Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

  1. 7h ago

    Willerslev-studie: Her har vores fælles sprog sin oprindelse Skandinavien som germansk arnested Skubber oprindelsen cirka 800 år Mangler fund af tekster Skandinaverne flytter sydpå

    For omkring 4.000 år siden indvandrede folk til Skandinavien fra et område formentlig omkring den sydøstlige del Østersøen. Hvem de var, og hvor de helt præcist kom fra, er uklart. Deres gener blev på cirka 500 år spredt ud over Skandinavien, viser et nyt Nature-studie af Eske Willerslev og et internationalt forskerhold fra Københavns Universitet og Leiden University på forfatterlisten. "Man kan med rette sige, at i den sproglige spredning af germansk, der spiller Danmark og Skandinavien en central rolle," siger Eske Willerslev, der er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Folkevandringen kan have betydet, at vi nordboere begyndte at tale et andet sprog - nemlig en tidlig udgave af germansk, som senere udviklede sig til de mange sprog, vi taler i Nordeuropa i dag: Tysk, engelsk, hollandsk og de skandinaviske sprog. At sprogene har fælles rødder, kan man stadig høre i dag. Tag bare ordet 'hus'. På engelsk hedder det house, på tysk Haus, på hollandsk huis og på svensk hus. Ordene stammer alle fra det samme germanske ord, som blev talt for flere tusinde år siden. Forskerholdet bag det nye studie består både af DNA-forskere, lingvister og historikere. Sammen har de analyseret 4.500 genomer fra fortidens mennesker i Nordeuropa, hvoraf 713 analyser er spritnye, og sammenholdt dem med arkæologiske fund og sproghistoriske teorier. Ud fra den samlede analyse finder forskerne, at den ellers ukendte folkevandring kunne være den brik, der får puslespillet til at gå op. "Vi ved ikke 100 procent, hvilket sprog de talte," siger Hugh McColl, hovedforfatter til studiet og adjunkt på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Men sprogforskerne mener, at der fra omkring 3.000 år siden - cirka 1.000 år efter folkevandringen - må have været talt en tidlig version af germansk, da man finder låneord i finsk-samisk sprog fra denne tid. "Det viser, at de to sproggrupper befandt sig tæt på hinanden, formentlig omkring Østersøen," siger Guus Kronen, professor MSO på Københavns Universitet og medforfatter til studiet, til Videnskab.dk. Derfor vil det give mening, at det er den hidtil ukendte folkevandring, der bringer et nyt sprog med sig, som udvikles i Skandinavien over de næste mange århundreder. Og som langt senere er blevet til de sprog, vi taler i Nordeuropa i dag. Hvis forskerne bag det nye studie har ret, skubber det den spæde oprindelse af germansk cirka 800 år frem i tiden. Opfattelsen blandt sproghistorikere er nemlig, at en tidlig version af germansk udbredte sig til Nordeuropa og Skandinavien, da steppefolket Yamnaya begyndte at komme til for cirka 4.800 år siden. Men forskerne mener, at den hidtil ukendte folkevandring for 4.000 år siden har en så stor genetisk relevans for menneskene i Skandinavien, at det kan være den, der sætter gang i den tidlige udvikling af det germanske sprog i Skandinavien. "Historiske lingvister har i over 100 år diskuteret, hvornår germansk kom til Skandinavien. Det er de teorier, vi har kunnet teste ved at analysere DNA," siger Hugh McColl. Menneskene, der vandrede til Skandinavien for 4.000 år siden fra formentlig omkring Østersøområdet, er også genetiske efterkommere af Yamnaya-folket. Steffen Krogh er lektor på Aarhus Universitet med speciale i sammenlignende germansk sprogvidenskab. Han har respekt for det nye studie og mener, at det kan bidrage til de sproghistoriske diskussioner. Men han har også en løftet pegefinger. "De gør deres yderste for at presse citronen for at se, hvad man kan få ud af det, og med deres forudsætninger gør de det utvivlsomt også godt. Men nogle gange skal man måske også stoppe med at presse citronen," siger Steffen Krogh til Videnskab.dk. Ikke-sproglige argumenter får lov at spille en for stor rolle i udlægningen af de germanske sprogs oprindelse og udvikling, mener han. Sprog kan sagtens sprede sig, uden at genetik spreder sig. Derfor mangler der et stærkt sproghistorisk bevis, mener han. "Vi har ingen urgermanske tekster overhovedet. Den eneste overlevering, ...

