Bloom

Bloom – podcast om natur og videnskab

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

  1. 4d ago

    100.000 års madvaner – Eske Willerslev & Claus Meyer

    Den største livsstilsændring i menneskehedens historie skete, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Indtil da havde vi overlevet på en alsidig kost af kød, planter, rødder og bær. Siden vi opfandt landbruget for 10.000-12.000 år siden, har vi forædlet en udvalgt skare af afgrøder og effektiviseret landbruget så meget, at diversiteten i vores kost er på et skræmmende lavt niveau. Dalende biodiversitet og klimaforandringer truer vores fødevaresikkerhed – og skal vores fødevaresystem undgå at knække over, er der brug for nye, klimarobuste afgrøder. DNA-forsker Eske Willerslev går forrest i kampen for at finde ud af, hvad vi skal dyrke. Ved at analysere gammelt miljø-DNA fra planter, mikrober og hele økosystemer afdækker han, hvordan klimaforandringer har påvirket fortidens afgrøder. Han er på jagt efter naturens egne løsninger – i håbet om at finde glemte egenskaber, vi har avlet væk, og som vi kan fremdyrke igen. Det er banebrydende forskning, som kan bruges til at vejlede moderne forædling af robuste afgrøder som byg, hvede og ris – viden, som måske kan være med til at designe fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Willerslev mødes i denne samtale med kok og madentrepenør Claus Meyer til en samtale om, hvad vi skal spise – og hvordan det kunne smage. Meyer har i mere end tre årtier arbejdet hårdt for at udbrede viden om det nordiske køkkens glemte råvarer. Spørger man ham, bliver vi nødt til at genfinde kærligheden til glemte kornsorter og bælgfrugter fra fortiden, som rummer et tårnhøjt og diverst gastronomisk potentiale. For hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid for vores fødevaresystemer – uden at miste den gode smag? Antropolog og ekspert i regenerativt landbrug Sofie Isager Ahl styrer ordet – og ser, om der er grobund for en ny kulinarisk alliance.

  2. Oct 29

    The Science of Imagination – Adam Zeman

    Luk øjnene. Kan du se din kærestes ansigt for dit indre blik? En smuk solopgang? Eller facaden på den lokale Netto? I 2015 stødte neurologen Adam Zeman på det fænomen, at for op mod 5 % af os sker der ikke noget. De kan ikke fremkalde billeder for deres indre blik. "Aphantasia" døbte Zeman fænomenet og kastede sig ud i en stor, videnskabelig undersøgelse af menneskets visuelle fantasi. Til sin forbløffelse fandt han ud af, hvor enormt varieret den menneskelige forestillingsevne er. Aphantasia kan være en udfordring, men også et kreativt benspænd: For Ed Catmull, der grundlagde Pixar, og animatoren Glen Keane, der tegnede Disneys lille havfrue, sker magien først, når pennen møder papiret. I den modsatte ende af spektret er der nogle af os, der har en mere end almindeligt levende fantasi. Så levende, at billederne for det indre blik er lige så klare og tydelige, at de er svære at skelne fra virkeligheden. Det fænomen har Zeman døbt 'hyperfantasi'. Med sin forskning giver Zeman en tour de force i, hvad fantasi i grunden er for en mærkværdig evne. Fantasien gør os i stand til at løsrive os fra vores her og nu. Vi kan forestille os alt fra ting, der ikke er til stede, og hændelser i fortiden til helt andre verdener. Og selvom det visuelle aspekt ofte er dominerende, er de andre sanser også væsentlige for vores fantasiliv. Snarere end en form for virkelighedsflugt er fantasien en afgørende del af hjernens grundindstilling. "Neurovidenskaben afslører, at vores hjerner er levende instrumenter, der resonerer med verden omkring os på bemærkelsesværdigt ens måder, om så vi observerer, husker, forestiller os eller handler." Når vi fantaserer, reagerer vores hjerner, som om det er virkeligt. Vores indre forestillinger fremkalder aktivitet i de samme områder af hjernen som konkrete sanseindtryk – blot med en anden, ekko-agtig intensitet. Dyk med ned i videnskaben bag vores vilde forestillingskraft – og få svar på, hvor rigt et indre liv du har.

