Silberbauer & Blomseth

Klaus Silberbauer & Thomas Blomseth

En samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Kommentarer eller spørgsmål? Fang os på Bluesky: https://bsky.app/profile/silberblom.dk

  1. 121: Nu er vi der snart, ik' - selvkørende biler genbesøgt

    11h ago

    121: Nu er vi der snart, ik' - selvkørende biler genbesøgt

    Det er over fem år siden, vi sidst talte om selvkørende biler. Det var i episode 23 “Er vi der snart? — Fuld autonomi”. Dengang var Teslas Full Self Driving en ret umoden skabning. Selvom både Waymo og Tesla spillede det lange spil allerede dengang, var skepsissen stor. Til trods for vores teknooptimistiske indstilling var vi heller ikke helt overbeviste om, at ægte selvkørende biler ville indfinde sig i vores levetid. Det var imidlertid også dengang, hvor generativ AI ikke for alvor var en del af vores hverdag. Den fremherskende forestilling var stadig, at komplekse problemer krævede kompleks kode for at kunne løses med software. Nu er alt forandret. Den 9. juni kunne Færdselsstyrelsen meddele, at Teslas FSD Supervised foreløbigt er godkendt som førerassistentsystem i Danmark. Det kom bag på selv inkarnerede Tesla-ejere som Klaus – der selvfølgelig straks måtte swipe til højre og svinge dankortet for at opgradere sin bil til noget, som i meget svær grad minder om at være et køretøj taget direkte ud af den science fiction, der prægede hans barndom. Episoden er ikke en bilanmeldelse, ej heller skal det handle kun om Tesla. Derimod stiller vi spørgsmålet: Hvordan skal vi stole på en maskine, der ofte kører bedre end de fleste mennesker, men ikke desto mindre har vores liv i sine metaforiske hænder? Hvad skal tilliden baseres på? Og hvad ville Løgstrup mon sige til det? Og så får Klaus lovet Thomas en prøvetur. **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    58 min
  2. 120: Blind som en stat – ejendomsvurderinger og reduktionisme

    Jun 7

    120: Blind som en stat – ejendomsvurderinger og reduktionisme

    Handler den tragikomiske saga om statens ejendomsvurderingssystem i bund og grund ikke bare om bureaukratisk inkompetence? Det er endnu et stort, offentligt IT-projekt, der er kørt i hegnet, som de jo gør. Thomas mener, at der er mere i det end som så, og lægger rant-bait ud for Klaus.  Heller ikke en hovedleverandør med flere hatte på og dårlige incitamenter, altså set fra statens og dermed vores allesammens side, kan forklare, hvorfor det er gået så galt. Det begyndte heller ikke at gå galt, da man igangsatte udviklingen af systemet for mere et årti siden.  Snarere blev kimen til fadæsen lagt for mere end tyve år siden. Hvad er det, der sker, når der går centraladministration i den, og den mangefacetterede virkelighed på parcellerne ude i kommunerne bliver reduceret til ukendelighed, og man prøver at bygge et system ud fra det? **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    1 hr
  3. 117: Til lands, til vands og i luften – Ukraines teknologiske og asymmetriske strategi

    Apr 26

    117: Til lands, til vands og i luften – Ukraines teknologiske og asymmetriske strategi

    På fyrreårsdagen for atomulykken i ukrainske Tjornobyl bliver tragedien og et af forvarslerne for Sovjetimperiets sammenbrud anledningen til at tale om, hvordan Ukraine nu fire årtier senere gennem sin succesrige modstand mod Ruslands fuldskalainvasion er blevet en militærteknologisk frontløber drevet af en helt anden filosofi end sin brutale og kriminelle fjende.  Man må formode, at der er et helt teknologisk roadmap bag Ukraines tilgang, der handler om at bevare egne styrker og kampkraft, mens Rusland driver sig selv i grunden ved hovedløst at sende folk i døden mod den ukrainske mur af droner. Nationer ved Den Persiske Golf, der på det seneste er kommet under beskydning af iranske droner, har stemt med tegnebogen og har inden for uger erhvervet sig ukrainsk bistand og teknologi, da det viste sig, at verdens eneste tilbageværende supermagt, altså USA, ikke har det grej og den erfaring, der skal til.  Hvis det skulle være gået i glemmebogen, er det nu tydeligt igen, at man ikke kan snakke sig fra sikkerhedspolitik, hvis man ikke har teknologi og knowhow til at støtte op omkring den. **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    1h 3m
  4. 116: Månen tur/retur – Artemis II-missionen