  2. 16h ago

    Overraskende opdagelse: Syge koraller kan blive raske ved at røre ved deres naboer Opdaget ved et tilfælde Et par millimeters afstand var nok Giver håb for genopretningsindsatser Medicin for koraller

    Tropiske koraller lever i symbiose med alger, som giver koralrevet farve og energi. Hvis vandet bliver for varmt, forsvinder algerne. Tilbage står hvide skeletter. Korallerne kan få algerne tilbage, men det går langsomt, og korallerne risikerer at sulte og dø. Men nu har forskere ved Stanford University i USA opdaget, at en bleget koral kan blive helbredt og få algerne tilbage ved at røre ved en rask nabokoral. I et nyt studie viser forskerne, at det endda er nok med nogle få dages kontakt. Derefter fortsætter helbredelsen af sig selv i de følgende uger. Det forventes, at store dele af verdens tropiske koralrev vil uddø, efterhånden som hedebølger i havet bliver hyppigere i takt med den globale opvarmning. Opdagelsen viser en ny måde at hjælpe svækkede koralrev på. Det begyndte i 2025. Marinøkologen Stephen Palumbi lagde mærke til to koralstykker i laboratoriet, som ved et tilfælde var væltet og kommet i berøring med hinanden. Det ene var rask, og det andet var bleget. Der, hvor de rørte ved hinanden, var farven begyndt at brede sig til det hvide koralstykke. "Det havde jeg aldrig set før," siger Stephen Palumbi, der arbejder ved Hopkins Marine Station på Stanford University, til Nature. Hans kollega Danny Collins var i gang med at forske i overførsel af sygdomme mellem koraller i forbindelse med sin ph.d. Danny Collins satte et eksperiment i gang, for at undersøge om kontakt mellem koraller også kan føre til noget positivt. Forskerne brugte 10 par koralstykker. I hvert par var det ene koralstykke bleget, mens det andet havde normal farve. Fem par blev placeret, så de rørte ved hinanden Fem blev placeret med nogle få millimeters afstand Der skete ikke meget med korallerne, der stod med lidt afstand imellem sig. Her døde det hvide koralstykke. Hos korallerne, der var i kontakt med hinanden, blev der derimod dannet en vævsbro. Alger begyndte at sprede sig til den svækkede koral. Efter omkring syv uger var den blegede koral fyldt med fotosyntetiserende alger. Forskerne fandt, at nogle få dages kontakt var nok. Derefter fortsatte helbredelsen af sig selv. "Når først nyttige alger kommer ind i blegede koraller, spreder de sig ikke bare. De strømmer ind og begynder at dele sig med den højeste hastighed, der nogensinde er observeret hos koraller," siger Stephen Palumbi i en pressemeddelelse. En vigtig forudsætning er dog, at korallerne har samme genetiske sammensætning. De er i virkeligheden kloner. Da forskerne testede koraller med forskellig genetisk sammensætning, blev den blegede koral ikke helbredt. I stedet reagerede de fjendtligt på hinanden, og den raske koral begyndte at vokse hen over den blegede. Tina Kutti er forsker ved Havforskningsinstituttet og arbejder med koraller. "Det er virkelig et spændende og potentielt vigtigt studie," siger Tina Kutti. "Det leverer håb til dem, der arbejder med genopretning." Forskning i genopretning af koralrev er et meget stort område i dag, fortæller hun. "Man har opbygget store faciliteter til produktion af små koraller, som kan sættes ud. Bevarelsen af de tropiske koralrev er samfundsmæssigt vigtig, og der bliver gjort en stor indsats på området." Tidligere har man eksperimenteret med, hvordan man kan få koraller til at optage symbionter (en organisme, der lever i et tæt samliv (symbiose) med en anden organisme af en anden art) hurtigere, men metoden i det nye studie ser ud til at være langt mere effektiv, siger Tina Kutti. Begrænsningen ved den nye opdagelse er som nævnt, at 'broen' mellem korallerne kun opstår mellem individer med samme genotype, altså koraller, der er kloner af hinanden, siger Tina Kutti. Det er ret almindeligt, at der knækker fragmenter af koraller, som bliver til nye individer. De er så genetisk identiske med den oprindelige koral, fortæller Tina Kutti. "Det betyder, at der kan findes superindivider, som fylder ganske meget på et rev. Hvis man kan redde et superindivid fra at dø, kan det have stor effekt på resten af revet." Den nye metode kan være relevant at b...

  3. 22h ago

    Overset knogle-lidelse rammer 4 ud af 10 voksne: Sådan mindsker du din risiko Knogler er levende, dynamisk væv Kost og livsstil spiller ind Tidlig diagnosticering af osteopeni er vigtig Belastning stimulerer knogledannelse Behandling med lægemidler S

    På verdensplan er omkring 40 procent af voksne påvirket af osteopeni, som er et tab af knoglemineraltæthed. Lidelsen er ekstremt almindelig, især blandt kvinder efter overgangsalderen og ældre voksne. Hvert år anslås lav knogletæthed at medføre mere end 500.000 knoglebrud i Storbritannien. Der følger som regel ikke symptomer i kølvandet på osteopeni, og lidelsen udvikler sig stille over tid. Mange er måske slet ikke klar over, at de har tilstanden, før de får et knoglebrud eller får foretaget en knogletæthedsmåling, som typisk anbefales på grund af risikofaktorer såsom alder og overgangsalder. Det gør osteopeni til et betydeligt, men ofte undererkendt folkesundhedsproblem. Knogler er dynamisk væv, der gennemgår kontinuerlig fornyelse gennem en proces kaldet knoglemetabolisme. I løbet af denne proces bliver gammelt knoglevæv nedbrudt (resorption), og nyt knoglevæv bliver dannet (formation). I den tidlige voksenalder er denne proces i balance, så knoglenedbrydningen svarer til knogledannelsen. Knoglemassen topper som regel i midten af 20'erne til begyndelsen af 30'erne. Efter dette toppunkt overstiger knogletabet gradvist knogledannelsen, og med tiden fører det til reduceret knogletæthed. Aldring er den vigtigste risikofaktor for knogletab, men flere yderligere faktorer kan fremskynde processen. For eksempel kan hormonelle forandringer, især faldet i østrogen efter overgangsalderen, øge knoglenedbrydningen markant. Det skyldes, at østrogen hjælper med at beskytte knoglerne ved at bremse den naturlige proces med knoglenedbrydning. Omkring 1 ud af 2 kvinder over 50 år vil opleve et skrøbelighedsbrud, som er et brud, der opstår ved en lille belastning eller et fald fra stående højde, som et normalt, stærkt skelet let ville kunne modstå. Livsstil spiller også en vigtig rolle. Rygning, overdrevent alkoholforbrug og fysisk inaktivitet kan bidrage til nedsat knoglestyrke over tid. Kost er lige så vigtig. Utilstrækkeligt calciumindtag og et lavt niveau af D-vitamin kan begrænse kroppens evne til at opbygge og vedligeholde stærke knogler. Visse former for medicin, særligt langvarig brug af steroider, samt helbredstilstande, der påvirker hormonniveauet eller optagelsen af næringsstoffer (såsom Crohns sygdom eller cøliaki), kan yderligere øge risikoen. Det er vigtigt, at osteopeni bliver opdaget tidligt. Tidlig diagnose giver både patient og sundhedspersonale mulighed for at iværksætte tiltag, der kan reducere risikoen for knoglebrud og forhindre, at osteopeni udvikler sig til osteoporose, hvor knogletabet er mere fremskredent, og risikoen for brud er betydeligt større. Knogletætheden måles typisk ved hjælp af en DXA-skanning (dual-energy X-ray absorptiometry). DXA-skanneren måler knoglernes mineralindhold og knogletæthed ved hjælp af svage røntgenstråler. Resultatet angives normalt som en T-score, der sammenligner patientens knogletæthed med knogletætheden hos en rask, yngre voksen. En T-score mellem -1,0 og -2,5 indikerer osteopeni, mens en T-score under -2,5 opfylder de diagnostiske kriterier for osteoporose. Behandlingen af osteopeni har som hovedformål at bremse eller forhindre yderligere knogletab samt at reducere risikoen for knoglebrud. Det omfatter livsstilsændringer såsom rygestop, begrænsning af alkoholforbrug og opretholdelse af en sund kropsvægt samt ernæringsmæssig støtte og i nogle tilfælde receptpligtig medicinsk behandling. Vægtbærende aktiviteter som gang, dans og løb stimulerer knogledannelsen ved at belaste knoglerne. Styrketræning kan desuden bidrage til at styrke både knogler og muskler. Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet er forbundet med en højere knoglemineraltæthed og kan mindske risikoen for osteoporose. Træningsformer som Tai Chi forbedrer samtidig balance og muskelstyrke, hvilket reducerer risikoen for fald og dermed knoglebrud. Et tilstrækkeligt indtag af calcium er afgørende for at opretholde en sund knoglestruktur, mens D-vitamin hjælper kroppen med at optage calcium effektivt. Gode kilder t...

  4. 1d ago

    "Det er helt vildt": Måske er verdens ældste skibsanker fundet i Norge En sten med en rille Her blev stenen fundet Kun her havde de brug for et anker Spor efter en båd Eller brugte de en tømmerflåde? Enorme mængder – og mere end antaget Gennem h

    Fem kilometer ude på åbent hav, hvor strømmen er stærk, og bølgerne går højt, ligger Hespriholmen. En norsk ø syd for Bergen og kendt som Vestnorges mest ikoniske stenalderlokalitet. "Det er virkelig farligt farvand og et barskt sted at opholde sig," fortæller arkæolog Arild Skjæveland Vivås fra Stavanger Maritime Museum. For mellem 5.000 og 9.000 år siden padlede mennesker til Hespriholmen for at hugge store blokke af grønsten løs. Stenene blev senere brugt til at fremstille smukke og efterhånden også funktionelle økser. "Det er et sted, de kun har kunnet besøge, når der var svag vind og små dønninger," forklarer Arild Skjæveland Vivås. Selve grønstensbruddet blev opdaget i 1923. Nu bliver stedet undersøgt på ny – denne gang også under vandet – og arkæologerne har fundet noget helt særligt. På toppen af en bunke stenaffald fra holmens største stenbrud opdagede forskerne sidste år en sten på 20 meters dybde med en tydelig rille langs hele stenens omkreds. For nogle uger siden var de derude igen, og denne gang bandt de et reb omkring stenen og trak den op. "Den virkede meget velafbalanceret. Den var let at trække op med et enkelt reb," fortæller Arild Skjæveland Vivås. Stenen vejer over 30 kilo. Den er altså for stor til at have været brugt som synk til et fiskenet. "Jeg er fuldstændig overbevist om, at den har fungeret som anker," fortæller Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. Leif Inge Åstveit har arbejdet med grønsten fra Hespriholmen i mange år og leder undersøgelserne sammen med Arild Skjæveland Vivås. "Et fund som dette ville ikke være så utroligt, hvis det var gjort næsten et hvilket som helst andet sted. Men når stenen ligger her i en affaldsdynge fra et stenbrud fra ældre stenalder, er jeg ikke i tvivl." Hvis det holder stik, er ankeret det ældste kendte anker i Norge og måske endda i verden. De ældste sikkert daterede stenankre, vi kender til, stammer fra bronzealderen og er fundet i Middelhavet. "Det er helt vildt. Vi synes, det er et utroligt spændende fund," siger Arild Skjæveland Vivås. "Det skal selvfølgelig offentliggøres videnskabeligt og fagfællebedømmes, før vi kan sige noget med sikkerhed. Men vi er en gruppe forskere fra hele Sydnorge med ekspertise i stenalderfund under vand. Ingen af os har set noget lignende. Det er meget usædvanligt." Hein Bjerck er professor emeritus ved NTNU Videnskabsmuseet i Trondhjem. Hans speciale er stenalderen langs kysten. Hein Bjerck er ikke involveret i undersøgelserne ved Hespriholmen, men han har set billeder af stenen med rillen. Heller ikke han har set noget lignende før. "Det er ret spændende. Og meget usædvanligt. Men ud fra fundstedet, og at stenen lå netop dér, vil jeg tro, at det er et anker fra stenalderen," siger Hein Bjerck. "Vejrforholdene er barske derude, og de må have haft deres fartøjer liggende helt inde ved land for at laste stenene om bord. Så har det nok været en stor hjælp at have noget at fortøje dem med." Normalt havde bådene i stenalderen nemlig ikke ankre, påpeger Hein Bjerck. Bopladserne ligger systematisk på strande, hvor det er let at trække bådene op, forklarer han. Men det må have været en helt særlig aktivitet at sejle ud for at hente grønsten. "Og det er meget sandsynligt, at de havde behov for at kunne ligge der med noget, der kunne holde fartøjet på plads," siger Hein Bjerck. I Danmark har man fundet stammebåde fra stenalderen, altså udhulede træstammer. I Norge har man ingen spor efter både fra perioden. Til gengæld har man mange spor efter livet på havet. Det nyopdagede anker føjer sig til rækken af disse spor. Arkæologerne har længe diskuteret, hvilke typer både stenalderens mennesker i Norge kan have brugt. Arkæologerne i Vestnorge er dog ret sikre i deres sag. "Skindbåde har været den foretrukne bådtype langs den norske kyst. I netop disse havområder handler det om sødygtighed," siger Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. En simpel stammebåd ville have haft svært ved at komme til og fra Hespriholmen. En s...

