Socialt Indblik

Socialt Indblik
  • 4.6 (19)
  • Mental Health

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

  1. 2 days ago

    Overgreb begået mod børn kan trække dybe spor ind i livet

    Overgreb begået mod børn kan trække dybe spor ind i livet. Særligt hvis overgrebet først bliver opdaget lang tid efter, de er begået. Det fortæller Kirsten Trans. Hun er direktør i foreningen Fefeo, sociolog, socialrådgiver og psykoterapeut, og hun har i mange år arbejdet med børn, unge og voksne berørt af seksuelle overgreb. I tredje og sidste episode af miniserien "Nogen burde have set det" fortæller hun om de senfølger, som kan ramme mennesker, der har været udsat for overgreb som barn. Ifølge Kirsten Trans kan senfølgerne antage mange former, som kan være svære at få øje på, hvis ikke de fagprofessionelle er i stand til at tolke signalerne og tage samtalen om overgreb – også mange år efter. Lyt med og hør, hvordan senfølger kan vise sig selv mange år efter et overgreb. Hør om den samtalemodel, som kan hjælpe til at tage den svære samtale om overgreb. Og hør Kirsten Trans’ budskaber om, at denne viden skal være obligatorisk – og at det kræver en politisk handling. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    Overgreb begået mod børn kan trække dybe spor ind i livet

  2. 2 days ago

    Hvorfor så ingen den 11-årige Sarah Livs råb om hjælp?

    Sarah Liv var som 11-årig en glad pige. Det gik godt i skolen. Hun havde venner og var glad. Men pludselig ændrede hun sig. Hun blev indadvendt, hun sov ikke og var træt, hun legede ikke med de andre børn og viste tydelige tegn på mistrivsel. I dag forstår hun ikke, at ingen så eller reagerede på de tydelige tegn, der var på, at hun blev udsat for seksuelle overgreb. Det fortæller Sarah Liv Vangsgaard Winge, der i dag er 36 år. I anden episode af miniserien "Nogen burde have set det" fortæller Sarah Liv sin egen historie. Det er en historie om at blive udsat for overgreb som barn, men hvor de vigtigste systemer omkring hende – først familien og derefter psykiatrien – svigtede hende eller gjorde ondt værre. Sarah Livs historie fortæller, hvad der sker, når signalerne hos det lille barn ikke bliver set, og hvor meget det kan ødelægge for et menneske. "Der var masser af tegn på, at noget var forandret, da jeg blev udsat for overgreb. Men ingen så de tegn, eller ingen reagerede på dem," siger Sarah Liv. Som 16-årig finder hun endelig mod til at fortælle det. Hun fortæller først til sin kæreste og derefter til sine forældre. Hendes far tager det seriøst og anmelder det til politiet. Men så møder hun familiens tabu.  I dag har Sarah Liv fået den rette hjælp, der anerkender de senfølger, som hun lever med efter overgrebet og de mange år uden hjælp. Men hun lever med PTSD og flere autoimmune sygdomme. Hun har et klart budskab til både de fagprofessionelle omkring børnene og psykiatrien. Lyt med og hør, hvad det er. Hør, hvordan Sarah Liv endelig fik den rette hjælp, hvad hun ville have ønsket at de voksne omkring hende havde sagt til den 11-årige Sarah Liv. Og hør hvordan det først bliver muligt at hele, når man møder en fagperson, der forstår, at reaktionerne er helt normale. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik Lyt også til Sarah Livs egen podcast Forbandet barndom.

    Hvorfor så ingen den 11-årige Sarah Livs råb om hjælp?

  3. 2 days ago

    Tabu og manglende viden betyder, at overgreb mod børn bliver overset

    Alt for mange børn, der udviser tegn på, at de er udsat for overgreb, bliver overset. Ingen ser børnenes signaler. Eller ingen reagerer på dem. Det fortæller Kirsten Trans. Hun er direktør i foreningen Fefeo, der arbejder for, at både børn, unge og voksne, der er berørt af seksuelle overgreb, får støtte og behandling. Og hun er sociolog, socialrådgiver og psykoterapeut, og har i mange år arbejdet med børn, unge og voksne berørt af seksuelle overgreb. "Problemet er, at de fagprofessionelle mangler viden til både at tolke børnenes signaler og til at tage den indledende samtale," siger hun. I en ny miniserie "Nogen burde have set det" sætter Socialt Indblik spot på ét af de største tabuer. Overgreb begået mod børn. Statistikken fortæller, at 8-10 procent af danske børn udsættes for seksuelle overgreb inden de fylder 18. Det betyder, at der i hver skoleklasse statistisk set sidder ét til to børn, som har været udsat for overgreb. Men alt for få af disse overgreb bliver nogensinde opdaget. Ikke fordi børnene ikke signalerer, at noget er galt, men fordi de voksne omkring dem ifølge Kirsten Trans mangler både viden og et fagligt sprog til at se og handle på signalerne. Kirsten Trans beskriver, hvordan børn forsøger at fortælle gennem adfærdsændringer. Det kan være tilbagetrækning, manglende glæde, overvoksen adfærd, aggression, koncentrationsbesvær.  Lyt med og hør, hvorfor manglende viden gør det så svært at se barnets forsøg på at fortælle – selvom signalerne er der hele tiden. Hør, hvilke signaler du skal lægge mærke til. Hør, hvordan det stærke tabu kan gøre det svært at handle på bekymringer. Og hør, hvad der skal til for, at fagprofessionelle bliver parate til at se, tro og handle, når et barn viser tydelige signaler om noget, nogen burde se. I seriens næste afsnit fortæller Sarah Liv Vangsgaard Winge sin egen historie. Hun viste tydelige tegn på begyndende mistrivsel som 11-årig, da hun blev udsat for overgreb. Men ingen så de tegn. Eller ingen greb ind over for de tegn. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik.

    Tabu og manglende viden betyder, at overgreb mod børn bliver overset

  4. 10 Sept

    Når børn bliver voldelige: Vi kan forebygge – men gør vi det? Med Kasper Fisker

    ”Løsningerne ligger ude i de institutioner, alle mennesker skal igennem i løbet af et normalt liv. Det er først og fremmest vuggestue, børnehave og skole.”  Det fortæller Kasper Fisker, der som kriminolog er ekspert i forebyggelse.  Ifølge ham har vi den viden, der skal til for at forbygge mere vold begået af børn. Men han frygter, at panikløsninger, der griber til hårde straffe og sanktioner, kan føre til endnu mere vold begået af børn. Debatten om vold begået af børn er blevet aktuel efter Berlingske har bragt en række tal, der indikerer at markant flere børn begår vold. Ifølge tal trukket af Danmarks Statistik er antallet af sager, hvor 10-14-årige børn er mistænkt af politiet for vold, steget fra 449 til 804 i perioden 2018-2024.  Altså næsten fordoblet. Men tallene skal tages med forbehold, fortæller Kasper Fisker.  Han peger på, at der med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet bliver registreret flere voldssager begået af børn, og derfor vil en stigning i tallene alene af den grund være forventet. Det kan dog ifølge Kasper Fisker ikke forklare hele stigningen. Noget tyder på, at flere børn reagerer med vold, og den stigning passer ifølge Kasper Fisker med andre tendenser blandt børn og unge.For når man som kriminolog ser efter tegn på, hvad der kan øge volden, er det de samme tegn på mistrivsel, som også kan skabe skolefravær, selvskade og andre psykiske lidelser. Og her frygter Kasper Fisker, at pressede kommuner og skoler skaber trange vilkår for forebyggelsen. Lyt med og hør, hvad der øger risikoen for mere vold blandt børn, hvordan vi kan forebygge, hvorfor en hård konsekvens ikke virker, og hvorfor en overdosering af tiltag kan gøre problemet værre. Kasper Fisker er er kriminolog med speciale i forebyggelsesteknik. Han er leder af Den Kriminalpræventive Enhed (DKE) og medlem af Kriminalitetsforebyggelseskommissionen, og så er han forfatter til bogen Det kriminalpræventive styresystem. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    Når børn bliver voldelige: Vi kan forebygge – men gør vi det? Med Kasper Fisker

  5. 3 Sept

    Hvordan går vi fra pseudoinddragelse til samarbejde? Med Yael Schade, Charlotte Aagaard og Helle Gaarn

