Den metakognitive podcast Kim Oechsle

Carsten fortsætter i denne episode af Den Metakognitive Podcast med sin første session i metakognitiv terapi. Han har prøvet meget allerede og kender metakognitiv terapi. Han bruger også mindfulness. Hvis du har hørt om mindfulness i tidligere episoder af podcasten ved du at der er et stort overlap mellem principperne i mindfulness og metakognitiv terapi.
I den sidste del af sessionen går vi gang med nogle af de øvelser, som Carsten kan bruge - det er altså ikke meditation, men nogle øvelser der har direkte til formål at hjælpe til at kunne bruge de metakognitive principper med at komme ud af “hamsterhjulet” - de gentagne, negative tanker. At bryde cirklen og dermed komme ud af stress. Hør i episoden hvilke øvelser Carsten prøver.
Carsten er jo ikke alene om at opleve stress og at have svært ved at genfinde balancen. Jeg bliver derfor begejstret, når jeg hører Carstens rigtigt gode refleksioner i denne episode. Jeg tror mange andre vil have gavn af at høre dem. Men bedøm selv!
Hvis du er interesseret i at deltage anonymt som klient så kontakt mig. Hvis du gerne vil tale om et emne indenfor metakognitiv terapi, så kontakt mig. Og endelig, kontakt mig hvis der er et emne du gerne vil have jeg tager op!

Endnu et afsnit om stress i Den Metakognitive Podcast. Det kan være svært at slippe ud af stress selvom man ved meget og burde have redskaberne til det. Det kan “Carsten” snakke med om. Han har haft flere sygemeldinger pga stress og har været igennem forskellige forløb. Det har hjulpet, men han har denne gang svært ved at komme ud af stressperioden, særligt de kropslige symptomer som bliver ved med at være i ham. Carsten dyrker blandt andet mindfulness og har læst meget om metakognitiv terapi - han har endda hørt podcasten! Alligevel er der noget, der mangler. Andre end Carsten har haft denne frustrerende oplevelse, at kende metakognitive principper, men ikke at kunne få det til at “virke”. Man kan tænke “hvorfor virker det ikke, er det mig der er noget galt med?".
Det er noget andet at gå i personlig terapi, fordi man dér arbejder direkte med sine egne strategier, erfaringer og oplevelser fremfor generelle betragtninger. Vi mennesker er ens - men vi er også forskellige individer! Selvom vi gerne vil standardisere psykoterapi skal det altid præsenteres med udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor at være one size fits all. Det er i hvert fald Kim Oechsles måde at arbejde med metakognitiv terapi på.
Det er netop den tilgang, der kommer på prøve her - Carsten ved på en måde det hele i forvejen på et teoretisk plan og har mange gode personlige redskaber - blandt andet mindfulness meditation. Kan det lade sig gøre at give Carsten en ny vinkel, så han kan anvende det og komme ud af den sidste del af stressen? I denne og den næste episode kan du høre, hvordan vi arbejder os igennem det, som Carsten oplever nu og ser om der er nogle gode metakognitive pointer eller redskaber, som han kan bruge. På denne måde bliver det et fælles laboratorium at finde “formlen” der fungerer for Carsten. Senere i podcasten vender vi tilbage til Carsten og hører hvordan det er gået med ham ude i det virkelige liv.
(AI-genereret foto).

I sidste episode af Den Metakognitive Podcast gik vi i dybden med historen om mindfulness og hvad meditationerne bruges til. I denne episode handler det som lovet om at sammenligne metakognitiv terapi med mindfulness.
For det første er metakognitiv terapi jo psykoterapi. Man går i metakognitiv terapi hvis man oplever psykisk mistrivsel med for eksempel stress eller depression eller hvis man lider af forskellige typer angst. Metakognitiv terapi betragter de psykologiske problemer som noget, der opstår fordi hjernen har tendens til at låse sig selv fast i negative, gentagne tanker. Her i podcasten plejer jeg at kalde dét fænomen for tankernenes “hamsterhjul”.
Det ender med at farve den måde, man oplever verden på - og det bliver bare værre og værre, fordi man ikke selv kan komme ud af det igen. Denne måde at forstå de psykologiske problemer på minder meget om de principper, mindfulness er bygget op efter. At det ikke er selve tankerne men den måde, vi forholder os til tankerne på, der styrer os. Vi bliver mere fri, når vi ændrer vores forhold til tankerne. Og vores forhold til tankerne bestemmes af vores metakognitioner - vores tanker om tankerne.
Metakognitiv terapi er én ud af flere moderne typer psykoterapi på, som er inspireret af det. Det kaldes den tredje bølge indenfor moderne psykoterapi.
Mindfulness handler om at træne hjernen gennem meditation. På samme måde har metakognitiv terapi nogle måder at træne hjernen på, der kan hjælpe én ud af hamsterhjulet. De måder at træne hjernen på er direkte inspireret af det, der sker under mindfulness. Nemlig forskellige måder at anvende hjernen på. Det handler om at blive mere metabevidst. At være bevidst om hvad der tænkes og hvad opmærksomheden er rettet imod. Man træner fokuseret opmærksomhed, som er evnen til at styre hvad opmærksomheden er rettet mod. Det er det, vi i daglig tale plejer at kalde koncentration. Men det kræver forskellige måder at kunne bruge sin hjerne på. Man kan være fokuseret på én bestemt ting. Som f.eks. en bestemt lyd eller synet af øjnene i et ansigt. Og man kan være fokuseret på flere forskellige ting samtidig. Og så kan man jo også skifte mellem forskellige ting. Det bruges både under opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi og i mindfulness meditationer.
Samtidig er tanker og følelser noget, der kommer og går. Det mediterer man over i mindfulness med åben opmærksomhed. I metakognitiv terapi er det den såkaldte afkoblede opmærksomhed (på engelsk detached mindfulness) vi gerne vil opnå. Det regnes i metakognitiv terapi for at være en helt naturlig måde at forholde sig til tanker på. At man bemærker tanker uden at forfølge dem. Det gør vi faktisk med de fleste tanker alligevel. Det er altså ikke noget, man behøver at dyrke meditation for at opnå.
Men hvis man er kommet i psykisk ubalance er det fordi der er nogle tanker, man ikke kan slippe. Eller også forsøger at man at kontrollere tankerne. Her giver det mening at træne afkoblet opmærksomhed igen i en periode. At blive mere bevidst om hvornår det er smart at anvende det. Og på den måde overlapper træning i afkoblet opmærksomhed med nogle af de enkle meditationer, der findes i mindfulness.
Den store forskel er altså, at metakognitiv terapi har som hovedformål at tippe én tilbage i balance igen. Mens mindfulness går et skridt videre og forsøger at give os mere end det.