  5. 1d ago

    Hvornår skal du kæmpe for et venskab – og hvornår skal du give slip? Derfor er venskaber vigtige Venskabets uskrevne regler Reparer venskabet, når det er muligt Brug for forandring Når venskaber må slutte Et venskab er værd at sørge over

    Mange gange om dagen støder vi på budskaber om, at vi skal passe på os selv, sætte grænser og skære 'giftige' mennesker ud af vores liv. Denne slags råd florerer overalt på de sociale medier og afspejler en bredere tendens til, at vi opfordres til at bryde med relationer, der dræner os for energi eller skader os. At sætte grænser og være opmærksom på usunde mønstre i vores relationer kan være vigtigt for vores trivsel. Men når vi overfører denne tankegang til vores venskaber, risikerer vi at gøre komplicerede relationer til et spørgsmål om enten at finde sig i problemerne eller afslutte venskabet. Før vi beslutter os for, hvad vi skal stille op med en 'giftig' ven, er det derfor værd at stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er et venskab egentlig, og hvad forventer vi af det? Gode, nære venskaber har stor betydning for vores helbred, lykke og generelle trivsel og velvære. Vi lærer os selv at kende gennem vores relation til andre. Fordi vi selv vælger vores venner, har vi mulighed for at opsøge mennesker, der udfordrer os, giver os nye oplevelser og støtter os i uvante situationer. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor stadig flere af os kæmper med ensomhed og social isolation. Forskning beskriver ensomhed som en subjektiv oplevelse, vi kan have, selv når vi er omgivet af andre mennesker. Både antallet og kvaliteten af vores relationer har betydning. En undersøgelse viste, at 21 procent af voksne oplevede alvorlig ensomhed. Blandt dem, der følte sig ensomme, svarede 57 procent, at de ikke følte, de kunne vise deres sande jeg over for andre. Ensomhed er ikke kun et individuelt problem. Der findes også bredere politiske, sociale og miljømæssige forhold, som kan gøre det vanskeligere at skabe meningsfulde relationer og føle, at man hører til. Bare fordi vi har mennesker omkring os, betyder det ikke nødvendigvis, at vi føler os forbundet med dem. Derfor er det vigtigt at have venner, som vi føler os set og forstået af, som støtter os, og som vi kan være os selv sammen med. Vi er ikke altid enige om, hvad et venskab kræver. I modsætning til romantiske forhold bygger venskaber på langt mere fleksible sociale spilleregler. To mennesker kan betragte hinanden som nære venner, selvom de har vidt forskellige opfattelser af, hvad det indebærer. Hvor ofte skal man være i kontakt? Hvor hurtigt skal man svare på en besked? Hvilken form for støtte kan man forvente? Ordet 'ven''dækker over mange forskellige slags relationer. Der er venner, vi ringer til, når livet er svært, og venner, vi kender gennem arbejdet, sport eller fritidsinteresser. Andre ser vi sjældent, men de betyder stadig utrolig meget for os. Og så er der dem, der engang fyldte meget i vores liv, men som vi med tiden er gledet længere væk fra. Mønstre, ikke enkelte episoder En vanskelig situation er ikke nødvendigvis det samme som en 'vanskelig' ven. Et giftigt venskab er kendetegnet ved tilbagevendende adfærdsmønstre, der går ud over den ene parts trivsel. Det kan for eksempel være, at en ven forsøger at manipulere os, gentagne gange overskrider vores grænser, taler ned til os eller prøver at give os dårlig samvittighed. Det er vigtigt at huske, at mennesker kan udvikle sig og ændre adfærd. En enkelt episode siger derfor ikke nødvendigvis ret meget om en person. Det afgørende er, om der er tale om en enkeltstående hændelse, eller om den dårlige opførsel gentager sig. Der er forskel på en ven, der aflyser en middag en enkelt gang, og en, der konsekvent ikke har respekt for din tid. Der er også forskel på en ven, der har mindre tid til dig i en krævende periode, og et venskab, hvor støtten altid kun går den ene vej. Konflikter, skuffelser og forskellige forventninger er en naturlig del af alle relationer. Men der er forskel på at være uenige og på at gøre hinanden ondt. Derfor er det vigtigere at spørge: Hvad sker der egentlig i venskabet? Er der tale om en enkelt konflikt, eller er det noget, der sker igen og igen? Og hvad kan jeg gøre ved det? Når et venskab bliver svær...