    ”Smid maskerne og vis, hvem I er.”  Det var en beboer på det socialpsykiatriske botilbud Lindevang, der sagde de ord til personalet.  Netop det at smide maskerne og vende op og ned på magtforholdet er en vigtig del af arbejdet på Lindevang. Og det er det, du kan høre om og være en del af i dette lidt anderledes podcastformat. Forstander på Lindevang Charlotte Aagaard og konsulent Helle Gaarn taler med Yael Schade, der har fået rollen som interviewer. Hun bruger sine erfaring fra langvarige indlæggelser i psykiatrien og selv at have boet på botilbud i flere perioder. "Beboerne skal have noget ud af at være her, og de eneste, der ved, om de får noget ud af det, er dem selv," siger Charlotte Aagaard om, hvorfor hun mener, at Lindevangs eksistensberettigelse hænger sammen med, at beboerne bliver spurgt – og lyttet til. På Lindevang er rollerne på mange måder byttet om. Her er beboerne med på personalets kurser, de er med på strategidage, og hvis de vil, er de selv med til at skrive dokumentationen. "Vi taler meget om, at her vi støtter ikke borgerne, eller vi gør ikke ting med borgerne eller for borgerne, men at vi samarbejder," fortæller Charlotte Aagaard.  Yael Schade har som beboer på botilbud og patient i psykiatrien prøvet både at blive inddraget og ikke inddraget. Men hun husker selv, at det værste er, når personalet foregiver, at de vil lytte, men alligevel ikke handler på det. Hvordan de har arbejdet med at skabe reel inddragelse af beboerne på Lindevang og ikke pseudoinddragelse – som de selv kalder det – kan du høre om i samtalen.   Og efter samtalen kan du være med i en bevidning, som er én af de metoder, de anvender på Lindevang.  Interview: Yael Schade Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik Se omtale på Socialt Indbliks hjemmeside og find de spørgsmål, der bliver omtalt i podcasten

    Hvordan går vi fra pseudoinddragelse til samarbejde? Med Yael Schade, Charlotte Aagaard og Helle Gaarn

  6. 27 Aug

    Vi har et samfund, der skaber utryghed. Med Pernille Darling, Dorthe Birkmose og Anne Vestergaard

    "Der findes ikke to ens mennesker i verden. Og alligevel kun to slags. De trygge og de utrygge." Sådan skriver børne- og ungdomspsykiater Pernille Darling i sin bog ”Tryghed & tilknytning – samfundets glemte byggesten”. I en samtale på Folkemødet uddybede Pernille Darling behovet – og fraværet – af tryghed sammen med psykolog Dorthe Birkmose og lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard. Pernille Darling ser stabile relationer som selve fundamentet for menneskers udvikling. Derfor bekymrer det hende, at så mange børn i dag vokser op med et utal af skiftende voksne omkring sig. Helt fra vuggestuealderen oplever børn, at de voksne omkring dem konstant skifter, og at de trygge, langvarige relationer er få. "Jeg prøvede at tælle, hvor mange voksne min søn skulle forholde sig til, fra han startede i vuggestuen til han startede i skolen. Og det var over 100," fortæller Pernille Darling. Psykolog Dorthe Birkmose peger på, at mønstret gentager sig hele vejen gennem velfærdssamfundet. "Det er, som om vi har glemt, at det hele står og falder med vores evne til at skabe en tryg relation. Og det handler jo ikke om at få flere ressourcer, eller få flere ansatte, eller få flere penge i budgetterne." Lærer og skolefraværsekspert Anne Vestergaard er én af dem, der har mødt mange af de børn og unge, som er faldet ud af skolefællesskabet. Hun har set konsekvenserne af de mange skift og den manglende tryghed. Og hun har arbejdet med langsomt at genopbygge tilliden til, at nogle rent faktisk vil børnene. "Der er rigtig mange børn, der smækker døren i og siger, ”Fuck dig, skrid, jeg gider ikke dig”. Så bliver man ved at komme igen og komme igen og komme igen og sige, ”men jeg vil rigtig gerne dig”. Og på et tidspunkt begynder de at åbne døren og tænker, hov, der er faktisk en, der gerne vil mig." Lyt til en samtale om, hvorfor vores velfærdssystem – fra daginstitution til skole, hjemmepleje og sagsbehandling – er bygget op om en funktion frem for relationer, og hvad der skal til for at skabe tryghed igen. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelagt af Niels Svanborg Samtalen er optaget live på Folkemødet 2026. Få vores nyhedsbrev Bliv medlem af Socialt Indblik

    Vi har et samfund, der skaber utryghed. Med Pernille Darling, Dorthe Birkmose og Anne Vestergaard

  7. 13 Aug

    Hvordan er det at leve uden et sprog for følelser? Med Anne-Mette Sohn Jensen

    "Hvis jeg ikke kan finde ud af, hvad det her handler om, så ved jeg jo ikke, hvad er det, jeg har behov for?" Sådan beskriver Anne-Mette Sohn Jensen konsekvensen af at leve med alexitymi. Et ord som de færreste nok kender, men som rummer en lang række vigtige svar, hvis vi bliver klogere på begrebet. Alexitymi er en tilstand, hvor følelserne er der, men ordene for dem mangler. Man kan ikke identificere følelsen, så dybest set ved man ikke, om man er vred, ked af det eller måske i virkeligheden glad."Der er også nogen, der kalder det sådan en følelsesblindhed," siger Anne-Mette Sohn Jensen om tilstanden, hvor man godt kan mærke, at der er en følelse til stede, men ikke kan oversætte den til ord. Foruden at være uddannet pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi er Anne-Mette Sohn Jensen forfatter til flere bøger, blandt andet "Den pædagogiske redskabsbog" og "Omsorgstræthed – syv forebyggende principper". Hun har for nylig holdt oplæg om alexitymi på Autismeforeningens konference SIKON. For hvor mellem 10 og 13 procent af den almene befolkning har alexitymi, ligger tallet blandt mennesker med autisme mellem 40 og 50 procent. Det er en viden, der kan være afgørende for, at mennesker med autisme bliver mødt og forstået rigtigt. Anne-Mette Sohn Jensen peger samtidig på, at konsekvenserne kan række langt ud over den enkelte relation. "Der er masser af risici forbundet med det her. Der er sammenhænge med for eksempel misbrug og rusmidler, fordi det kan være en måde at dulme følelser på. Anoreksi og bulimi kan også være en måde at forholde sig til – eller ikke forholde sig til – sine følelser på," siger Anne-Mette Sohn Jensen. I podcasten fortæller hun, hvordan fagpersoner kan bruge viden om alexitymi i mødet med borgere uden at presse dem til at tale et følelsessprog, der ikke giver mening for dem. Lyt med og hør, hvorfor evnen til at sætte ord på det, vi mærker, betyder mere, end vi tror – og hvordan man som fagperson kan møde mennesker, der har svært ved det. Omkring 19.15 minutter inde i afsnittet gennemgår Anne-Mette Sohn Jensen en kort test med seks spørgsmål, som kan give et fingerpeg om, hvor man selv ligger på alexitymi-skalaen. Test dig selv, mens du lytter. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

    Hvordan er det at leve uden et sprog for følelser? Med Anne-Mette Sohn Jensen

  8. 2 Jul

    Skriv ikke om børn og unge – skriv til dem. Med Mette Larsen og Lukas Nicholson

    Hvad sker der, når medarbejdere på et børne- og ungehjem begynder at skrive til børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse? Det fortæller socialpædagog og afdelingsleder Lukas Nicholson, der på børne- og ungehjemmet Mervib har været med til at ændre måden, medarbejderne dokumenterer på. Her skriver de til børnene – ikke om dem. Antropolog og lektor Mette Larsen har gennem en årrække forsket i skriftlighed i socialt arbejde og er forfatter til bogen ”Blikke for dem, du skriver om”. Hun fortæller, hvorfor hun mener, at sproget ikke bare beskriver virkeligheden, men også er med til at forme børns selvforståelse og relationen mellem børn og fagprofessionelle. Samtidig giver hun en række konkrete råd til, hvordan socialrådgivere, socialpædagoger og plejefamilier kan arbejde mere bevidst med deres dokumentation. "Tænk, hvis det var vores egne børn, der hver eneste dag blev skrevet om," siger hun i podcasten. For Mette Larsen begynder den vigtigste forandring ikke med nye skabeloner eller regler, men med en ny opmærksomhed. "Det allervigtigste er at skabe opmærksomheden på, at det, jeg skriver lige nu, faktisk kan blive læst af den person, jeg skriver om." Lukas Nicholson fortæller om, hvordan de på Mervib omsætter tankerne til praksis ved at skrive direkte til børnene, inddrage dem i dokumentationen og arbejde med et sprog, der styrker relationen frem for at skabe afstand. De er blandt andet inspireret af de ni skriftlighedsprincipper, som Mette Larsen har udviklet. "Man skal være varsom med sine ord. De har magt," siger han. Lyt til en samtale om skriftlighed – og om, hvordan både forskning og praksis kan inspirere til en ny måde at dokumentere arbejdet med børn og unge på. Lyt også til interviewet ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, Udgivet af Socialt Indblik.

    Skriv ikke om børn og unge – skriv til dem. Med Mette Larsen og Lukas Nicholson
See All (131)

Ratings & Reviews

4.6
out of 5
19 Ratings

About

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

Information

  • Creator
    Socialt Indblik
  • Years Active
    2021 - 2026
  • Episodes
    131
  • Rating
    Explicit
  • Copyright
    © Copyright Socialt Indblik
  • Show Website
    Socialt Indblik
  • Provider

You Might Also Like