Metakognitiv terapi er stærkt inspireret af både idéer og metoder fra mindfulness. I denne episode af Den Metakognitive Podcast går vi derfor i dybden med hvad mindfulness er. Mindfulness meditation øger trivsel og velvære, giver psykisk robusthed og kan modvirke både angst og depression. Derfor tages principperne fra mindfulness ind i flere forskellige moderne psykologiske retninger, blandt andet i metakognitiv terapi. I næste episode sammenligner jeg mere direkte mindfulness med metakognitiv terapi og ser på forskelle og ligheder.
I denne episode kommer vi både ind på historien og hvordan vi i de sidste godt 100 år har taget mindfulness til os her i vesten. Det er noget, alle kan have gavn af, og ligesom med motion kommer man meget langt med bare lidt mindfulness i sin hverdag. Der er dog mange, der ikke får gavn af mindfulness fordi de tror det bare er en god måde at finde ro på, mens man lytter til en beroligende stemme. Det er en misforståelse. Det vigtigste i mindfulness er træning af hjernen. Man bliver psykisk robust overfor livets kriser og udfordringer. Træningen gør at man selv kan finde ro, når der er brug for den. En del af dette er at man får et andet forhold til sine egne tanker.
Mindfulness har mange forskellige aspekter som tilsammen udgør det vi i Vesten kalder for mindfulness. Det særlige ved mindfulness er især indsigtsmeditation, Vipassana, som skal give indsigt i både sindet og forholdet til verden. Man træner her sindet til at være en neutral observatør til sanserne, tankerne og følelserne. Det vil sige at man lader det passere med såkaldt åben opmærksomhed. Man observerer at der et jeg (selvet) der oplever - og det giver nogle gode, psykologiske evner. For at meditere, kræver det også at man koncentrerer sig - og derfor trænes også fokuseret opmærksomhed. Men der er også nogle værdier i mindfulness som hedder loving kindness, altså kærlig venlighed samt compassion - omsorg for andre og én selv. Disse værdier og temaer bruger man også i mindfulness meditationer og det har også vist sig at have gavnlige, psykologiske effekter.
Mindfulness stammer fra buddhismen for 2.500 år siden, hvor livsvilkårene var væsentligt hårdere end i dag. Hør om hvad det var, meditationerne oprindeligt skulle bruges til. Nemlig at opnå en transformation til en højere tilstand her i livet, så man var fri af menneskelig lidelse samt endda at man ikke længere behøvede at blive genfødt. Men selv i dag har vi altså den samme slags hjerner og mange af de samme problemer i dette liv - tankerne og følelserne styrer os. Mindfulness kan også i dag give os en anden måde at opfatte livet på.

Hvad er metakognitiv pædagogik? Det kan du høre Anette Birkegaard fra Metahuset.dk fortælle i denne episode af Den metakognitive podcast.
Metakognitiv psykologi handler generelt om at ændre forholdet til tanker så de ikke kører så meget i ring. Men hvordan kan man bruge metakognitiv psykologi i pædagogiske sammenhænge?
Anette fortæller om sit syn på metakognitiv terapi og på hvordan de metakognitiv metoder kan bruges mere bredt på skoler, efterskoler, i socialpsykiatrien og andre steder. Her er der et samspil mellem et team af pædagogisk personale og elever eller borgere. De metakognitive metoder kan både bruges internt i team samarbejde men også gives videre til elever og borgere. Men hvad er det præcis for nogle megakognitive principper, der kan bruges? Pædagogisk personale skal vel ikke udføre terapi?
Hør Anettes bud i denne episode af Den Metakognitive Podcast.
Kontaktoplysninger Metahuset
kontakt@metahuset.dk
Foto: Anette Birkegaard.

Vi fortsætter med sidste halvdel af Sofies 1. session. Sofie har svært ved at sove og deltager derfor i Den metakognitive podcast for at afprøve, om metakognitiv terapi kan hjælpe. I sidste episode hørte vi om hvad der sker hver aften, når hun skal sove. Der er et hamsterhjul af tanker lige inden hun sover. Tankemylder. Hun har forsøgt at få styr på det ved at læse mails og få tingene tænkte igennem inden. Lige lidt hjælper det. I slutningen af sidste episode snakker vi om de tanker - og Sofie kan godt mærke, at hun bliver lidt ked af det. Det er netop det, der sker, når man er i hamsterhjulet. Så her i denne episode fortsætter vi med at lave nogle øvelser, som skal give Sofie oplevelser og indsigt med både fokus, tanker og følelser. Hør med og lad dig inspirere af Sofies mange gode reflektioner.
Hvis du selv har emner, du ønsker jeg tager op i Den metakognitive podcast, så kontakt mig endelig. Hvis du selv har lyst til at deltage i podcasten for at afprøve metakognitiv terapi, så skriv også til mig. Du deltager anonymt og kun med din stemme.
Jeg vil også meget gerne invitere gæster ind, der har erfaringer med metakognitiv terapi som klient eller terapeut, erfaringer med mindfulness eller lignende relevante emner.
Modelfoto.