  6. 2d ago

    Er det sundere at nyse højlydt? Uvelkomne gæster i næsen En kort historietime Hvorfor nyser vi med lyd? Sundt lydniveau

    Kender du det, at du sidder til en lille familiekomsammen? Pludselig ryster vinduerne, og lamperne svinger frem og tilbage, mens et brag af et nys runger mellem husets fire vægge. Det er måske en overdrivelse, men der er bare nogle, der nyser højlydt. Måske er det din far eller onkel, der har et højlydt nys. Måske er det dig selv, der bare nyser mere højlydt end alle andre i din familie. Det er måske den observation, der har fået vores læser David til at undre sig nok til at skrive til vores brevkasse, Spørg Videnskaben. "Er der en sundhedsmæssig fordel i at nyse højlydt frem for stille?" Vi har allieret os med Preben Homøe, klinisk professor på Sjællands Universitetshospital i Køge, for at se, om han kan give os nys om, hvorvidt lydstyrken egentlig har betydning. Før vi rigtigt kigger på, om dit nys' lydniveau har en betydning, er det først og fremmest relevant at kigge på, hvorfor vi nyser. Du kender den nok fra tegnefilm, men en fjer, der kildrer i næsen, er et godt eksempel på, hvorfor vi nyser. Når der kommer noget op i næsen, som absolut ikke skal være der, vil kroppen gerne have det ud hurtigst muligt. "Vi nyser, når små nervetråde fra den nerve, der hedder trigeminusnerven, i næsens slimhinde registrerer irritation," beskriver Preben Homøe. "Nerveenderne reagerer på irritanter som pollen og støv og udløser så en reaktion i form af et nys. Vi nyser for at fjerne det, der er irriterende." Ud over at eksempelvis støv og pollen kan irritere nerven, kan snot også være en irritant. Det er blandt andet derfor, vi så tit nyser, når vi er forkølede. Så når du nyser, er det nok ikke et tegn på, at der er nogen, der snakker om dig, som et gammelt ordsprog lyder. Det er nok mere sandsynligt, at der er fløjet en lille smule støv op i dit ene næsebor, eller at du så småt er på vej til at blive syg. I dag forbinder vi mest nyset med sygdom og allergier, men tidligere er nys blevet set som noget positivt. Romerne og grækerne opfattede det at nyse som et tegn på sundhed, og hvor godt man havde det. I den hedenske tro så man et nys som kroppen, der smider djævlen på porten og ud af mennesket. Det er faktisk først, efter at Europa rammes af blandt andet pesten, at nys bliver mere frygtet og forbundet med sygdom. Du kan måske huske at høre et nys under corona-pandemien og hurtigt træde et skridt væk fra synderen. Der kan være delte meninger om, hvorvidt du kan styre den lydstyrke, du nyser med. I princippet lyder det jo som et højt råb, når du nyser. Men ifølge Preben Homøe er det ikke et krav med et tegnefilmsagtigt udbrud. "Det er jo ikke nødvendigt, at du ordret siger 'atju', men det er nu nok mere eller mindre sådan, det lyder, når vi nyser," griner Preben Homøe. "Når det så er sagt, er man nok mere tilbøjelig til at nyse mere højlydt, hvis trigeminusnerven virkelig er blevet irriteret. Så måske sætter man mere lyd på, desto mere irriteret nerven er blevet." Der er ikke foretaget meget forskning i nys, og det er også det, der primært afspejler, hvorvidt det egentlig er muligt at svare på, om det har en fordel at nyse højlydt. Men bør du så prøve at holde et nys inde, når du kan mærke det snige op gennem næsen på dig? Eller skal du bare lade det brøle derudad? "Altså, i bund og grund tror jeg, det måske har noget med opdragelse at gøre. Nogle mennesker er måske mere tilbøjelige til at undertrykke et nys, mens vi er andre, der gerne vil annoncere til alt og alle, at vi nyser," siger Preben Homøe. Måske er du en af dem, der er tilbøjelige til at holde dit nys så lavmælt som muligt, måske prøver du at holde det inde. Men det kan altså være en dårlig idé at holde et nys tilbage. Nys er en forsvarsmekanisme, så når man vælger at undertrykke et nys, får man ikke renset næsen ordentligt igennem og fjernet det, der er irriterende. Selvom der selvfølgelig er situationer, hvor det giver god mening at holde nyset inde, som eksempelvis i biografen eller midt under en vielse. Men så kommer vi til spørgsmålet: Er det så sundere for dig at nyse hø...