    Apr 12

    116: Månen tur/retur – Artemis II-missionen

    NASA holdt op med at flyve bemandede Apollo-missioner til Månen i december 1972. På intet tidspunkt hidtil i de rumfartsbegejstrede værters levetid har der været mennesker hverken på eller ude ved Jordens trofaste følgesvend. Indtil den nys overståede og aldeles succesfulde Artemis II-mission tog sin begyndelse med en stort set lydefri nedtælling og opsendelse 1. april, lavede en smuk forbiflyvning af Månen den 6. og endte med et sikkert splashdown i Stillehavet den 10.  Nu skete det så endelig efter årtiers venten. Det kan vi ikke lade gå ubemærket hen. Også selv om det, som vi bemærker, er en del anderledes, end vores 6-årige selv ville have troet. *** Der er beklageligvis lidt lydproblemer undervejs med 50% af duoen – det håber vi, du kan bære over med. **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    54 min
  5. 115: Glidende singularitet – det lange lys på AI

    Apr 1

    115: Glidende singularitet – det lange lys på AI

    Midt i alle forandringerne afstedkommet af AI, hvor nogle sker hurtigere end forventet, andre langsommere, er det større og længere perspektiv noget af det første, der er røget. Klaus synes, at det er værd at tænde det lange lys og tage en snak om teknologien og dens mangfoldige implikationer.  De store sprogmodeller og generativ AI er, så vidt vi ved, den første teknologi i verdenshistorien, der både bidrager til sin egen udvikling og hjælper til med dens egen udbredelse. Det gjorde hverken fx elmotoren eller jetmotoren. Måske er den teknologiske singularitet anderledes, end vi troede? Den handler mere om vores manglende evne til at kunne genkende verden bagud, end om et punkt i verdenshistorien, efter hvilket vi ikke kan forestille os, hvordan verden så vil se ud. Er vi med et paradoksalt begreb indtrådt i den glidende singularitet? **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    1h 2m
  6. 114: Gylle, gæld & grundvand – primærproduktion II

    Mar 15

    114: Gylle, gæld & grundvand – primærproduktion II

    Det er mere end fem år siden, at vi sidst metaforisk dyppede vores tæer i det fedtemøgfyldte fjordvand og talte om primærproduktion. Dengang fik vi nogle kommentarer, om at vi ikke havde begreb skabt om, hvad det vil sige at drive landbrug. Med den opmærksomhed som dansk landbrug har fået i den igangværende valgkamp, synes Thomas ikke desto mindre, at det er tid at genbesøge emnet. Dog ikke for at tale om politisk taktik, hastigt skiftende positioner og valgflæsk. Det handler i stedet om at komme op i helikopteren — og måske endda ud på endnu dybere vand — og tale om, hvordan det kan være, at et erhverv, der i runde tal kun beskæftiger 2% af befolkningen, bidrager til bruttonationalproduktet i samme størrelsesorden, er forgældet til langt op over skorstenene, men lægger beslag på 60% af Danmarks areal, har så uforholdsmæssig stor indflydelse — stadigvæk?  Dertil kommer de negative eksternaliteter: At alle omkostningerne ved produktionen ikke afholdes af producenterne, men tørres af på tredjeparter, altså resten af samfundet. Det skal imidlertid ikke kun være kritik og pegen fingre. For hvordan kan rammerne og betingelserne for et landbrug, som resten af samfundet gerne vil have, se ud? Og hvordan kan resten af samfundet skabe en situation, så landbruget kan blive hjulpet til at udvikle og omstille sig hurtigere ved hjælp af ny teknologi? **** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.  Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.  Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

    1h 3m
5
out of 5
2 Ratings

About

En samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Kommentarer eller spørgsmål? Fang os på Bluesky: https://bsky.app/profile/silberblom.dk

You Might Also Like