Verden forsøgt forklaret

Københavns Universitet

Nye videnskabelige samtaler hver uge fra Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.

  1. Psykologi: Derfor fejlvurderer du dig selv hele tiden · Jesper Dammeyer

    May 27

    Psykologi: Derfor fejlvurderer du dig selv hele tiden · Jesper Dammeyer

    Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle. Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle på. I denne uges VERDEN FORSØGT FORKLARET viser han, hvordan behovet for ‘selvstyrkelse’ kan få os til at hævde os – særligt når vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og hvordan det kan komme til udtryk i alt fra hverdagsadfærd til mere ekstreme holdninger. Når fugle bygger reder, overvurderer de ofte, hvor meget materiale de kan bære i næbbet. Vi gør noget lignende: Vi overvurderer vores egne evner og vores betydning. Det er en optimismebias, der får os til at kaste os ud i krævende projekter – fra lange uddannelser til familieliv. Var vi fuldt realistiske om, hvor komplekst og besværligt livet er, ville mange af os slet ikke gå i gang. Forskning viser også, at mennesker med depression ofte vurderer sig selv mere realistisk – et fænomen, der kaldes depressiv realisme. Samtidig mener de fleste af os, at vi er bedre end gennemsnittet: bedre kolleger, bedre partnere, bedre til det meste. Næsten hver 10. vurderer endda, at de kunne vinde en kamp mod en løve … Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi forestille os, hvordan vi kunne være anderledes – og hvem vi gerne vil være. Det giver mulighed for udvikling, men også for tvivl, overtænkning og en konstant spænding mellem det, vi er, og det, vi stræber efter. Bliv klogere på, hvorfor du tager fejl af dig selv – og hvorfor det måske er det bedste, der kan ske. JESPER DAMMEYER er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af prorektor samme sted, KRISTIAN CEDERVALL LAUTA. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    42 min
  2. Afrika i skyggen – Europas vigtige sikkerhed mod syd · Katja Lindskov Jacobsen

    May 18

    Afrika i skyggen – Europas vigtige sikkerhed mod syd · Katja Lindskov Jacobsen

    Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord”, mens vi tager os af sikkerhed i Grønland og Ukraine? Der er forskellig sikkerhedspolitisk fokus i Europa på Afrika: I det sydlige Europa er den stor, i det nordlige Europa langt mindre. Afrika fylder ikke meget i danske medier, og er røget langt ned også på den internationale dagsorden. Nu er fokus primært på Grønland, Arktis og Ukraine. Men Europa og Afrika er tætte naboer, og Afrika er verdens næststørste kontinent med verdens næststørste befolkning og rummer enorme sikkerhedspolitiske muligheder. Hvad betyder Afrika egentlig for sikkerheden i Danmark og Europa?  Det ved Katja Lindskov Jacobsen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Hun har lavet feltarbejde i mere end 10 meget forskellige afrikanske lande og har blandt andet forsket i pirateri, maritim kriminalitet, terror finansiering og militær kapacitetsopbygning i Afrika.  Hun har interviewet pirater, sejlet med en fransk fregat og været afsted flere gange med danske specialstyrker i Afrika. Hør Katja Lindskov Jacobsen i en samtale med tidligere DIIS-direktør Kristian Fischer, om hvor mulighederne, risici og ikke mindst dilemmaerne er i et større eller mindre dansk og europæisk engagement i Afrika i en turbulent verden. Skal vi engagere os mere – og kan vi gøre en forskel?  KATJA LINDSKOV JACOBSEN er lektor og leder af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af KRISTIAN FISCHER, tidligere direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    45 min
  3. Kan vi mætte verdens befolkning uden at ødelægge naturen? · Laura Vang Rasmussen

    May 7

    Kan vi mætte verdens befolkning uden at ødelægge naturen? · Laura Vang Rasmussen

    Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan. I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen. Laura Vang Rasmussen er lektor i fødevaresystemer og har forsket i alt fra majsmarker i Malawi til blåbærfarme i Canada. Hendes forskning peger på noget opsigtsvækkende: Der findes alternativer. Mere varierede landbrug og bedre samspil med det omgivende landskab kan styrke både biodiversitet og ernæring – uden nødvendigvis at koste på udbyttet. Men det kræver, at vi begynder at stille et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvornår er nok nok? Lyt med, når Laura Vand Rasmussen forklarer, hvorfor vores fødevaresystem producerer masser af kalorier – men ikke nok næring. Hvad vi mister, når vi kun kigger på marken og ikke landskabet. Og hvorfor Danmark også står midt i spørgsmålet om, hvad fremtidens landbrug skal producere – og hvad vi egentlig måler det på. LAURA VANG RASMUSSEN er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med JOHANNE PONTOPPIDAN TUXEN, journalist ved Dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    40 min
  4. Når gaming-fællesskabet truer din søns økonomi · Anne Mette Thorhauge

    Apr 30

    Når gaming-fællesskabet truer din søns økonomi · Anne Mette Thorhauge

    Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt. Online gaming er for mange en naturlig del af fællesskabet og det sociale samvær. Det er en måde at finde venner og være sammen på i en tid, hvor ensomhed er et voksende problem. Men ligesom det fysiske stadion rummer den virtuelle boldbane både gode og dårlige elementer. Et af de elementer, der fortjener større opmærksomhed, er den voksende ’gamblificering’ i form af ‘lootboxes’, gambling og økonomiske scams, der har fundet vej til computerspillene og deres online fællesskaber gennem de seneste år. Hør medieforsker Anne Mette Thorhauge, som har speciale i platformsøkonomier og computerspil, kaste lys over de gråzoner, der er opstået i krydsfeltet mellem gaming, gambling og finans. Hun ser, hvordan vi bekymrer os om unge piger, der bliver udsat for grooming og sextortion, mens drengene i høj grad bliver overladt til sig selv.  Overladt til en underreguleret  online spilverden, der hurtigt sender dem i retning af lyssky influencere, online-casinoer og kryptovalutaspekulation. En verden, hvor succes handler om at være smart i en fart, og hvor lønmodtagerjob er for tabere.  ANNE METTE THORHAUGE er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og forsker blandt andet i digitale markeder, computerspil og børn og unges digitale mediebrug. Hun bliver interviewet af journalist, forfatter og tenniskommentator ANDERS HAAHR RASMUSSEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    45 min
  5. Overgangsalderen: myter, fakta og nye svar · Lasse Gliemann

    Apr 22

    Overgangsalderen: myter, fakta og nye svar · Lasse Gliemann

    Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe? Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder. KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fører Lasse Gliemann, humanfysiolog og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet os gennem udviklingen i forskningen: fra tidligere antagelser om overgangsalderen til den viden, vi har i dag, og videre til alt det, vi stadig mangler viden om. I samtale med forfatter og debattør Pernille Melsted kan du høre Lasse Gliemann fortælle om, hvorfor danske data ændrer billedet af overgangsalderen – og hvad det betyder for dig – om hvilke konkrete, forskningsbaserede råd, der faktisk virker og ikke mindst: Hvad den nye viden om overgangsalderen betyder for behandling, forebyggelse og fremtidig forskning i kvinders sundhed. Læs mere her: https://kiso.ku.dk/viden-til-kvinder/ LASSE GLIEMANN er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står sammen med lektor Maria Hybholt bag KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – den største danske kortlægning af kvinders sundhed og trivsel i overgangsalderen. Han bliver interviewet af forfatter, underviser og debattør PERNILLE MELSTED. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    49 min
  6. Kvantecomputere: Fremtidens mirakel – eller bare hype? · Svend Krøjer Møller

    Apr 16

    Kvantecomputere: Fremtidens mirakel – eller bare hype? · Svend Krøjer Møller

    Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype? Svend Krøjer Møller er fysiker og forsker i kvantecomputere ved Niels Bohr Institutet. Han brænder for at forsøge at tæmme kvantemekanikkens mærkelige love. Hans speciale er superledende qubits – elektriske kredsløb, der køles ned til omkring det absolutte nulpunkt og åbner helt nye muligheder for beregninger. Hvordan superposition og sammenfletning giver kvantecomputeren ressourcer, vi aldrig har haft før.  I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' får du en ærlig gennemgang af, hvad kvantecomputere faktisk kan – og ikke kan. Om de utrolige fremskridt, men også de massive udfordringer der stadig findes: fejlrate, teknologi og ikke mindst – hvad skal vi egentlig bruge dem til? Kunne vi kopiere naturens egen måde at omdanne nitrogen til gødning på – uden at bruge fossile brændstoffer? Eller simulere nye materialer, der kan fange CO2 direkte fra luften? Men hvad nu, hvis kvantecomputeren aldrig bliver så stabil, som vi håber? Og hvem tjener egentlig penge på al hypen?  Lyt med og find ud af, hvordan kvantecomputere (måske) kan ændre verden. SVEND KRØJER MØLLER er fysiker og adjunkt ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af MARIE HØST, der er tech-journalist, podcastvært og aktuel som vært på podcastserien Prompt på DR.   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    44 min
  7. Magtudredningen: Hvem bestemmer egentlig i din kommune? · Lene Holm Pedersen

    Apr 4

    Magtudredningen: Hvem bestemmer egentlig i din kommune? · Lene Holm Pedersen

    Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte? I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis fastlægger store dele af, hvad kommunerne må og ikke må. Det betyder, at sammenhængen mellem beslutning og ansvar er blevet sværere at få øje på – både for politikere og borgere.  Professor i statskundskab Lene Holm Pedersen er en af lederne af den nye danske magtudredning. I sin forskning har hun fulgt nyvalgte kommunalpolitikere tæt, fra de første møder på “politikerskole” til arbejdet i byrådene. Her træder de ind i et system, hvor uenighed er udgangspunktet, relationer er afgørende, og hvor meget af magten ligger andre steder, end man skulle tro. I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' taler Lene Holm Pedersen med Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion på Politiken, om, hvad der er sket med magten i kommunerne siden sidste magtudredning – og hvad det betyder for demokratiet i praksis: Hvem kan stilles til ansvar? Hvad kan man faktisk ændre lokalt? Og hvorfor bliver folk ved med at stille op, selv når rummet for beslutninger er blevet mindre? LENE HOLM PEDERSEN er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af ledelsen af forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Hun bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, der er redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    47 min
  8. Er EU en grøn og from præst i en tom kirke? · Jakob Dreyer

    Apr 3

    Er EU en grøn og from præst i en tom kirke? · Jakob Dreyer

    Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide præstekåben? EU har igennem mange år været bygget op omkring en vision om fred og velstand, men Donald Trumps to præsidentperioder, coronapandemien, klimaforandringer og Ukraine-krigen har alle udfordret det projekt.  Hvad er den nye europæiske orden, som er på vej? Hvad fortæller præsident Donald Trumps gentagne trusler om at tage Grønland fra Kongeriget Danmark for det langsigtede forhold mellem Europa og USA? Og hvad med de almindelige europæere – hvad sker der, når presset for at bruge penge på alt det, der ikke har med velfærd at gøre, vokser? Hør om det og andre højaktuelle perspektiver, når Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, taler med udlandsredaktør Sidsel Nyholm om de store kriser – og om hvordan vi udnytter dem. JAKOB DREYER er projektleder ved Dronning Marys Center og postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han underviser i internationale relationer, EU's udenrigspolitik, klima og sikkerhedspolitik. Han bliver interviewet af SIDSEL NYHOLM, der er udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>> https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret https://www.instagram.com/fiolstraede https://www.facebook.com/fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A Programchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    47 min

About

Nye videnskabelige samtaler hver uge fra Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.

You Might Also Like