  7. 2d ago

    Forskere løser gåde om romersk glas, der skifter farve

    Det romerske glaskunstværk Lycurgus-bægeret er berømt for sit enestående farveskift. Lyses der på bægeret forfra, fremstår det jadegrønt og uigennemsigtigt, men lyser man på kunstværket bagfra, skifter glasset farve og bliver rubinrødt og nærmest transparent. Ifølge en dominerende teori symboliserer overgangen, hvordan grønne druer modnes og bliver til rødvin. Det 1.600 år gamle glaskunstværk har længe været genstand for stor videnskabelig interesse, og mange forskere har forgæves forsøgt at gøre datidens romerske glaskunstnere kunsten efter. Men nu er det endelig lykkedes. Det skriver University of Sheffield i en pressemeddelelse. Her beskrives det, hvordan ingeniører og glasspecialister omsider har knækket koden til det dragende farvespil. Gennembruddet bygger på tidligere forskning, der beskriver, hvordan de romerske glaskunstnere i sin tid fik glasset til at skifte farve ved at iblande små mængder guld og sølv. Den ædle tilsætning betød, at der under de rette temperaturforhold dannedes ultratynde lag af nanopartikler. Partiklerne er så små, at de bryder lyset på en særlig måde og får glasset til at skifte farve, alt efter hvor lyset kommer fra. Ingen kender dog romernes præcise opskrift, så forskerne bag det nye projekt eksperimenterede med en række forskellige ovne og temperaturer, mængden af guld og sølv samt niveauet af ilt, der blandt andet har betydning for glassets fysiske struktur. Til sidst lykkedes det at finde lige netop dén kombination, der igen og igen gjorde det muligt at skabe glas med de samme farveskiftende egenskaber som Lycurgus-bægeret – ovenikøbet ved udelukkende at bruge råmaterialer magen til dem, som de romerske kunstnere brugte i antikken. Siden allierede forskerne sig med den britiske glaskunstner Elliot Walker, der brugte opskriften til at lave sin egen glasskulptur inspireret af det romerske ikon. Forskernes formel er endnu ikke beskrevet i et videnskabeligt tidsskrift, men Elliot Walkers skulptur præsenteres på kunst- og videnskabsfestivalen Festival of the Mind, der arrangeres af University of Sheffield og finder sted fra 6. til 15. november.

  8. 2d ago

    Forskere kritiserer skæv mediedækning: Nyt studie viser IKKE, at kødspisere har sundere mikrobiom "En lille bisætning" Pressechef forstår kritikken Veganere er generelt sundere Resultatet er ikke så overraskende Mere mangfoldighed i tarmbakterier

    Da forskere i et nyt studie undersøgte tarmmikrobiomet hos veganere og altspisende og analyserede dataene, fandt de noget uventet: Altspisende (som også spiste kød) havde i gennemsnit en højere mangfoldighed af tarmbakterier end veganerne. For forskerholdet var opdagelsen uventet, og forskningslederen blev i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet og efterfølgende i medier som Berlingske og TV 2 citeret for følgende: "Det var en kæmpestor overraskelse," lød det fra Oluf Borbye Pedersen, professor emeritus, Københavns Universitet og Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter. Fordi veganere udelukkende spiser plantemad og dermed mange kostfibre, forventede forskerne, at veganerne ville have en højere diversitet af tarmbakterier end altspisende. Det havde veganerne ikke. Og det valgte Københavns Universitet (KU) at fokusere på i sin pressemeddelelse om studiet. Men det var misvisende, lyder det nu fra flere kanter. For studiets hovedkonklusion er reelt, at samlet set er veganerkost tættest forbundet til mikroorganismer, som har positiv betydning for helbredet. Derfor er overraskelsen en anden for Christian Lodberg Hvas, klinisk professor i mave- og tarmsygdomme, Aarhus Universitet: "Den kæmpestore overraskelse er, at man vælger at sælge artiklen på noget helt andet", siger han til Videnskab.dk, som han har læst studiet for. Christian Lodberg Hvas er ikke ene om at være overrasket over formidlingen af studiet. Martin Steen Mortensen, der er seniorforsker og leder af Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed ved DTU Fødevareinstituttet, påpeger, at kødspisernes mere mangfoldige mikrobiom reelt fylder meget lidt i studiet. "Det er en halv linje i resumeet af artiklen, hvor der står, at der forresten også var en lavere diversitet," siger Martin Steen Mortensen og kalder den del af studiet for "en lille bisætning". Derfor mener han, at det er skævvredet, når pressemeddelelsen gør det til hovedhistorien. "Det er en forkert ting, man får lagt op til, og som medierne kan bide sig fast i. Det er slet ikke det, studiet fokuserer på," siger han. Også Dansk Vegetarisk Forening har reageret skarpt i et opslag på Facebook. "Det er vildledende, når KU i sin pressemeddelelse vælger at vinkle på det eneste punkt – mangfoldighed af tarmbakterier – hvor veganere lå lavere. Det er både ærgerligt og misvisende," skriver Dansk Vegetarisk Forening. Videnskab.dk har forelagt kritikken for Københavns Universitet og forskningslederen bag studiet, Oluf Borbye Pedersen. KU's pressechef Kristian Malling Granov forklarer, at de valgte at fremhæve den lavere mangfoldighed af tarmbakterier hos veganerne, fordi resultatet overraskede forskerne. Han understreger samtidig, at pressemeddelelsen også omtaler de positive sundhedsrelaterede fund hos veganerne. Pressechefen forstår dog kritikken af, at et overraskende enkeltresultat fik større opmærksomhed end studiets hovedkonklusion. Oluf Borbye Pedersen understreger, at forskningsformidling til den brede offentlighed nødvendigvis indebærer forenklinger, og at det er en svær balance. Men han mener, at pressemeddelelsen er dækkende for studiet. Læs de fulde svar fra pressechefen og forskningslederen nederst i artiklen. Titlen på studiets videnskabelige artikel er (oversat til dansk): 'Veganere har særlige profiler af deres tarmmikrobiom og metabolom – bestående af flere forskellige komponenter – som stemmer overens med markører for metabolisk sundhed.' I titlen er der altså fokus på, at forskerne har fundet, at veganerne har et særligt mikrobiom, som er sammenfaldende med et sundere helbred på en række parametre. Studiet finder overordnet, at veganere er sundere: Veganere har et mere sundhedsfremmende tarmmikrobiom og en gunstigere metabolisk profil (for eksempel lavere blodsukker, kolesterol og inflammation). Altspisende har i gennemsnit en højere artsmangfoldighed af tarmbakterier end veganere. Lavere diversitet optrådte sammen med bedre sundhedsparametre hos veganere end hos altspisende, hvilket peger p...

About

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

You Might Also Like