Hva så?! forklarer alt

Christian Fuhlendorff

Hver ONSDAG udkommer “Hva så?! forklarer alt”, hvor jeg, som titlen antyder har kastet mig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad. Podcasten kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

  1. 6d ago

    Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Historien om historien

    Afsnit 121  Dette er andet og sidste afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som kan ses i biograferne fra den 16. juli. I dagens afsnit har jeg igen besøg af Marcel Lech, ph.d. i klassisk græsk ved Københavns Universitet og tidligere lektor i klassisk græsk og oldtidskundskab. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Denne gang træder vi et skridt tilbage fra selve fortællingen og ser på Odysseen i en større sammenhæng. Hvordan blev den egentlig til? Hvordan kunne en næsten 3.000 år gammel fortælling overleve i generationer, længe før den blev skrevet ned? Og hvorfor mener forskere, at den version vi kender i dag sandsynligvis er én ud af mange fortællinger, som er blevet fortalt, sunget og forfinet gennem århundreder? Vi snakker også om gentagelsernes rolle i Odysseen, både som et litterært greb og som en måde at huske historien på. Vi kommer omkring det græske begreb xenia, gæstfrihedens uskrevne regler, og hvordan myter ikke kun skulle underholde, men også lære mennesker hvordan man burde opføre sig. Til sidst vender vi hjemkomsten. For Odysseus' største udfordring er måske slet ikke rejsen, men spørgsmålet om hvem han er, når den er slut. Kan man vende hjem efter 20 år og være den samme? Eller er både mennesket og hjemmet forandret for altid? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

  2. Jul 8

    Hva så?! forklarer alt - Odysseen: Myten om Odysseus

    Afsnit 120  Dette er første af to afsnit om Homers Odysseen og er lavet i samarbejde med UIP i forbindelse med Christopher Nolans kommende film The Odyssey, som får premiere i biograferne den 16. juli. I dagens afsnit har jeg besøg af Marcel Lech, PhD i klassisk græsk ved Københavns Universitet og lektor i Klassisk græsk og Oldtidskundskab ved Syddansk universitet. Undervejs får vi også besøg på telefon af Lene Tanggaard Pedersen, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Vi dykker ned i en af de fortællinger, der har præget den vestlige kultur i næsten 3.000 år. Marcel tager os igennem Odysseen fra begyndelsen, og vi følger Odysseus' lange rejse hjem efter Den Trojanske Krig. Vi snakker om Penelope, bejlerne der forsøger at overtage kongemagten, og et kongerige der langsomt er ved at gå i opløsning, mens dets konge er strandet langt hjemmefra. Derfra følger vi Odysseus' møder med guder, monstre og de mange prøvelser, der står mellem ham og hjemkomsten. Men vi snakker også om fortællinger i en bredere forstand. For hvad betyder det egentlig at have en fortælling om sig selv? Hvorfor bliver Odysseus nødt til selv at fortælle sin historie? Og hvorfor kan en næsten 3.000 år gammel fortælling stadig sige noget om os i dag? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

  3. Jun 17

    Hva så?! forklarer alt - Menneskeofringer i Mesoamerika

    Afsnit 117  I dagens afsnit har jeg igen besøg af Jesper Nielsen, lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet. Denne gang dykker vi ned i et af de emner, som de fleste forbinder med Mesoamerika: menneskeofringer. Vi snakker om hvorfor menneskeofringer fylder så meget i vores forestilling om mayaerne og aztekerne, hvor det billede egentlig kommer fra, og om vi måske nogle gange har overset resten af deres kultur til fordel for de mest spektakulære historier. Vi snakker selvfølgelig også om selve menneskeofringerne. Hvorfor man udførte dem, hvilken funktion de havde i samfundet, hvem der blev ofret, og hvordan ritualerne helt praktisk foregik. Vi kommer blandt andet ind på de præster, der stod for ceremonierne, og hvorfor de ofte blev beskrevet som både frygtindgydende og mystiske. Derudover bevæger vi os uden for templerne og ser på den større mesoamerikanske verden. Var der kontakt mellem mayaerne og de folk, der boede længere mod nord i det nuværende USA? Og hvorfor ser vi så lidt kontakt mellem civilisationerne i Mesoamerika og dem i Sydamerika? Til sidst snakker vi om mayabyerne selv. Var de omgivet af den tætte regnskov, vi forbinder med dem i dag, eller så landskabet helt anderledes ud dengang byerne var på deres højeste? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Ratings & Reviews

5
out of 5
3 Ratings

About

Hver ONSDAG udkommer “Hva så?! forklarer alt”, hvor jeg, som titlen antyder har kastet mig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad. Podcasten kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

You Might Also Like