Rachel Röst blev anbragt som 16-årig. Hun kom selv fra et socialt boligbyggeri, som hun kalder en ”betonklods”. Men da hun så adressen på den ungdomspension, hun skulle bo i, steg forventningerne. “Postnummeret var Hellerup. Så tænkte jeg: ej, hvor dejligt. Jeg stod af på Hellerup station og gik forbi villaer og tænkte: ej, jeg skal bo i et rigtigt hus. Men så skulle jeg krydse en vej, og tingene begyndte at ændre sig lidt. Der lå almindelige rækkehuse, og så lå der sådan en grå betonklods for enden af vejen. Og lige så snart jeg så den, så vidste jeg bare, at det var det, der var ungdomspensionen.” Når Rachel Röst i dag tænker tilbage på det sted, så er hun ikke i tvivl om, hvor meget de fysiske rammer betød for hende. Hun følte sig ikke hjemme. Hun var flov. Og det ramte hendes selvværd hårdt. ”Jeg tog ligesom betonen, den grå beton, ind i mig, og tænkte: Jeg er grå beton.”Rachel Röst ved, at hun deler oplevelsen med mange børn og unge med anbringelseserfaring. Det har fået hende til at stifte en helt ny forening. ”Rum til mig” hedder foreningen, der skal hjælpe børne- og ungehjem samt botilbud med at skabe miljøer, hvor der er fokus på det at føle sig hjemme i et rigtigt hjem. Det betyder, at hun netop har forladt organisationen ”Læs for livet”, som skaber små biblioteker ude på børne- og ungehjem, så børn og unge her også kan få de oplevelser, som litteraturen kan give. Organisationen, som hun selv stiftede og byggede op, er i dag solid med otte ansatte, og for Rachel Röst var det tid til at arbejde med et nyt ifølge hende overset område. Redaktør og journalist hos Socialt Indblik Niels Svanborg har talt med Rachel Röst i et nyt podcastformat, hvor vi hver uge folder en aktuel, men lidt overset nyhed ud. Hør mere om baggrunden for, at Rachel Röst vil skabe ”rigtige hjem” ude på børne- og ungehjemmene. Hvad betyder det for børn og unge? Hvad er et rigtigt hjem? Og hvordan kan organisationen hjælpe børne- og ungehjem og botilbud? Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik
