Brainstorm

Videnskab.dk
  • 5.0 (1)
  • Life Sciences
  • Updated Weekly

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.  I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394 

  1. 1d ago

    Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star?

    Har du hørt om vagusnerven? Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier. Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype? I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  Medvirkende Christina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg UniversitetRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Meta-analyse om effekten af vagusnervestimulation hos migrænepatienter   Systematisk gennemgang af studier om brugen af vagusnervestimulation hos mennesker med behandlingsresistent depression  Studie om potentiel behandling af stroke-patienter Overbliksstudie om vagusnervens rolle i forhold til reumatoid artritis (leddegigt) Christina Brocks forskning: Pilotforsøg om den anti-inflammatoriske effekt af vagusnervestimulation hos patienter med leddegigt Studie om effekten af vagusnervestimulation hos patienter med muskelgigt Klinisk forsøg, som bakker op om en anti-inflammatorisk effekt Studie om vagusnervestimulation og kroniske smerter Studiet, der ikke viste en anti-inflammatorisk effekt hos patienter med diabetes Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star?

  2. Sep 24

    Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik?

    Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt.  På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur.  Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen? I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum. Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk.  Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme? Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde._ Medvirkende Signe Allerup Vangkilde Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier og rapporter, afsnittet bygger på DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025 Studie om hjernens hvilenetværk (DMN) Studie om lydes påvirkning af vores søvn Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet Studie om lyds påvirkning af vores sundhed Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  3. Sep 17

    Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?

    I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden.  Men hvorfor?  Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget? I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger. Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne. Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium? Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.   Medvirkende Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?

  4. Sep 10

    Hjernen betaler ‘en ekstremt høj pris’, når du tager kokain

    Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før. I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.  Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof. I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug. Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på.  Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker. Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig._ Medvirkende Claus Juul Løland Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaAfsnittet bygger på disse kilder Spildevandsrapport fra Sundhedsstyrelsen, 2026 Undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen, 2024 Studie om kokains langtidseffekter på hjernens belønningssystem Studie om udbredelsen af psykoser hos kokainbrugere Studie om kokainbrug og hjertekarsygdomme Anne Sophies Videnskab.dk-artikler om kokain: ‘Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor’ ‘5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain’ Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  5. Sep 3

    Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning

    Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle? I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe. Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed. Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash. __Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling. __ Medvirkende Kristine Rømer Thomsen Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  6. Aug 27

    Hvordan påvirker arkitektur og design din hjerne?

    Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode.  De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af. Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af? I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel. Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader.  Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben. Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere._ Medvirkende Isabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College LondonRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie om at trange rum og lave lofter kan øge din kortisol-niveauer Hjerneskanningsforsøg om små, lukkede rum og øget amygdala-aktivitet Studie om, hvordan forvirrende steder påvirker kognitionen Studie om unaturlige mønstre og visuel stress  Studier om grønne miljøer og mental og fysisk trivsel (her og her) Systematisk gennemgang af neuroarkitektonisk forskning fra 2026 Andre henvisninger Beskrivelse af projektet på Fridhemsplan Preprint-studie, der beskriver udviklingen af NDIX Sammenfattende studie om arkitekturs effekt på hjernen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  7. Aug 20

    Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn?

    Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb. Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker? I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen? Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed. Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn.Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600 Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  Medvirkende Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Redaktion Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet The Neurobiology and Psychology of Pedophilia: Recent Advances and Challenges Contact sexual offending by men with online sexual offenses Diagnostik og behandling af pædofili The stigma of pedophilia: clinical and forensic implications Independent Component Analysis of Resting-State Functional Magnetic Resonance Imaging in Pedophiles Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn?

  8. Aug 13

    Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne

    Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik. Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'.  En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen.  I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn.  Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske. For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  Medvirkende Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker, ph.d. og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns UniversitetRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Thomas Andrillons studie om søvnen, der invaderer den vågne hjerne Studie, der peger på, at hjerneaktiviteten ser ud på en helt bestemt måde under mind blanking Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

    Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne
See All (268)

Trailer

Ratings & Reviews

About

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.  I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394 

Information

  • Creator
    Videnskab.dk
  • Years Active
    2019 - 2026
  • Episodes
    268
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © Videnskab.dk 949394
  • Show Website
    Brainstorm

You Might Also Like