  3. Oct 22

    Hvalens værdi og flodens ret – Mette Termansen & Søren Stig Andersen

    13 millioner kroner. Så meget er en hval værd. Beløbet har Den Internationale Valutafond regnet sig frem til ud fra, hvad hvaler opfanger af CO2 og indbringer økoturismebranchen. Men tallet afspejler ikke den værdi, hvaler har i sig selv, og den betydning, de har for havenes økosystemer. Hvordan kan markedets logikker overhovedet bruges til at passe på planeten? Og er juridiske rettigheder bedre til at sikre naturen? I størstedelen af verden har dyr og natur ingen stemme i hverken retssale eller regneark. Den globale biodiversitet lider under et økonomisk system, der sætter vækst, forbrug og kortsigtet profit højest – mens dyr, planter og levesteder ikke kan forsvare sig selv mod de uretfærdigheder, de udsættes for. Derfor arbejder milj��konomer og økologiske økonomer verden over på at etablere nye måder at anerkende naturværdier, og den globale 'Rights of Nature'-bevægelse kæmper for at give og sikre rettigheder til dyr, planter og levesteder. I New Zealand har man givet bjerget Taranaki samme juridiske status som en person. Mens vi herhjemme slås med ulvebeskyttelse i Vestjylland og dyrevelfærden i de danske svinestalde, har højesteret i Ecuador afgjort, at forurening har krænket Machángara-flodens rettigheder. Jurist Søren Stig Andersen og milj��konom og IPBES-ekspert Mette Termansen udforsker i denne samtale, hvordan vi bliver bedre til at sikre hensynet til naturen og biodiversiteten i vores økonomiske og juridiske systemer. For er penge eller paragraffer bedst til at passe på naturen? Og skal vi gøre det for vores egen skyld – eller for naturens?

  4. Oct 8

    Smagen af... Ammassak – Aviaja Lyberth Hauptmann & Ole G. Mouritsen

    Den lille loddefisk ammassak kaldes også 'livets fisk' i Grønland. Ammassakken er en biologisk nøgleart i det arktiske marine økosystem. Sammen med kød fra sæler, rensdyr og havfugle har den været en vigtig del af den grønlandske kost i århundreder. Men hvordan hænger denne kødtunge kost lige sammen med nutidens dominerende kostråd, der understreger en plantebaseret kost som bedre for krop såvel som miljø? Mikrobiolog Aviaja Lyberth Hauptmann har forsket i ammassakkens betydning for grønlandsk madkultur og er fortaler for en kostrevolution, der gør op med grønlændernes brug af importeret mad. Spørger man hende, findes der ikke sådan noget som universelle kostråd. Ligesom kulturer er forskellige, så er maver og mikrobiomer det også – og hver kultur fortjener sin egen lokale kostpyramide. Alligevel anbefaler de grønlandske myndigheder stadig mælk som kilde til calcium, selvom langt de fleste inuitter er laktose-intolerante – og selvom ammassak indeholder cirka 10 gange mere calcium end mælk. Til Smagen af... Ammassak diskuterer Aviaja Lyberth Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen, hvad ammassakken kan lære os og vores maver om grønlandsk – og dansk – madkultur.

  5. Sep 24

    Oprindelig grønlandsk viden – Aviaja Lyberth Hauptmann, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Vivi Vold & Asta Kongsted

    'Sila' er grønlandsk for vejret udenfor og vejret indeni – et ord, der kan betyde både klima, ånd og bevidsthed. Begrebet er centralt for de oprindelige grønlandske folks natursyn, der anser naturen for at være et samlet hele, hvor alle dele påvirker hinanden. Og så er det udtryk for en viden, der er lokal og formet af århundreders dybe erfaringer. For hvilken viden ligger der i inuitternes levevis, kulturelle praksisser og fortællinger – i hvalfangst, igloer og myter? Vestlig videnskab har traditionelt haft svært ved at finde ud af, hvad den skal stille op med oprindelige folks viden. Men måske er en anden videnskab mulig – som faktisk får vidensformerne til at tale sammen. Ny forskning forsøger at bygge bro og forene oprindelig viden med det akademiske. På den nye grønlandske biologiuddannelse SILA har man valgt discipliner som kemi, genetik og statistik fra til fordel for f*g, der tager udgangspunkt i de arktiske naturfænomener – såsom rensdyr, sæl og is. Vær med, når biolog Aviaja Lyberth Hauptmann, forsker i inuit-viden Vivi Vold og idéhistoriker Rithma Kreie Engelbreth Larsen åbner Bloom med en samtale om de vidensformer, der er blevet til på Grønlands tykke is. (Obs: Denne talk starter umiddelbart efter Asta Kongsteds intro, som desværre måtte blive skåret fra på grund af mangelfuld lydkvalitet).

  6. Sep 17

    The Search for Planetary Intelligence – James Bridle

    Algoritmiske principper baseret på store krabbeflokkes bevægelser. En kakerlak, der uden at vide hvordan, "styrer" en robot. Eksperimentelle væskecomputere, der kan modellere et lands økonomi ud fra bevægelserne af vand i en spand. Og det svampelignende slimdyr 'troldsmør', der er blevet brugt til at genskabe Tokyos metrosystem i en petriskål. Det er nogle af de tankevækkende eksempler på biologisk inspirerede computersystemer, som den britiske forfatter og teknoøkolog James Bridle undersøger i sin bog 'Ways of Being – Animals, Plants, Machines: The Search for a Planetary Intelligence'. James Bridle er glødende fortaler for, at vi skal udvide vores begreb om intelligens og lade os inspirere af de myriader af andre intelligensformer, som findes i naturens verden. For hvad er intelligens overhovedet? Og hvilken form for intelligens er det, vi copy-paster, når vi i dag udvikler kunstig intelligens? "I dag tænker vi i stigende grad som computere, fordi vi har ladet dem definere, hvad vi kan tænke." Computere, som vi kender dem, er baseret på binær kode – et system af 1'er og 0'er, tændt eller slukket, ja eller nej. Vores digitale teknologier og AI-systemer hviler på denne enten-eller-logik, der med en umådelig magt er blevet vævet ind i og begyndt at dominere alle aspekter af vores liv, mener Bridle. Naturen derimod er en pærevælling af det, Bridle kalder for planetær intelligens – et væld af ikke-binære og decentrale systemer, der løser problemer og kommunikerer på måder, der er radikalt forskellige fra os mennesker og vores avancerede regnemaskiner. "Systemer med intelligente, beregnende evner – svampenetværk, slimdyr og myrekolonier – har altid eksisteret i den naturlige verden, men vi måtte genskabe dem i vores laboratorier, før vi var i stand til at genkende dem andre steder." Det helt afgørende er for Bridle, at vi med krabbeflokke og bisværme, ja, hele økosystemer som vejvisere kan skabe teknologier, der i stedet for at kontrollere, dominere og udbytte skaber rum for samarbejde, frihed og gensidig empowerment på tværs af både politiske og biologiske skel. For naturens verden er rig på læremestre. Med dem som inspiration kan vi skabe bedre og anderledes intelligente maskiner og teknologier, som måske endda kan hjælpe med at få planeten tilbage i balance. (OBS: Vi oplevede et strømnedbrud under denne live-talk fra Bloom 2026. Derfor afbrydes James Bridle kortvarigt omkring 28 minutter inde i talken, som genoptages umiddelbart efter).

    The Search for Planetary Intelligence – James Bridle

  7. Sep 10

    Naturens natur – Hans Fink

    Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. Siden 2017 har Blooms husfilosof Hans Fink taget os med på en rejse gennem naturbegrebets mangfoldighed og lært os at skelne mellem naturens syv betydninger: det uberørte, det vilde, det landlige, det grønne, det fysiske, det jordiske og det hele. I 2026 trådte han ind på Blooms største scene og åbnede den tiende udgave af festivalen.

    Naturens natur – Hans Fink

  8. Sep 3

    The Histories of Our Planet – Marcia Bjornerud, Anna Tsing & Lotte Folke

    Hvad nu hvis verdenshistorien ikke kun er en fortælling om mennesket – men én om hele planeten? For mennesket er blot et mikroskopisk blip i en milliarder år gammel planets historie. Og på denne korte tid har vi forandret kloden mere end nogen anden art. Vi befinder os midt i Antropocæn. En geologisk epoke, hvor én art har sat det definerende aftryk, men som samtidig har givet anledning til et hav af nye forbindelser – fra udbredelsen af invasive arter som vandhyacinten og ribbegoplen til nye antibiotikaresistente bakterier og uforudsigelige svampesygdomme. For mens vi har skrevet vores egen historie gennem fortællinger om krig og fred, vækst og tab, har selve planetens geologi, klima og biodiversitet formet sig med os. Hvilke andre historier har udfoldet sig sideløbende med menneskets buldren gennem klodens kontinenter og økosystemer? Og hvad skulle vi gøre uden den infrastruktur, som både sten og planteliv skaber for os? To af årets hovedtalere mødtes for første gang på Bloom for at udforske, hvad der sker, når vi skriver planetens historie i stedet for kun menneskets historie. Antropologen Anna Tsing leverede med sin bog fra 2015 'The Mushroom at the End of the World' en af de mest nyskabende antropologiske undersøgelser af vores økologiske situation. Og geologen Marcia Bjornerud, som med sin bog 'Timefulness' opfordrer os alle til at tænke som geologer og lytte til Jordens sten. Spørger man hende, kan det give os en helt anden og dybere indstilling til tiden, der måske kan kurere os for vores ekstreme kortsynethed. Historiefortællende forskere som Tsing og Bjornerud kan åbne vores øjne for den myriade af forskellige arter og tidsforståelser, som også er vigtige for at få historien på plads – og for at få naturen frem fra kulissen.

    The Histories of Our Planet – Marcia Bjornerud, Anna Tsing & Lotte Folke
See All (99)

About

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

Information

  • Creator
    Bloom – podcast om natur og videnskab
  • Years Active
    2019 - 2026
  • Episodes
    99
  • Rating
    Explicit
  • Show Website
    Bloom

You Might Also Like