sportens verden – krav, ansvar og kommunikation

    Hvordan arbejder sportsverdenen egentlig med grøn omstilling – og hvad kan kulturbranchen lære af den? I dette afsnit af De grønne produktioners klub har jeg besøg af Hanne Sejer, souschef i Sport Event Denmark. Sammen dykker vi ned i, hvordan bæredygtighed fylder mere og mere i planlægningen af sportevents – både nationalt og internationalt. Vi taler blandt andet om: Hvilke konkrete grønne krav der i stigende grad stilles til sporteventsHvordan arrangører bør kommunikere om deres bæredygtige tiltag – både det, der lykkes, og det, der er sværtHvorfor videndeling på tværs af kultur-, event- og sportsbranchen er afgørendeHvad vi kan lære af hinanden – også på tværs af landegrænserSamtalen tegner et billede af en sektor i bevægelse: Ambitionerne er høje, men arbejdet er komplekst, og der er stadig meget at hente gennem bedre data, stærkere samarbejder og mere ærlig kommunikation. Hvis du arbejder med events, sport eller kultur – og vil forstå, hvor den grønne udvikling bevæger sig hen – er dette afsnit værd at lytte til. Se mere om: Leverandørkrav til mad og drikkeboder ved Copenhagen Sprint: Rammer-Vilkaar-for-madboder-paa-CPH-Sprin-t-2026.pdf EM Håndbold-kampangen, Pure: https://purepromisehandball.com/  Sport Event Denmark og DIF’s fælles principper for ansvarlig eventafvikling: https://www.sporteventdenmark.com/wp-content/uploads/2024/06/principper-for-ansvarlige-eventafvikling-sedk-dif-2024.pdf Sport Event Denmarks Eventguide, som har et helt kapitel og en række cases inden for grøn omstilling: https://www.sporteventdenmark.com/dk/eventguide/ God fornøjelse.

    46 min

About